Mandag den 26.06.2023 Pressemeddelelse
Mad kan mere end at mætte. Ernæringsrigtige måltider giver færre indlæggelser og genindlæggelser, og det giver færre udgifter til et hårdt presset sundhedsvæsnet. Men mad og måltider er også nydelse, genkendelse, livskvalitet, glæde samt fællesskaber og værn mod ensomhed.
Vi står i en brydningstid. Demografien i Danmark ændrer sig markant i de kommende år, og det sker i takt med, at manglen på arbejdskraft på ældreområdet tager til i et bekymrende højt tempo. Derfor skal vi som samfund handle nu, så vi sikrer en værdig alderdom for sårbare ældre samt et sundhedsvæsen og en ældrepleje, der kan følge med den demografiske udvikling.
Kost og Ernæringsforbundet, FOA og Ældre Sagen derfor er gået sammen om et politisk udspil med fem forslag til, hvordan mad og måltider bør være en del af fremtidens ældrepleje og sundhedsvæsen - til gavn for både den enkelte ældre og for samfundet.
De tre organisationer ønsker, at ældre på plejehjem har mere medbestemmelse på den mad, der serveres, og ældre i egen bolig, som får madservice, har frit valg mellem flere leverandører. Og der skal være sikkerhed for kvaliteten og næringsindholdet, uanset hvem der leverer maden, og uanset hvilke ernæringsbehov eller diæter den ældre har brug for.
Ambitionerne for det politiske budskab er, at de fem forslag kan bidrage til en værdig og sund alderdom, hvor alle ældre, der modtager mad i egen bolig, bor på plejehjem eller er indlagt på sygehus, hver dag får ernæringsrigtige, appetitlige og velsmagende måltider, der passer til deres individuelle behov.
Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet, udtaler:
Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen ser udspillet som god inspiration:
Pia Heidi Nielsen, sektorformand i FOA udtaler:
Sektorformand - Kost- og Service
Mobil: 20 14 93 86