Velfærdens talenter fortjener samme anerkendelse som business-talenter

Af: Torsten Fels, administrerende direktør i PenSam, og Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA

I Brønderslev åbner dagplejer Louise Uggerly hver dag sit hjem for børn, der skal have en tryg hverdag. En mor beskriver, at Louise giver en ro, som er svær at sætte ord på, men som kan mærkes helt nede i maven.

I Horsens rykker paramediciner Kristian Blumensaadt Winther ud til akutte og tilspidsede situationer, hvor hurtige beslutninger og overblik er altafgørende. En kollega husker en specifik situation, hvor Kristian blev kaldt ud til et knivstik, hvor han på forbilledlig vis gik roligt og fagligt til opgaven.

Arbejde i velfærden kræver noget ganske særligt. Det er Louise og Kristian levende beviser på. Og begge er nu udvalgt som dette års velfærdstalenter. De er blevet indstillet til prisen af netop et barns taknemmelige mor og en imponeret kollega.

I dag, den 20. maj, fejrer vi de to - og 98 andre unge på Christiansborg til arrangementet Velfærdens Talent 100.

Det fortjener de. For vi skal huske at hylde andet og mere end business-talenter, karrierekometer og lederaspiranter. Og vi skal anerkende og synliggøre den faglighed og det ansvar, som arbejdet i velfærden rummer.

En stor del af arbejdet i velfærdsfagene foregår uden for rampelyset.

Medarbejderne løser opgaver, som vi alle tager for givet, og som let bliver overset. Netop derfor er det vigtigt at sætte spot på den uvurderlige indsats, velfærdsansatte leverer hver dag.

For når vi ikke forholder os til, hvad arbejdet faktisk indebærer, bliver debatten om fagene også let forenklet.

Når manglen på personale fylder i mediebilledet, kommer debatten hurtigt til at handle om antal frem for faglighed.

Men det handler om mere end at få dækket en vagtplan. Det kræver mennesker, der kan vurdere, handle og tage ansvar i situationer, hvor ældre, børn, handicappede, syge og sårbare er afhængige af én. Mennesker som velfærdstalenterne Louise og Kristian med både hjerne og hjerte.

Vi skal anerkende velfærdsfagenes store betydning, så flere unge ser dem som inspirerende og attraktive uddannelsesvalg. Det skal vi også for, at de, der allerede arbejder i fagene, har lyst til at blive. For arbejdet mangler ikke mening, men respekten og anerkendelsen halter.

Der mangler en fælles forståelse for, at det ikke er alle, der besidder de kvaliteter, det kræver at varetage de opgaver, der følger med arbejdet i velfærdsfagene.

Også politisk bør det være mere i fokus. Der ligger stor værdi og gensidig energi i, når politikere besøger plejehjem og daginstitutioner og møder hverdagen tæt på.

Men engagementet bør også forpligte og omsættes til politiske beslutninger, der styrker medarbejdernes rammer. Det gælder arbejdsvilkårene, hvor det både skal være sikkert og sundt at gå på arbejde, så man ikke bliver nedslidt før tid.

Det gælder de økonomiske rammer, så velfærdsmedarbejderne sikres økonomisk tryghed gennem hele livet – også når arbejdslivet slutter, og pensionisttilværelsen begynder.

Velfærd kræver faglighed. Den kan ikke improviseres. Det er forskellen på, om et barn mødes med den ro, Louise skaber i sit hjem. Om en patient mødes af det overblik og den dømmekraft, Kristian bringer ind i akutte situationer.

Derfor er Velfærdens Talent 100 mere end en hyldest og fejring af de 100 unge udvalgte.

Det er en påmindelse om, hvad det kræver at arbejde i velfærden.

Og om, at det kræver lige så meget faglighed at være velfærdstalent som business-talent.