Mandag den 28.09.2026 Debatindlæg
Vi skal glæde os over de første tegn på fremgang i psykiatrien. Men vi skal ikke stille os tilfredse, når manglende kapacitet fortsat står i vejen for den fagligt rigtige behandling, pleje og omsorg.
Af: Josephine Rathenborg, formand for Lægeforeningen og Tanja Nielsen, sektorformand i FOA
I psykiatrien møder læger og social- og sundhedsmedarbejdere mennesker med psykisk sygdom på forskellige tidspunkter i deres forløb. De har forskellige fagligheder og forskellige opgaver. Men de går på arbejde med den samme ambition: at kunne give det menneske, de står overfor, den bedst mulige behandling, pleje og omsorg. Det kræver, at fagligheden får plads, og at der er de rette medarbejdere og tilstrækkelig kapacitet til at give den hjælp, der er brug for. Når rammerne ikke er til stede, mærker medarbejderne det i deres faglighed. Og patienter og pårørende mærker det i den hjælp, de får. Det var derfor en vigtig politisk beslutning, da det i 2022 blev vedtaget, at der skulle være en 10-årsplan for psykiatrien. Siden har vi spændt fulgt udviklingen. Og der er små tegn på fremgang i psykiatrien. Det er positivt. Men Lægeforeningens og FOA’s medlemsundersøgelser viser samtidig, at der stadig er langt til en psykiatri med kapacitet nok til at give patienterne den rette hjælp, når de har brug for den.
Lægeforeningens medlemsundersøgelse viser, at 35 procent af læger i psykiatrien oplever, at vilkårene for at levere behandling af høj faglig kvalitet er blevet bedre de seneste to år. I 2024 var det kun 22 procent. Dermed er der lys i horisonten. Det er en reel fremgang. Og den viser, at det nytter at prioritere psykiatrien. Men ser vi på kapaciteten, er billedet et andet. Otte ud af ti læger vurderer, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at sikre hurtig udredning og behandling af mennesker med psykisk sygdom. Blandt FOA’s medlemmer i behandlingspsykiatrien er 76 procent uenige i, at der er sengepladser nok til alle patienter med behov for indlæggelse.
På den ene side står lægen, som oplever at måtte udskrive en patient tidligere, end det er fagligt ønskeligt, fordi der står en endnu dårligere patient og venter på at komme til. På den anden side står social- og sundhedsmedarbejderen, som tager imod et menneske, der stadig har det for dårligt. Og midt imellem står patienten og de pårørende.
En for tidlig udskrivning løser ikke et kapacitetsproblem. Den risikerer blot at flytte problemet videre – til socialpsykiatrien, til patienten og til de pårørende. Når der ikke er kapacitet nok, kan læger blive nødt til at prioritere mellem patienter med behov for indlæggelse. Det kan betyde, at en patient udskrives tidligere, fordi en anden patient har et større og mere akut behov. Det fremgår af Danske Regioners rapport ’Nøgletal for psykiatrien 2020-2024’ at der i perioden er sket en stigning i antallet af genindlæggelser. Og vi har ikke grund til at tro, at denne udvikling er vendt. Og frem for at få flere sengepladser i både børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien, har vi fået færre – fra 3.066 i 2022 til 3.034 i 2024. Vores medlemmer vil bruge deres faglighed til at behandle, pleje og drage omsorg. De skal kunne gå hjem fra arbejde med visheden om, at patienten fik den hjælp, der var brug for – ikke den hjælp, der tilfældigvis var plads til. Derfor skal vi kunne holde to tanker i hovedet samtidig. Vi skal glæde os over de første tegn på fremgang i psykiatrien. De viser, at det nytter at prioritere psykiatrien. Men vi skal ikke stille os tilfredse, når manglende kapacitet fortsat står i vejen for den fagligt rigtige behandling, pleje og omsorg. Tværtimod bør fremskridtene give os mod på mere. Vi skal bygge videre på det, der virker, og sikre en psykiatri med den kapacitet og de ressourcer, der gør det muligt for medarbejderne at gøre deres arbejde ordentligt – og for patienter og pårørende at have tillid til, at hjælpen er der, når behovet opstår. De første fremskridt vi har set med psykiatriplanen, skal ikke være slutningen på den politiske ambition for psykiatrien. De skal være begyndelsen på den næste. Derfor har vi brug for en psykiatriplan 2.0.
Bragt i Socialmonitor, den 28. september 2026