Fredag den 03.07.2026 Debatindlæg
Der er mange gode intentioner om at designe, udbrede og implementere sundheds- og velfærdsteknologier i sundhedsvæsenet og ældreplejen, men nogen skal tage ansvar for at gøre det.
Af: Laura Klitgaard, formand for IDA, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Mia Dahl Jensen, forperson for Ergoterapeutforeningen og Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter
Sundheds- og velfærdsteknologi er overalt i sundhedsvæsenet, i ældreplejen, i den politiske debat og i det nye regeringsgrundlag, der sætter en ambitiøs retning for digitale sundhedsløsninger, AI, velfærdsteknologi og innovativt medicinsk udstyr. Teknologierne åbner op for en række muligheder for at give bedre forebyggende handlemuligheder og egentlig behandling til den enkelte borger og hjælpe de sundhedsprofessionelle i deres arbejde. Men der er et paradoks i, at vi på den ene side gerne vil designe, implementere og bruge flere teknologier i sektorerne, mens der på den anden side mangler et samlet tværgående blik og ejerskab for implementeringen af teknologierne. Det er i sidste ende et politisk ansvar. Samtidig kan man også spørge sig selv, hvorfor der i vores samfund ikke er langt flere medarbejdere, der tager de mange gode teknologiske løsninger i brug til gavn for borgere og patienter. Debatten lider under en sejlivet misforståelse om, at det er sundhedsprofessionelle, der bremser udviklingen, men erfaringerne peger på, at udfordringerne med at implementere og bruge teknologierne ofte findes i samspillet mellem teknologi, organisering, ledelse og kompetenceudvikling.
Det giver IDA sammen med Dansk Sygeplejeråd, FOA, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter et anderledes billede af i en kommende analyse, som ser på sundhedsprofessionelle (her i undersøgelsen sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og assistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter), ingeniørers og it-specialisters syn og forventninger til sundheds- og velfærdsteknologier. 53 procent af de sundhedsprofessionelle bruger dem allerede ofte eller meget ofte i deres arbejde, og 54 procent har positive forventninger til at bruge dem mere i fremtiden. Det kan være vågeteknologi på plejehjem, en smart sensor til blodtryksmåling eller en app til hjemmetræning efter en operation. Kun en mindre andel af de sundhedsprofessionelle føler sig godt klædt på til at bruge ny sundhedsteknologi, og langt fra alle får regelmæssig undervisning eller oplæring i den. Mange medarbejdere får aldrig nogen oplæring, og en stor gruppe modtager den højst en gang om året. Det handler derfor om at klæde medarbejderne ordentligt på til at bruge de mange sundheds- og velfærdsteknologier, de allerede møder i deres hverdag. Hvis vi skal indfri ambitionerne om at sikre at alle – også de der modtager behandling via digitale løsninger – får den bedste behandling og pleje, er det en forudsætning, at medarbejderne er ordentligt klædt på. Her spiller ledelsen en afgørende rolle. Analysen viser, at der er en tæt sammenhæng mellem ledelsesopbakning og positive forventninger til teknologien. Medarbejdere, der oplever høj ledelsesopbakning, har oftere positive forventninger til ny sundheds- og velfærdsteknologi end medarbejdere, der oplever lav opbakning. At sikre kompetenceudvikling og tydelig ledelsesmæssig opbakning er en central forudsætning for, at sundheds- og velfærdsteknologier bliver både designet, implementeret og brugt til gavn for både patienter og sundhedsprofessionelle.
To spørgsmål trænger sig derfor på. Det første handler om den daglige drift. Hvem tager ansvaret for, at medarbejderne har de rette kompetencer og den rette støtte, når teknologien fejler eller ændrer en arbejdsgang i praksis? Det kræver klar organisatorisk og ledelsesmæssig prioritering tæt på medarbejderne. Det andet handler om skalering. Hvem sikrer, at de gode løsninger kommer hele landet til gavn? Der findes mange gode teknologier og vellykkede lokale projekter rundt om i landets kommuner, regioner og sygehuse, men det er desværre en kendt historie, at de gode løsninger ikke skaleres nationalt. Det kræver, at nogen tager ansvar for at sikre, at de mange gode teknologiske løsninger kommer flere til gavn. Vi opfordrer til, at implementeringen tydeligt prioriteres i en ny national strategi for sundheds- og velfærdsteknologi. I strategien er det afgørende, at oplæring og kompetenceudvikling følger med, når ny teknologi rulles ud. Vi opfordrer også til, at borgere, sundhedsprofessionelle, praktikere og ingeniører inddrages systematisk og praksisnært, når teknologierne designes, implementeres og udbredes for at sikre, at de bliver brugt bedst muligt. Det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsprofessionelle, ingeniører og it-specialister bør være reglen snarere end undtagelsen. Sundheds- og velfærdsteknologien er der, og medarbejderne er klar til at bruge den. Det samme gælder danskernes opbakning til den. Derfor er vores opfordring klar: Politisk skal der tages et overordnet ansvar med en tværgående koordinering. Kun på den måde kan vi sikre, at vi når i mål på området, og at sundheds- og velfærdsteknologien kommer flest mulige danskere til gavn. Vi står klar til at bidrage. Både til arbejdet med en ny strategisk satsning på både sundheds- og ældreområdet og til, at der laves en national strategi for implementeringen af teknologierne.
Bragt i Sundhedsmonitor, den 3. juli 2026