Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører

Kom til webinar om FOA’s krav til elevernes forhold

Hvad kræver FOA på elevernes vegne? Og hvorfor er elevkravene helt afgørende i de overenskomstforhandlinger, der kører lige nu?

Lige nu er FOA og en række andre fagforeninger i gang med at forhandle nye overenskomster. Det betyder, at vi sammen med arbejdsgiverne aftaler fremtidens løn og arbejdsforhold. Også for elever.

Og eleverne er vigtige for FOA, derfor har vi også en lang række krav om forbedringer af elevernes forhold med til forhandlingerne.

Vil du vide, hvad FOA konkret kæmper for, og hvordan vi presser på for bedre vilkår for eleverne, så kom med til webinar den 28. januar 2026 klokken 17 til 18.

Vi kommer blandt andet omkring:

  • Hvilke elevkrav FOA har lagt på bordet ved OK26-forhandlingerne
  • Hvorfor elevernes vilkår er en mærkesag for FOA
  • Hvad kravene betyder i praksis for løn, arbejdsvilkår og tryghed
  • Hvordan overenskomstforhandlingerne foregår – og hvor vi står lige nu
  • Hvad FOA gør, når kampen bliver hård

I dette webinar tager FOA’s fagpolitiske ordfører, Helena Mikkelsen, dig med helt ind i maskinrummet i de overenskomstforhandlinger. Hun gennemgår de elevkrav, som FOA har taget med og forklarer, hvorfor netop de krav betyder noget for hverdagen, økonomien og fremtiden for elever på FOA’s områder.

Tilmelding

Tilmeld dig her

Hvem kan deltage?

Webinaret er for dig, der er elev, overvejer en uddannelse på FOA’s områder – eller bare vil vide, hvad FOA faktisk kæmper for.