Løsningen på manglende arbejdskraft findes allerede

Af: Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører

Vi hører hele tiden om manglen på arbejdskraft. Både fra politikere, arbejdsgivere og sågar også os selv. Om under 10 år kommer Danmark til at mangle mere end 30.000 social- og sundhedsansatte. 

Murere og tømrere er allerede deres vægt værd i guld. I visse brancher er mere end hvert fjerde rekrutteringsforsøg forgæves. Det er et stort og et helt reelt problem. Der er flere årsager til manglen på arbejdskraft, men der er også flere løsninger.
 
Hvis man spørger de toneangivende politikere, lader løsningen til at være udenlandsk arbejdskraft. Men mærkeligt nok ikke inden for Europas grænser på trods af, at der er 14 millioner arbejdsløse europæere, man kunne lokke med et spændende job og en overenskomstdækket løn. 

I stedet er blikket vendt mod Asien og omegn. Den tidligere SVM-regering har indgået partnerskabsaftaler med Indien og Filippinerne. 

De har afsat intet mindre end en kvart milliard frem mod 2029 til at skaffe et par hundrede nye social- og sundhedsuddannede til ældreplejen. 

Lad os bare lege, at der faktisk kommer de par hundrede, de drømmer om, så har hver enkelt kostet i omegnen af 1.250.000 kroner. Det må da kaldes en investering.

Lavere kontanthjælp fører ikke til højere arbejdsevne

En anden løsning politikerne ofte peger på er lavere kontanthjælp. Færre penge til de mennesker, der står yderst på kanten af arbejdsmarkedet med andre problemer end ledighed. 

Der eksisterer åbenbart en tro på, at færre penge fører til en højere arbejdsevne. 

Men for mange af de mennesker, er det bare langt fra tilfældet. Tværtimod! Det vil uden tvivl føre til en større ulighed og have store økonomiske og dermed helbredsmæssige konsekvenser for mange. 

Problemet er jo ikke, at de udsatte har for mange penge. Problemerne drejer sig om manglen på rette hjælp, behandling og støtte. Så at skære i ydelser er heller ikke den ægte løsning for at skaffe den arbejdskraft, der mangler.

En mere givtig måde at løse problemet med arbejdskraftmangel på er, at anvende den optimistiske investeringstanke som politikerne lægger for dagen i forhold til mulige social- og sundhedselever i fjerne lande over for alle de mange, der allerede er i faget i Danmark, men som forlader det på grund af fysisk og psykisk nedslidning. 

Hårdtarbejdende FOA-medlemmer, der er klemt af et arbejdsmiljø, der bliver mere og mere udfordret, fordi der er besparelser hele tiden, som skal løbes hjem. 

En effektiv måde at løfte arbejdsmiljøet på er at få flere ansatte til at gå fra deltid til fuldtid. Andelen, der arbejder på fuldtid i kommunerne, er kun på 21 procent i ældreplejen, 35 procent i dagtilbuddene, 40 procent på socialområdet og 24 procent inden for køkken og rengøring. 

At rette op på de tal er vigtigt. 

Der er en god grund til at mange søger deltid. Arbejdsopgaverne er blevet mere komprimerede. Det vil sige, at der skal løses flere opgaver på mindre tid. Det har øget arbejdsintensiteten helt urealistisk på rigtig mange velfærdsområder. 

Derfor kan vi ikke gøre det uden at se på arbejdsbyrden eller på ansættelses-deltidskultur, som arbejdsgiverne selv har været til falds for i mange mange år. Der skal en klar ledelsesmæssig adfærdsændring til, der gør det muligt at arbejde i en fuldtidsstilling.

Mangel på uddannelse går ud over fagligheden

Vi skal også tage fat på uddannelse. For mange medarbejdere på de store velfærdsområder har ikke en relevant faglig uddannelse. 

I den kommunale ældrepleje er andelen af ufaglærte på social- og sundhedsområdet i de seneste ti år steget i 96 ud af 98 kommuner. 

I 2015 var det på landsplan cirka 12 procent af de ansatte på social- og sundhedsområdet, der var ufaglærte. I 2025 var tallet steget til cirka 22 procent. 

På det pædagogiske område kan man se, at andelen af ikke-pædagogisk uddannede personale på daginstitutionsområdet er på 47 procent, mens den på skole- og fritidsordninger er på 44 procent og på det specialiserede socialområde er det 40,3 procent, der ikke har en faglig relevant uddannelse.

Det går ud over fagligheden. Om du er barn, ung, voksen eller ældre borger, er der behov for at blive mødt med en professionel faglighed til at støtte op om mental og fysisk sundhed og hjælpe til at forebygge, behandle og rehabilitere før problemer vokser sig store og ender i mistrivsel og sygdom og en livssituation, der er vanskelig at vende igen.

To mulige løsningsforslag

Så inden vi begynder at satse på mere eller mindre gennemtænkte forslag om udenlandsk arbejdskraft og ydelsesbesparelser, er der to løsninger, vi først skal gå i gang med:

For det første skal flere på fuldtid i stedet for deltid. At have tid til at udføre sine arbejdsopgaver vil give et kvalitetsløft, bedre forebyggelse, minimere sygefravær, og minimere fejl og mangler. 

Og så skal flere ufaglærte have en faglært uddannelse, så de kan varetage opgaver, der i dag kun er forbeholdt de faglærte. At flere får løftet kompetenceniveauet, vil lette planlægningen af arbejdsdagen.

Det vil skabe en højere faglig kvalitet i velfærden, og det vil være til gavn for den enkelte medarbejder, for borgerne og for samfundsøkonomien.

Bragt i Netavisen Pio, den 13. maj 2026