Pas på sygehusene i sundhedsreformen

Økonomiaftaler for 2027 er en hasteopgave for den nye regering. Alle signaler peger i retning af gode, solide aftaler, der giver kommuner og regioner det nødvendige løft i økonomien. Men der kan meget vel ligge en djævel gemt i aftalen med regionerne, der hurtigt kan blive et alvorligt benspænd for gennemførelsen af sundhedsreformen.

I fremtidens sundhedsvæsen skal sygehusene understøtte den nære indsats, samtidig med, at de fortsat løser de mest specialiserede opgaver.

Men sundhedsreformen lægger et loft over udgifterne til sygehusene. Det loft skal nu konkretiseres i den kommende økonomiaftale.

Samtidig øremærkes en stor del af de ekstra midler fra sundhedsreformen til at dække den demografiske udvikling i det nære sundhedsvæsen. På længere sigt kan det give god mening, men i overgangsperioden risikerer sygehusene at stå med ansvaret uden at have økonomien til at løfte det.

Problemet opstår derfor, hvis pengene så at sige flyttes hurtigere end opgaverne. Det er problematisk.

Flere og nye opgaver

Sygehusene står nemlig over for flere nye og meget dyre opgaver.

Kravene til sygehusenes beredskab vokser markant. Kriseforberedelse, cybersikkerhed og forsyningssikkerhed er blevet centrale og nødvendige opgaver. Retningslinjer er på vej, men der er fortsat uklarhed om, hvor længe sygehusene skal kunne klare sig uden vand, strøm eller leverancer af medicin, og hvilken træning og organisering det kræver af medarbejderne.

Det, der til gengæld er klart er, at der endnu ikke er fulgt finansiering med de øgede krav.

International usikkerhed

Samtidig er der en stigende usikkerhed om udviklingen i medicinpriserne. Internationale strømninger – herunder ændringer i USA’s medicinpolitik – kan få direkte betydning for danske sygehuse.

Vi ser allerede tegn på, at visse lægemidler bliver sværere at skaffe. Samtidig er der grænser for, hvor store lagre det er muligt og forsvarligt at opbygge.

Det er en udfordring i sig selv. Men med et fast loft over sygehusudgifterne bliver det et egentligt styringsproblem: For hvis medicinudgifterne stiger igen, skal der findes besparelser andre steder i driften.

Midt i en omstilling

Oven i det kommer et vedvarende behov for at investere i medarbejdere og kompetencer.

Sundhedsvæsenet er midt i en omstilling, hvor kravene til specialisering og samarbejde vokser. Skal reformen lykkes, kræver det investeringer i uddannelse, rekruttering og fastholdelse af de sundhedsprofessionelle, der hver dag får sygehusene til at hænge sammen.

Det er ikke nyt.

Men det er stadig en udfordring uden en klar løsning.

Igen og igen dukker der også dårlige sager op om sygehusbyggerier, der ikke fungerer, bliver forsinkede og overskrider deres budgetter. Det er fuldstændigt uholdbart – hvem tager ansvar for dette?

Resultatet er, at sygehusene forventes at løfte flere og mere komplekse opgaver inden for strammere økonomiske rammer.

Det risikerer at undergrave selve intentionen med den ellers vigtige reform.

Et egentligt løft?

Sundhedsreformen blev præsenteret som et løft af sundhedsvæsenet. Men hvis ikke økonomien følger med i en overgangsperiode, risikerer reformen i praksis at lægge et ekstra pres på netop de sygehuse, der allerede er hårdt belastede. Vi skal ikke gå på kompromis med kvaliteten af den sygehushjælp, der skal tilbydes til dem, der har behov for det.

Derfor er der brug for, at de forestående økonomiforhandlinger tager højde for den samlede opgave - også for sygehusene.

Det handler ikke om at bremse udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Tværtimod. Men det kræver, at omstillingen sker ansvarligt – og at finansieringen følger med, indtil opgaverne reelt er flyttet.

Ellers risikerer vi at svække det fundament, resten af sundhedsvæsenet står på. Det har hverken patienter, medarbejdere eller samfund råd til.

Faglige ledere i Sygehussamarbejdet:
Dorthe Boe Danbjørg, formand, Sundhedskartellet og forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Tanja Nielsen, sektorformand Social og sundhed, FOA, Lis Munk, forkvinde, Jordemoderforeningen (på vegne af Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Bioanalytikere), Susanne Wammen, formand, Overlægeforeningen, Wendy Sophie Schou, forperson, Yngre Læger, Lene Roed, formand, HK Kommunal og Nathali Degn, formand, Danske Sundhedsadministratorers Landsforening

Bragt i Sundhedsmonitor, den 17. juni 2026