Tirsdag den 17.03.2026 Debatindlæg
Når forskellene vokser, og velfærden presses, er det rimeligt, at de allerstørste formuer bidrager lidt mere til det fællesskab, de også er blevet rige i.
Af: Morten Skov Christiansen, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Mona Striib, forbundsformand, FOA, Elisa Rimpler, formand, BUPL, Mads Samsing, formand, HK, og Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
Når man går gennem en almindelig dansk by en tidlig morgen, møder man nogle af de mennesker, der får Danmark til at hænge sammen. Pædagogen, der åbner børnehaven. It-medarbejderen, der er på vej ind for at holde systemerne kørende. Social- og sundhedsassistenten, der møder ind på plejehjemmet. Folkeskolelæreren, der gør klar til at tage imod eleverne. De har betalt skat gennem et langt arbejdsliv og bidraget til det fællesskab, som Danmark er bygget på. De har været med til at finansiere vores skoler, hospitaler, daginstitutioner, plejehjem og veje. De har bidraget til det samfund, som vi alle sammen nyder godt af. Samtidig vokser forskellene i vores samfund. Mens børnefamilier vender hver en krone sidst på måneden og overvejer, om der er råd til nye fodboldstøvler eller fritidsaktiviteter til børnene, og mens nogle pensionister må udskyde tandlægebesøget, vokser de allerstørste formuer hurtigt. For de rigeste vokser formuerne af sig selv gennem aktier og mursten – mens andre står op hver morgen og arbejder for hver eneste krone. De ti rigeste familier i Danmark har alene siden 2020 øget deres formuer med omkring 125 mia. kr. Uligheden er faktisk steget mere i Danmark de seneste årtier end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det rejser et helt grundlæggende spørgsmål: Hvilket samfund vil vi være? Danmark er bygget på en enkel idé. Hvis man arbejder og bidrager til fællesskabet, kan man også regne med fællesskabet.
Den kontrakt har været med til at skabe et samfund med høj tillid, stærk sammenhængskraft og gode muligheder for både lønmodtagere og virksomheder. Men den kontrakt udfordres, når forskellene vokser år for år. Samtidig står Danmark foran store regninger. Vi skal investere mere i vores forsvar. Vi skal håndtere klimaforandringerne. Vi skal sikre en værdig og retfærdig tilbagetrækning for dem, der har haft et langt arbejdsliv. Og vi skal sikre en stærk velfærd, der følger med, når samfundet bliver rigere, når vi bliver flere ældre, og der er stigende behov i sundhedsvæsenet og i vores daginstitutioner og skoler.
For os, der repræsenterer tusindvis af lønmodtagere, er det ikke en abstrakt diskussion. Vi ser hver dag, hvad der sker, når presset på velfærden vokser. Når der bliver færre kolleger på stuen i daginstitutionen. Når nattevagten på plejehjemmet står alene med ansvaret. Når der mangler administrativt personale på hospitalet. Når læreren står alene med en klasse, hvor behovene bliver større.
Derfor mener vi, at det er rimeligt med en meget lille skat på meget store formuer. FH har i januar foreslået en formueskat på 0,3 pct. af formuer over 20 mio. kr. Det er en beskeden skat for mennesker med meget store formuer, men den kan bidrage til at finansiere nogle af de investeringer, som vores samfund står overfor. Den seneste uge har medierne bragt den ene historie efter den anden om rige danskere, der truer med at forlade landet, hvis Danmark indfører formueskat. Men Danmark er ikke et land, man bare har tjent penge i – det er også et land, der har stillet rammer og arbejdskraft til rådighed for, at man har kunnet opbygge store formuer. Alligevel fremstilles det ofte, som om en formueskat vil true dansk økonomi. Men Danmark er ikke blevet et af verdens bedste lande at drive virksomhed i ved at konkurrere på lavere og lavere skatter. Tværtimod ligger vi i top på konkurrenceevne, innovation og produktivitet – og det kan vi kun, fordi vi kan gå på arbejde med tryghed og vished om, at vi har en stærk velfærd for vores børn og ældre, for de syge, og for alle andre, der har behov for en hånd i ryggen fra fællesskabet.
Det er den model, der har gjort Danmark til et samfund, hvor virksomheder kan vokse, og hvor lønmodtagere kan have tryghed. Debatten om formueskat bliver ofte fremstillet som et spørgsmål alene om erhvervspolitik. Men for os handler den om noget større. Den handler om, hvilket samfund vi vil give videre til næste generation: Et samfund, hvor forskellene vokser år for år – eller et samfund, hvor vi holder fast i den idé, der har gjort Danmark stærkt: At vi løfter i fællesskab. Vi mener, at de allerstørste formuer godt kan bidrage en lille smule mere til det fællesskab, de også selv er blevet rige i. Den handler om retfærdighed. Om sammenhængskraft. Og om hvilket samfund vi vil give videre til næste generation.
Bragt i Børsen, den 17. marts 2026