Onsdag den 28.01.2026 Debatindlæg
Pædagogisk personale bør se på betingelserne for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det skal fremhæves i en ny dagtilbudslov, for det vil øge kvaliteten i det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel væsentligt, skriver Kim Henriksen.
Af: Kim Henriksen, sektorformand, FOA
Selve formålet med dagtilbud skal stå klarere. Kravene til det pædagogiske arbejde med børnene være tydeligere. For kvaliteten af børnenes dagtilbud skal være bedre. Det ligger bag, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har udpeget en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger netop hertil. I FOA er vi glade for, at ministeren tager det nedslående resultat af de nationale kvalitetsmålinger i vores dagtilbud alvorligt. Og vi har efterspurgt den gentænkning af dagtilbudsloven, som nu er sat i værk. For hold op, hvor er det tiltrængt, når kun et af ti dagtilbud efter 20 år med pædagogiske læreplaner har god kvalitet. Højere kvalitet får vi ikke alene ved at se på loven. Men bliver kravene til det pædagogiske arbejde tydeligere og færre, bliver det lettere for dagtilbuddene at orientere sig i dem. Dét er nødvendigt for at højne kvaliteten. Grundlæggende er udfordringen med den nuværende dagtilbudslov, at mange dagtilbud har tolket den til at have for stærkt et fokus på børns læring. Pædagogiske aktiviteter er blevet planlagt for, at børn skulle lære noget bestemt.
For eksempel kunne de voksne for at træne begreberne “over”, “under” og “igennem” opstille en motorikbane. Udbyttet for børnene blev derefter målt på hvor mange, der forstod de voksnes anvisninger om at gå over, under og igennem banens elementer. At børnene konstant blev irettesat under aktiviteten, kom ikke med i evalueringen. Ej heller, om kravene til børnene var for høje for nogle eller lave for andre. Mange steder er læreplansarbejdet blevet en tjekliste over afholdte aktiviteter indenfor hvert læreplanstema. Evalueringer af børnenes udbytte af det pædagogiske arbejde kan således lyde, “Vi gik tur i skoven, børnene gik sammen på ujævnt terræn, vi talte med børnene. Tjek til, at vi har arbejdet med natur, sprog, motorik og social udvikling.” I 2015 fik vi loven om “den styrkede pædagogiske læreplan” for at få mere fokus på pædagogik og mindre på aktiviteter. Børnenes perspektiver skal nu inddrages i det pædagogiske arbejde, og børnefællesskaberne skal styrkes. Det fungerer for dagtilbud med god kvalitet. Men netop de har ikke nødvendigvis brug for en læreplan. Imens har dagtilbud af utilstrækkelig kvalitet brug for klarere krav. Her skal det pædagogiske personale for eksempel arbejde sig væk fra at tænke, at der er noget galt med børn, som ofte havner i konflikter eller ikke deltager i legen. Det børnesyn skal ændres. I stedet skal personalet se på betingelserne for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det vil øge kvaliteten i det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel væsentligt. Det skal fremhæves i en ny dagtilbudslov og er et eksempel på det vigtige arbejde, ekspertgruppen står overfor. Men der er også greb til forbedringer, som ligger uden for ekspertgruppens kommissorium, og som vi fortsat skal adressere. Forbedringerne ligger også uden for kommissoriet på den måde, at ekspertgruppen alene må pege på såkaldt “udgiftsneutrale” løsninger. Men der er fortsat brug for at investere i dagtilbudsområdet.
For eksempel er det væsentligt for børnenes trivsel og det faglige niveau med stabilitet og kontinuitet i personalegruppen. I dag er personaleomsætningen alt for høj, særligt blandt pædagogmedhjælperne, hvor 38 procent skifter arbejde i løbet af et år, mod henholdsvis 14 og 12 procent af de pædagogiske assistenter og pædagogerne. Derfor er vi i FOA glade for, at en ny trepartsaftale kan få flere dagplejere og pædagogmedhjælpere i gang med en uddannelse. Men den proces skal vi speede op, for behovet for uddannede er større. Samtidig er der evidens for, at det kun er i små grupper af børn, det pædagogiske personale har reel mulighed for at kende børnene. Kun der kan man se børnenes adfærd og strategier og hjælpe dem til nye og bedre om nødvendigt. Minimumsnormeringerne og puljen til sociale normeringer er her væsentlige bidrag til at løfte kvaliteten. Men skal der være voksne nok til små børnegrupper for alle, skal minimumsnormeringerne gælde i hver institution frem for at blive opgjort som kommunegennemsnit. Tydeligere rammesætning af dagtilbuddenes rolle, lavere personaleomsætning, en massiv uddannelsesindsats og flere ansatte kan sammen skabe et grundlag for en højere kvalitet. I FOA glæder vi os til at følge ekspertgruppens arbejde og resultatet i 2027. Imens må målet for os alle være, at kvaliteten i fremtiden bliver god i ti ud af ti dagtilbud.
Bragt i Altinget, den 28. januar