Tirsdag den 13.01.2026 Debatindlæg
Det vigtigste for mennesker, der bor på plejehjem, er ofte, er at de stadig bliver set som netop mennesker med individuelle historier og behov. Og det kræver ordentlige ressourcer og en stærk faglighed samt tiden til at være der for den enkelte.
Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA
At flytte på plejehjem er for mange en kæmpe omvæltning, som oftest skyldes kognitive og/eller kropslige funktionsnedsættelser. Det involverer tab af ting, man tidligere kunne og for nogen kan det også lede til tab af identitet, hvor man oplever at gå fra at have været maler, borgmester eller landbokone til at blive beboer.
For mig og FOA er det vigtigt, at man bliver set som menneske hele livet, og vi kæmper for at de medarbejdere, der skal arbejde, og allerede arbejder på området, får de bedste kompetencer og muligheder for hver dag at se det enkelte menneskes behov og handle med værdighed og respekt.
Det kræver personlige evner og faglige kompetencer, som begge kan læres og trænes. Det kræver også ressourcer og tid, og så kræver det gode rammer og værdier på det enkelte plejecenter eller i den enkelte ældreplejeenhed.
Jeg håber, at vi med Ældrereformen, som jo også gælder på plejehjem, har fået nogle redskaber til at arbejde endnu mere med det sidste. At vi med et vedvarende fokus på det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse kan bruge redskaber som livshistorier endnu mere i den daglige pleje og omsorg.
Og at vi med øget tværfaglighed og øget faglig medbestemmelse kan blive bedre til at se det hele menneske og tage beslutninger, der ikke går hen over hovedet på en beboer, men som tages sammen med et ældre menneske.
Men jeg ved også, at det hele ikke er gjort med en reform. Det daglige arbejde, hvor travlhed, uforudsete ting og en krævende virkelighed er en del af hverdagen, påvirker nemt en arbejdspladskultur, så noget af medmenneskeligheden viger til fordel for et syn på beboere som arbejdsopgaver.
Og når det sker, så ved vi fra vores medlemmer, at de mister arbejdsglæde og føler sig moralsk stresset. De ønsker ikke et arbejde, hvor vi ser på opgaver fremfor mennesker.
Vil vi tiltrække nye social- og sundhedsmedarbejdere, skal ældreplejen være et attraktivt sted at arbejde. Det kræver mere end kampagner og flotte ord. Det kræver reelle forbedringer i hverdagen: ordentlig introduktion, faste teams, nærværende ledelse og tid til den opgave, man er uddannet til.
Derfor er bedre normeringer, mere medbestemmelse og trygge rammer ikke blot personalepolitiske ønsker, men helt afgørende for kvaliteten i plejen. Jeg kan desværre ikke love flere ressourcer, der vil give mere tid i dagligdagen, det er ikke mit bord.
Men jeg kan love, at jeg og FOA også i tiden fremover, mens vi får den nye ældrelov omsat til praksis, vil gøre, hvad vi kan for, at politikerne bevilger de nødvendige ressourcer, så vi kan sætte mennesket helt og fuldt i centrum, og den enkelte ældre kan holde fast på sin egen identitet. Også på plejehjem.
Bragt i Avisen Danmark, den 13. januar 2026