Torsdag den 19.03.2026 Debatindlæg
En formue skat er på ingen måder urimeligt, misundelse eller had. Det er omtanke, det er omsorg, det er at holde hånden under et fællesskab og et samfund
Af: Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører, FOA
Debatten om formueskat handler om politik. Alligevel bliver debatten taget ned på et niveau, hvor bemærkninger, som ”Du er bare misundelig på, du ikke er rig”, ”Hvorfor hader du de rige”, ”Du kan selv betale noget mere. Hvorfor skal de rige betale mere, bare fordi de er rige”. Jeg er hverken misundelig eller hader de rige. Så lad os sætte punktum efter det. Og lad os så tale om, hvad det virkelig er, debatten om formueskat egentligt handler om. Det handler nemlig om politik, holdninger og værdier. Det handler om, hvad man tror på, er den rigtig vej for et samfund. Og så handler det helt naturligt om, den ulighed der er vokset alt for meget i Danmark.
Halvdelen af danskerne mener, at en målrettet formueskat er rimelig, hvorfor skal vi så ikke tale om det? Over halvdelen af den danske befolkning er reelt bekymret over den stigende ulighed, der er i vores samfund. Og endnu flere mener, at skattesystemet skal sænke den økonomiske ulighed. Præcis derfor skal vi tale om formueskat som en del af løsningen på de udfordringer, vi som samfund står overfor. Vi har aldrig været rigere, men der også nogle, der aldrig har været fattigere. Den rigdom, der er vokset i vores samfund, er bare så skævt fordelt.
Den er skævt fordelt på den måde, at de rigeste indkomster voksede med hele 15 procent i 2023, svarende til godt 300.000 kroner, mens indkomsten for den gennemsnitlige dansker kun voksede med 1 procent. Udover det, så er der de sidste 20 år givet 84 milliarder kroner i personskattelettelser, som primært er kommet de rigeste til gavn. Den rigeste procent har fået skattelempelser svarende til 121.000 kroner årligt. Hvorimod de 10 procent fattigste kun har fået en lempelse svarende til 600 kroner årligt.
Så hvorfor er ulighed et problem? Ulighed er et vaskeægte kæmpeproblem, når det er ens pengepung, der er afgørende for, hvilke muligheder man har inden for sundhed, uddannelse, støtte, pleje, behandling osv. Vi står overfor en fremtid, hvor der er behov for en fælles indsats.
Den danske befolkning bliver ældre. Der kommer mange flere +80 årige. Der forventes også en stigning i antallet af 0-5 årige. Disse stigninger har en betydning for vores samfund. De har en betydning for, hvad den offentlige velfærd skal kunne levere. Og jo mindre den offentlige velfærd kan levere, jo mere afgørende er det, hvad der er i ens pengepung, fordi så skal man købe sig til den behandling, pleje eller hjælp, som man har brug for.
Det mener vi i FOA ikke er rimeligt. Til gengæld mener, vi at det er helt rimeligt, hvis et ægtepar har en samlet formue på lige over 40 millioner kroner, at de så skal betale 0,5 procent i formueskat. Det svarer til 3.400 kroner årligt.
Det er på ingen måder urimeligt, misundelse eller had. Det er omtanke, det er omsorg, det er at holde hånden under et fællesskab og et samfund.
Der må gerne være mennesker, der er rigere end andre, men det må ikke betyde forskel på hele grundlæggende livsvilkår. Hvor det er pengepungen, der afgør, om man har råd til at sende sine børn i daginstitution, i skole, tage til lægebesøg, få sygehusbehandling, psykiatrisk behandling eller at modtage ældrepleje, når ens egne ressourcer ikke længere er nok. Smag lige på det en gang til; 3.400 kroner årligt. 283 kroner om måneden. Jo, det er helt fair og rimeligt med en formueskat. Synes du ikke?
Bragt i Netavisen Pio, den 19. marts 2026