OK26-podcast: Mona og knastbanden har landet FOA-forlig med KL

Med det kommunale rammeforlig på plads blev det FOAs tur til at forhandle FOA-medlemmernes krav med KL. Nu er der landet et forlig på tværs af FOAs sektorer. Hør Mona fortælle om resultaterne – og om, hvordan man overhovedet forhandler for så mange faggrupper på én gang.

Af: Ulla Gunge

Eleverne får et tiltrængt løft og som noget nyt også pension. Lederne får en ny overenskomst. Og der kommer mere fokus på uddannelse og kompetencer. Sådan lyder nogle af de resultater, som FOAs formand Mona Striib high lighter i denne episode af podcasten ”OK26: En lang historie kort.”

Her kommer Mona direkte fra at have afsluttet FOAs egne forhandlinger med KL. Forhandlinger, som koordineres på tværs af faggrupper og sektorer, og hvor der kan være brug for hjælp fra det, Mona kalder ”knastbanden,” og som hun selv er med i.

Episoden giver også indblik i, hvad der skal til, før FOAs medlemmer får resultatet fra det kommunale område til urafstemning. Og hvad sker der egentlig på statens område, nu, da der er udskrevet folketingsvalg?

Lyt til podcasten herunder eller find den på Apple eller Spotify.