De ældre skal have større mulighed for at vælge mad

Af: Mimi Bargejani, formand KLS (Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn) og Thomas Brücker, sektorformand i FOA.

På det seneste er ældremaden i København blevet en – nå ja – varm kartoffel. Kommunen kritiseres for ikke at ville servere kød, når de ældre har fødselsdag. En kritik overborgmesteren afviser. 

Debatten er opstået på baggrund af en rapport fra rådgivnings- og revisionsfirmaet BDO om de ældres holdning til ældremaden. Generelt viser analysen en høj tilfredshed med maden blandt kommunens ældre. Men den beskriver også en vis utilfredshed med madens kvalitet, mens flere peger på, at mængderne af kød, fisk eller grøntsager er for små

Baggrunden er ifølge kritikerne de nationale kostråd og en klimapolitik, der har til formål at reducere CO₂-aftrykket fra mad og måltider. I København har man ovenikøbet besluttet en maksimal grænse for okse-, kalve- og lammekød på 80 gram om ugen.

For FOA handler det ikke om, hvorvidt 80 gram kød om ugen er for meget eller for lidt. Det handler om de ældres oplevelse af de måltider, vi byder dem.

De fleste ældre har en madkultur, der ligger temmelig langt fra den nye klimavenlige kost, hvor for eksempel bælgfrugter spiller en større rolle. Bælgfrugter er en god alternativ proteinkilde, når man samtidig ønsker en mere klimavenlig kost. Det anerkender vi og bakker op om – bare ikke, hvis det går ud over de ældres sundhed og trivsel. Der bør tages særligt hensyn til de ældre småtspisende borgere, hvoraf mange også er i risiko for at blive underernærede.

Genkendelig spiller en rolle i glæden ved et måltid

Fordi man er kommet på plejehjem, bør selvbestemmelsen i forhold til mad jo ikke forsvinde. Det er vigtigt, at glæden ved et måltid bevares. Her spiller genkendelighed en rolle, og det må vi ikke negligere. Det betyder, at de ældre i højere grad skal tilbydes genkendelige kødretter, så de får spist tilstrækkeligt.

Vi kan forstå, at man i Københavns Kommune er af den overbevisning, at der allerede er de nødvendige valgmuligheder, og at kritikken mest af alt er politiske drillerier.

Hvis bare det var så vel. I den rapport, som BDO har udarbejdet, og som er årsagen til al balladen, kan man læse, at flere ældre synes, der er for lidt kød og for mange bælgfrugter. Man kan også læse, at medarbejderne oplever store dilemmaer mellem strategiens målsætninger, borgernes madoplevelser og hensynet til råvarernes kvalitet. Når politikerne beslutter en klima- og indkøbspolitik, er det naturligvis også den, medarbejderne retter sig efter. Derfor er det en illusion at tro, at der er en høj grad af frit valg på de københavnske plejecentre.

Klimastrategien kommer før ældre ønsker

Med andre ord oplever medarbejderne, at klimastrategien kommer før de ældres ønsker til maden, og at prisen kommer før kvaliteten af de råvarer, der bruges i kødmåltiderne. Og det er i hvert fald den helt forkerte vej at gå.

Hvis vi ønsker at forbedre borgernes oplevelse af maden og sikre, at de ældre får nok at spise, kræver det en politisk beslutning, der justerer klimapolitikken på mad- og måltidsområdet, så klimahensynet ikke kommer før hensynet til borgernes sundhed og trivsel.

Hvis man af klimahensyn holder fast i, at der maksimalt må serveres 80 gram okse- eller lammekød om ugen til svækkede, småtspisende ældre borgere, så er man gået for langt.

I denne debat skal vi også huske på, at de ældre rent faktisk betaler en stor del af udgiften til maden. Hvis for mange vælger den kommunale mad fra, bliver det langt sværere at styre den grønne omstilling af maden.

De private leverandører er ikke på samme måde underlagt de samme krav til klimavenlig mad. Hvis man fortsat vil bruge mad og måltider som en del af klimastrategien, er det derfor vigtigt, at madordningen forbliver på kommunale hænder. Det handler om at finde den rette balance, så de ældres behov og ønsker imødekommes, samtidig med at der indgår flere alternative proteinkilder i den daglige mad.

Der skal politisk handling til, og det håber vi i FOA meget på at man er klar til – for de ældre borgeres skyld.

Bragt i Seniormonitor, den 30. oktober 2026