Pas på – ellers ender nærværet på museum

Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA

I kommunerne kalder de det ”kaffe først”. Det handler om at sætte mennesket før bureaukratiet. Helt konkret betyder det, at vi i ældreplejen skal have tid til at møde den ældre og de pårørende og lytte til deres individuelle behov og ønsker – fremfor at passe dem ned i et regneark med forudberegnede ydelser.

Vi skal undgå, at de ældre oplever deres hjem som en “banegård” med skiftende medarbejdere, men i stedet får en mere stabil og nærværende hverdag.

Det er på det grundlag, vi har bygget den nye ældrelov. Det er derfor, vi er ved at indføre faste, selvstyrende teams, så vi får tid og handlefrihed til at møde mennesket bag borgeren. Over en kop kaffe.

Men alle de drømme og planer forudsætter, at vi afsætter tid, rum og ressourcer til, at den ansatte og den ældre har plads til at mødes. Og her er jeg ked af at måtte melde, at det ikke går så godt. Det viser tallene fra en ny stor nordisk undersøgelse af ældreplejen, som har fulgt området gennem 20 år.

Den triste virkelighed er, at det i hjemmeplejen kun er omkring fire procent af de ansatte, som dagligt drikker en kop kaffe med borgerne.

Faktisk svarer 77,7 procent i 2025, at de ”sjældnere eller aldrig” drikker en kop kaffe med en borger. I 2015 var det 63,7 procent, og i 2005 var det kun 30,9 procent, der aldrig drak kaffe med en borger. For mig er det triste tal. Et tydeligt eksempel på, hvordan vi i den evige jagt på effektivitet og muligheder for at strømline den offentlige sektor har efterladt nærværet og menneskeligheden.

Det er også et tydeligt eksempel på en dagsorden, der sørgeligt nok er overset i valgkampen indtil videre. Kigger man på diverse vælgermålinger, er svaret ellers klart: Velfærd er højt prioriteret af vælgerne – med sundhed og ældrepleje helt i top.

For mig er manglen på mennesker i ældreplejen en af de helt store udfordringer – eller lad os bare kalde det problemer – for fremtidens velfærdssamfund. Det handler selvfølgelig om en direkte mangel på mennesker til at arbejde på området.

Finansministeriet skønner, at vi allerede i 2035 vil mangle 24.000 sosu-assistenter og -hjælpere i ældreplejen. Det skal vi afhjælpe med bedre arbejdsforhold, mere plads til faglighed og mange andre tiltag. Men problemet går meget dybere.

Hvis vi kigger på den store undersøgelse, jeg nævnte før, viser tallene en forfærdelig rutsjetur nedad. Hvis man i 2015 spurgte ansatte i ældreplejen, om de var bekymrede for, at bemandingen var så lav, at det udgjorde en risiko for borgerne, svarede 42 procent i hjemmeplejen ja. I 2025 var tallet kravlet op på skræmmende 59,8 procent.

Det er uhyggelige tal. Den udvikling må og skal vi vende. Hvis vi skal det, har vi brug for fokus på velfærden i valgkampen. På uligheden i sundhed. På kvaliteten i ældreplejen. Og på fremtidens velfærd.

Ellers risikerer vi, at det velfærdssamfund, vi ellers er så stolte af, ender på museum. Vi har brug for en solid investering i fremtidens velfærd. Vi skal tage udgangspunkt i hele mennesket – ikke i tidsplaner og forhåndsgodkendte skemaer. Vi skal løfte arbejdsforholdene for de ansatte i velfærden, så de kan levere et stykke arbejde, de er stolte af, og så flere får lyst til at søge ind på området.

På museer udstiller man normalt ting fra fortiden. I FOA vender vi den historie om. Vi åbner et museum for alle de ting i velfærdssamfundet, som vi gerne vil holde fast i og fejre. Et museum, hvor vi udstiller nogle af de øjeblikke og situationer, mange forbinder med dansk velfærd – men som risikerer at gå tabt, hvis ikke vi passer godt på det.

Som det at have tid til at lytte til hinanden over en kop kaffe. Vi kalder det ”Det Danske Velfærdsmuseum.” Museet åbnede den 18 marts på Christiansborgs Slotsplads. Du kan se det på www.velfærdsmuseum.dk

Bragt i Avisen Danmark, den 22. marts 2026