Torsdag den 11.02.2021
I weekenden sættes slutspurten ind i forhandlingerne mellem Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening efter forlig på statens område. Der skal forbedringer på lønnen, arbejdsmiljøet og puljer til lavtløn og ligeløn på bordet, siger Mona Striib.
Med et statsligt forlig, der lægger rammen for forhandlingerne i kommuner og regioner, skal der nu indgås aftaler for det brede forhandlingsfællesskab på det kommunale område.
”Det bliver benhårdt, det er jeg sket ikke i tvivl om - det vi har lang vej endnu på mange områder,” siger forbundsformand Mona Striib.
En aftale her afgør, hvordan lønrammen kommer til at se ud for FOAs egne forhandlinger.
Der er udsigt til lange forhandlinger i weekenden, når overenskomsterne på kommunernes område skal aftales. ”Vi har pakket tandbørsten, og vi tager også rene sokker med, så vi kan snuppe en time på øjet, når der er pause i forhandlingerne, men vi tror ikke på, at vi kommer ud af forhandlingslokalet lige med det første. Vi starter fredag, og hvis alt går godt, så er vi måske færdige søndag aften,” siger Mona Striib. Forhandlingerne med Danske Regioner begynder den 19. februar.
Læs mere om OK21 her.
Forbundsformand
Mobil: 23 41 41 98