Mandag den 21.09.2026 Debatindlæg
Kunstig intelligens er for alvor rykket ind i den politiske debat om fremtidens velfærd og arbejdsmarked. Det er godt. Potentialet er stort. Det samme er risiciene. Især hvis politikerne sætter effektiviseringer foran velfærdsforbedringer. Den kortsigtede planke skal vi ikke træde ud på.
Af: Mona Striib, forbundsformand i FOA, og Janne Gleerup, forperson for den akademiske fagforening DM
I sit regeringsgrundlag bebuder regeringen en massiv satsning på kunstig intelligens i den offentlige sektor, som skal frigøre mindst 30.000 årsværk. Det er godt, at regeringen tager seriøst fat på kunstig intelligens. Det skal de roses for, men vi skal sætte mål før middel.
Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens kan lette arbejdsgange, fjerne rutineopgaver og frigøre tid. Det skal vi naturligvis udnytte. Men hvis succeskriteriet på forhånd er et bestemt antal frigjorte årsværk, risikerer vi at glemme dem, som det offentlige er sat i verden for, nemlig borgerne.
Kunstig intelligens i den offentlige sektor skal ikke være et teknokratisk projekt om årsværk, effektiviseringer og regneark. Det skal være et velfærdsprojekt. Og det kræver, at fagbevægelsen byder ind med erfaringer fra velfærdens forskellige maskinrum.
Pointen er, at teknologien skal skabe bedre velfærd. Den skal give medarbejderne mere tid til kerneopgaven, forbedre mødet mellem borger og system og løfte kvaliteten af vores fælles velfærd.
I FOA og DM bakker vi derfor op om ambitionen om at bruge kunstig intelligens til at styrke opgaveløsningen. Vi glæder os over, at det så tydeligt fremgår af regeringsgrundlaget, at medarbejderne skal inddrages i arbejdet med implementering af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Men for os er rækkefølgen helt afgørende. Først skal vi spørge, hvilken velfærd vi vil forbedre. Dernæst hvordan teknologien kan hjælpe os. Ikke omvendt.
Medarbejderne i den offentlige sektor er nemlig ikke en omkostning, der skal automatiseres væk. De er mennesker med dybe faglige kompetencer, som hver eneste dag får vores velfærdssamfund til at fungere. Netop derfor skal gevinsten ved kunstig intelligens også måles i bedre opgaveløsning, højere kvalitet og mere tid til den enkelte borger.
Det samme gælder på det private arbejdsmarked. Her buldrer udviklingen allerede frem.
Samtidig svarer 74 procent af lederne i små og mellemstore virksomheder, at manglende færdigheder blandt medarbejderne er en barriere for at anvende kunstig intelligens. Danmarks Statistik har tilsvarende vist, at manglende viden og erfaring er en væsentlig barriere blandt virksomheder, der endnu ikke bruger teknologien.
Faktum er altså, at teknologien løber stærkt, mens kompetencerne til at sikre ansvarlig brug slet ikke følger med.
Kunstig intelligens kommer til at forandre arbejdslivet for medlemmer i både FH- og AC-forbund. Nogle arbejdsopgaver forsvinder. Mange ændrer karakter. Nye kommer til. Derfor nytter det ikke, at vi hver især står på kajen og betragter udviklingen. Vi skal ombord. Sammen.
På tværs af fag, uddannelser og sektorer skal fagbevægelsen være med til at forme spillereglerne. Medarbejderne skal have adgang til nødvendig kompetenceudvikling og reel indflydelse, når kunstig intelligens indføres på arbejdspladsen.
Det kræver en kollektiv indsats. Det enkelte medlem skal ikke stå alene med ansvaret for at holde trit med en teknologisk udvikling, der forandrer arbejdsmarkedet. Tværtimod skal kompetenceudvikling være en reel mulighed gennem hele arbejdslivet.
Kunstig intelligens skaber jo ikke værdi af sig selv. Værdien opstår, når teknologien bruges klogt af medarbejdere, der har fagligheden, erfaringen og kompetencerne til at veksle den til bedre løsninger.
På ældreområdet siger otte ud af ti ansatte, at de frygter, at mere velfærdsteknologi kan medføre, at borgerne kommer til at savne personlig kontakt. En forståelig frygt på et presset område, hvor der dag efter dag bliver længere mellem medarbejderne. Samtidig mener mere end halvdelen dog også, at velfærdsteknologi kan medføre mere tid til borgernære opgave.
Blandt DM’s medlemmer svarer 35 procent i en undersøgelse, at de er bekymrede for, at kunstig intelligens kan underminere deres faglighed.
Målet med kunstig intelligens og velfærdsteknologi må være det modsatte. De skal eliminere de kunstige tekniske og bureaukratiske barrierer og i stedet bringe ansatte og borgere tætte sammen.
Ambitionen bør derfor være klar. Kunstig intelligens skal skabe bedre arbejdsliv, bedre velfærd, højere kvalitet og produktivitet.
Lykkes vi med det, kan teknologien blive en løftestang for både arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Reducerer vi den derimod til et spareprojekt med et på forhånd fastsat antal årsværk, risikerer vi at forringe de muligheder, teknologien giver os.
Når alt kommer til alt, bør debatten ikke handle om kunstig intelligens, men om hvilket arbejdsmarked og velfærdssamfund vi ønsker os i fremtiden.
Skibet er allerede i søen. Nu handler det for fagbevægelsen om at komme samlet ombord og sætte kursen i den rigtige retning.
Bragt i A4 Aktuelt den 21. september 2026