Velfærdsteknologi skal frigive tid til medarbejderne i ældreplejen – ikke erstatte omsorg

Af: Tanja Nielsen, formand for social- og sundhedssektoren, FOA

Debatten om velfærdsteknologi handler for ofte om besparelser. I stedet bør den handle om, hvordan teknologien kan understøtte medarbejderne og styrke plejen.

Vendelagner, robotstøvsugere og elektriske kørestole. Det er alt sammen eksempler på velfærdsteknologier, der bliver brugt i ældreplejen. Ting, der kan være med til at give ældre borgere mere frihed og selvstændighed, samtidig med at det kan styrke kvaliteten af plejen og skåne medarbejdere fysisk.

Må ikke blive et spareprojekt

Men velfærdsteknologi kommer med en begrænsning. Den kan ikke erstatte de mennesker, der hver dag bruger deres arbejdsliv på at passe og drage omsorg for ældre borgere.

Alligevel hører jeg ofte, at velfærdsteknologi bliver fremstillet som løsningen på både mangel på medarbejdere og pressede kommunale budgetter. Det er at forvente for meget af den.

Derfor bryder jeg mig heller ikke om, når politikere nævner velfærdsteknologi og besparelser i samme sætning. Velfærdsteknologi må aldrig blive et spareprojekt. For så overser vi alt det, teknologien faktisk kan bidrage med: bedre arbejdsmiljø, mere værdighed og et mere attraktivt arbejdsliv i ældreplejen.

Det kan være hjælpemidler til at tage sokker på, faldmåtter, der sikrer, at gangbesværede borgere hurtigt får hjælp efter et fald, og sensorer, der kan opdage, hvis en dement borger går fra plejehjemmet.

Der findes også teknologier, der kan spare medarbejderne for enorme mængder dokumentationstid eller løsninger, hvor tosprogede eller ordblinde medarbejdere kan indtale oplysninger, som automatisk bliver omsat til korrekt dansk i journalen.

Det kan være med til at gøre det muligt for nogle medarbejdere at løse opgaver, som ellers kunne være svære at varetage. Og det kan være med til at gøre arbejdsdagen mere overskuelig for medarbejdere, der i forvejen oplever et stort arbejdspres.

Teknologi skal understøtte men ikke erstatte

Vi kommer ikke til at løse udfordringerne i ældreplejen ved at tale om teknologien som en erstatning for mennesker. Men vi kan bruge den til at understøtte medarbejderne i deres arbejde og give dem mere tid til kerneopgaven.

Måske kan teknologien endda være med til at skabe tid til noget så simpelt som, at personalet kan sætte sig ned og drikke en kop kaffe med en ældre borger. Kigge dem i øjnene, tale med dem og skabe tryghed.

For teknologi alene skaber ikke omsorg. Den kan ikke skabe relationer eller vurdere, om noget virker forkert hos et menneske. Det kræver faglighed og erfaring.

Derfor er det også afgørende, at medarbejderne bliver inddraget, når ny teknologi skal indføres. Det nytter ikke noget, at man politisk beslutter løsninger hen over hovedet på dem, der skal bruge dem hver eneste dag.

En fælles standard for hele landet

Der er også brug for en national plan for velfærdsteknologi. For i dag afhænger mulighederne alt for meget af postnummer. Nogle kommuner har økonomi og ressourcer til at investere i nye løsninger, mens andre kæmper for at følge med. Det risikerer at skabe et A- og B-hold i ældreplejen.

Men vigtigst af alt skal vi blive bedre til at tale om, hvordan teknologien kan understøtte medarbejderne i stedet for at erstatte dem, hvis vi vil gøre ældreplejen til et mere attraktivt sted at arbejde. For den vigtigste ressource i ældreplejen er stadig mennesker. Teknologi kan være en hjælp i deres arbejde, men den kan aldrig overtage omsorgen.

Bragt i Caretech, den 27 5. maj 2026