10 forbund i modsvar til erhvervsliv: Vi skal alle eje Danmark

Af: Mona Striib, forbundsformand, FOA og 9 andre lønmodtagerorganisationer

Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent for de allerrigeste danskere med formuer over 25 millioner kroner, har for alvor lavet brandsår i erhvervslivets skræddersyede habitter.

Modstanden er så stor, at 15 erhvervsorganisationer nu går på gaden med en kampagne, der truer med faneflugt af danske virksomheder, store skader på vækst og beskæftigelse, og at nærmest al iværksætteri ville blive kvalt, hvis formueskatten i Socialdemokratiets relativt milde version gennemføres.

Men der er intet hverken i den internationale forskning eller i eksemplerne fra Norge, der peger på nævneværdige økonomiske skades virkninger af en formueskat. I Norge er der endda forskning, der peger på positive effekter. Erhvervslivets påstande er mere fup end fakta, og det er helt tydeligt, at der tegnes vanvittige dødsscenarier op for dansk økonomi.

Baggrunden for debatten og forslaget om en formueskat er, at en gruppe af rige mennesker er stukket af fra resten af befolkningen. Det gælder både indkomst og formue.

Uligheden har været stærkt stigende, og de allerrigeste er stukket af fra resten af befolkningen godt underbygget af, at de skattelettelser, der er givet de seneste 20 år, også er kommet de rigeste til gode. Deres formuer vokser og vokser, og de ejer en ekstrem stor andel af Danmark. Det er ikke kun et dansk fænomen, men et internationalt fænomen.

Derfor mener vi, det er rimeligt, at dem med de højeste formuer bidrager en smule mere til fællesskabet. Det vil både sænke uligheden og give et provenu i statskassen. Et stærkt velfærdssamfund skal følge med, når vi bliver flere, og når vi bliver rigere, så det er med til at skabe lige muligheder for befolkningen, og stiller derudover også de nødvendige gode rammebetingelser til rådighed for erhvervslivet – f.eks. uddannet arbejdsstyrke, gode daginstitutioner, et stærkt sundhedsvæsen mv.

For at få det rette perspektiv ind i debatten inviterede FH til et seminar mandag i denne uge om netop formueskatten. Her var der oplæg af den anerkendte økonomiprofessor og ekspert i formuebeskatning Gabriel Zucman fra Paris School of Economics samt Knut Røed, der er Seniorforsker ved Universitet i Oslo og ekspert i den norske formueskat.

De væsentligste pointer fra seminaret var:

1. De allerrigeste har i mange lande en effektiv lavere beskatning end den øvrige befolkning.
2. Det kan være nemmere at beskatte de rigeste via en formueskat frem for indkomstskat, fordi de har nemmere ved at gemme deres indkomst for beskatning frem for formuen, der er sværere at skjule.
3. Skatteflugt modvirkes via en flytte-/exitskat eller for eksempel skatteaftaler med andre EU-lande, hvor man fastholder skattepligt fra udrejselandet et givent antal år samordnet med den skat, man betaler i indrejselandet. Det gælder f.eks. Schweiz, der har en formueskat.
4. Det er i dag langt nemmere at opgøre formuer, der er gemt i andre lande som følge af krav om udveksling af bankoplysninger på tværs af lande.
5. Banker har ikke udfordringer med at værdiansætte virksomheder, deres erfaringer eller vurderinger kan også indgå i en formueopgørelse.
6. Der er ingen evidens for at en formueskat er ødelæggende for entreprenørskabet. Der er mange andre vigtigere faktorer, der er mere afgørende for, om virksomheder og økonomier vokser.
7. Top 1 pct. består typisk ikke af små iværksættere.

Eksempler fra Norge:

1. Norge har man en meget mere omfattende formueskat end det, der er foreslået i Danmark.
2. Formueskatten har en meget klar progressiv fordelingsprofil, altså at den primært rammer de allerrigeste.
3. Nogle kan være ramt af en likviditetsudfordring, altså at de har store formuer, der er bundet i kapital, men de har ingen likvid formue eller indkomst til at betale skatten. Det er dog et meget beskedent problem.
4. Der er ingen evidens for negative effekter af den Norske formueskat, tværtimod finder man resultater, der viser, at højere skatter øger opsparingen og investeringer samt beskæftigelsen i virksomhederne. Der er således heller ingen evidens for, at den norske formueskat spiller en negativ rolle for nyopstartede virksomheder - tværtimod.
5. Bortset fra en periode, hvor der var en lav exitskat, har der været en begrænset flugt af meget rige mennesker fra Norge. Dem der flyttede tog dog store formuer med sig.

Konklusionen er derfor, at Socialdemokratiets forslag om formueskat er en ganske fornuftig vej at gå.

I en kronik mandag i Politiken bekræfter den anerkendte økonomiprofessor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, der også sad med i det norske Skatteudvalg, at der ikke er evidens for store skadevirkninger af en formueskat af den størrelsesorden, der har været foreslået herhjemme. Han mener dog, det er mere oplagt at øge den progressive indkomstbeskatning på meget høje kapitalindkomster og kapitalgevinster.

Men den vej vil den blå side af folketinget eller erhvervslivet heller ikke gå. Nej det er skadeligt at indkomstbeskatte de højeste indkomster. Det er skadeligt at beskatte formueafkast. Det er skadeligt at løfte selskabsskatten.

At omkring 20.000 danskere, der står til at betale formueskat, kan hidse erhvervslivet og den blå side af Folketinget så meget op, viser bare, hvilken magt de allerrigeste allerede har i vores samfund. Det bliver kun værre hvis man følger erhvervslivets politik. De ønsker, at sænke marginalskatten. Sænke kapitalskatterne. Sænke selskabsskatten. Sænke arveskatten. Alt sammen tiltag, der giver endnu mere til de rigeste.

Det koster milliarder. Hvem skal betale? Ja, det skal de svageste med lavere overførselsindkomst. Det skal den almindelige lønmodtager med forringede tilbagetrækningsmuligheder og ringere økonomisk sikkerhedsnet. Det skal alle danskere med ringere offentlig velfærd. Resultatet: Endnu større ulighed.

Vi har i FH-familien selv foreslået en formueskat. Det er sket efter norsk forbillede –– men med en langt mindre sats og en langt højere formuegrænse.
I Norge er det 16 pct. (2024), der betaler formueskat. I vores forslag er det under 50.000 – 1 pct. af befolkningen.

Uligheden er ved at stikke af i Danmark, og vi har svært ved at se, hvad der skal bremse den, hvis ikke skattepolitikken. Vi står allerede i dag med et mere polariseret samfund. Det bliver kun værre. Dem der tordner mod det her skylder et bud på, hvad der så skal til for at bremse den stigende ulighed.

Erhvervslivet spørger ”Hvem skal eje Danmark?”. Det skal vi alle sammen. Men i disse år er mere og mere ejerskab til vores fædreland blevet koncentreret på færre og færre hovedrige hænder.

Det kan en formueskat være med til at modvirke. Danmark skal nemlig ejes af os alle sammen!

Kronikken er underskrevet af: 
Damoun Ashournia, cheføkonom i F.H. Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL. Signe Færch, forkvinde for Socialrådgiverne. Tonny Olsen, formand for Malerforbundet. Ole Just, cheføkonom i HK. Christian Rosenkvist Elgaard, næstformand i Dansk El-forbund. Frederik Imer Pedersen, cheføkonom i 3F. John Nielsen, formand for Serviceforbundet. Kasper Manniche, cheføkonom i FOA. Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Bragt i Avisen Danmark, den 10. marts 2026