Fagbevægelsen om lovforslag: ”Tyveri og et eklatant brud på den danske model”

Af: Ulla Gunge

Siden regeringen fremlagde et konkret lovforslag til at afskaffe store bededag, har der været åbent for, at berørte parter kunne sende deres kommentarer til lovforslaget. Nu er deadline passeret, og fra fagforbundene i FH, herunder FOA, lyder der i det såkaldte høringssvar et rungende ”nej” til regeringens plan.

Over 28 sider retter den samlede fagbevægelse en sønderlemmende kritik af lovforslaget. En kritik, der både principielt handler om, at lovforslaget er et ”eklatant” og ”klokkeklart brud på den danske model,” fordi den griber ind i de rettigheder om løn- og ansættelsesvilkår, som er opnået ved kollektive overenskomstaftaler.

Men også en kritik, der punkt for punkt afslører, at lovforslaget er udarbejdet uden nogen form for forståelse for overenskomsters indhold og betydning, og at lovforslaget medfører en lang, lang række problemer, som regeringen ikke kan svare på hvordan skal løses.

Åbner en ladeport
Særligt argumentet om, at lovforslaget skal gennemføres for at finde penge til finansiering – oprindeligt pegede regeringen på, at det var til en styrkelse af forsvaret – er stærkt problematisk. For som en passage i høringssvarets indledning lyder:

”Lovforslaget åbner en ladeport af muligheder for fremtidige regeringer for at gribe ind i løn og arbejdstid, da den eneste begrundelse for indgrebet i den danske model, er behovet for finansiering, hvilket jo er en evigt tilbagevendende udfordring, når en regering ønsker at prioritere nye tiltag eller er udfordret af færre indtægter. I dette tilfælde er det endda selvpåført, da skatterne nedsættes samtidigt.”

Ingen kompensation for tillæg
Høringssvaret kritiserer ligeledes, at en fjernelse af helligdagen vil føre til færre offentligt ansatte, fordi de offentlige udgifter skal fastholdes på samme niveau, selv om flere skal arbejde, ligesom store dele af arbejdsmarkedet slet ikke vil blive kompenseret for de tillæg, de, der vanligvis arbejder på store bededag, får.

For offentligt ansatte gælder det yderligere, at de risikerer at blive snydt for endnu mere på grund af den såkaldte reguleringsordning. Ordningen er indført for at sikre, at lønnen på det offentlige og private arbejdsmarked følges nogenlunde ad. Men her risikerer de offentligt ansatte, at den kompensation, som lovforslaget lægger op til, alle lønmodtagere skal have, kommer til at tælle med som en forøgelse af årslønnen. Det vil betyde, at den modregnes og på den måde ender med at blive betalt af de offentligt ansatte selv.

Læs det samlede høringssvar her.