Gør det muligt for au pairer at tage en sosu-uddannelse i Danmark

Af: Pia Heidi Nielsen, fagpolitisk ordfører, FOA og Sine Heltberg, rådmand og formand for Ældre- og Socialudvalget på Frederiksberg (S)

Hjælp til at få tøj på. Støtte til alt fra daglig hygiejne til mere sundhedsfaglige opgaver som sårpleje, medicingivning, madlavning og hjælp til at holde hjemmet rent.

Når alderen eller måske en sygdom gør det vanskeligt for den enkelte at klare sig på egen hånd, forventer vi i Danmark, at velfærdssamfundet holder hånden under os. At vi kan modtage den pleje og støtte, vi har behov for.

Helt konkret, at vi får hjælp af social- og sundhedshjælpere og -assistenter i hjemmeplejen, på ældrecentre, hospitaler eller i botilbud.

Men det værker vanvittigt i velfærden. Allerede i dag er der mangel på ansatte til at udføre opgaverne. Og fremtidsudsigterne er dystre.

En ny fremskrivning fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 23.800 social- og sundhedsansatte, fordi vi bliver flere ældre med behov for pleje.

Arbejdskraftsmanglen fik i forrige uge ældreminister Mette Kierkgaard (M) til at rejse til Filippinerne for at indgå en såkaldt partnerskabsaftale . Formålet med aftalen er, at få filippinere til at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere og -assistenter, som kan arbejde i Danmark.

Et tilsvarende partnerskab er der planer om at indgå med Indien.

Det første år bliver de udenlandske elever undervist i deres hjemland, hvor de blandt andet skal bestå et intensivt danskkursus og et sosu-introforløb.

Resten af uddannelsen på henholdsvis halvandet og to år tages i Danmark, hvor den enkelte skal have en uddannelsesaftale med en kommune.

Forventningen er, at man kan optage 100 elever årligt, hvoraf de første ventes at komme til Danmark i anden halvdel af 2027. Altså en ret lille gruppe i forhold til behovet.

Glimrer ved sit fravær

Alt imens ministeren rejser til Manila og forsøger at tiltrække arbejdskraft til fremtidens danske velfærd er der imidlertid en gruppe oversete mennesker herhjemme, som til forveksling ligner dem, regeringen nu forsøger at hverve i udlandet.

Mennesker, som endda her et solidt forspring, fordi de allerede igennem gennem to år har lært dansk, som har oplevet den danske kultur og været en del af det danske samfund.

Dem, vi taler om, er de au pairer, som allerede er i landet, hvoraf størstedelen af dem endda ironisk nok kommer fra Filippinerne.

Men i dag er reglerne sådan, at au pairer ikke må være her i mere end de to år, som et au pair-ophold højst må vare. Så skal de ud af landet igen.

For at imødegå en generel mangel på arbejdskraft etablerede regeringen i sommer ellers også en ordning , som gør det lettere for udlændinge fra 16 lande uden for EU at tage arbejde i Danmark – blandt andet ved at sænke indkomstkravet.

Men på listen glimrer Filippinerne ved sit fravær. Det giver ikke megen mening, når vi nu aktivt forsøger at rekruttere fra selvsamme land og så eftertrykkeligt mangler arbejdskraft.

Au pairerne skal blive her

Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S) har tidligere foreslået at indføre en forsøgsordning, hvor kommunens au pairer får mulighed for at blive her og uddanne sig som sosu-assistent.

Ideen blev slået til jorden af både lokale og Christiansborgpolitikere. Her har argumentet imod lydt, at au pair-ordningen ikke må blive en indgang til det danske arbejdsmarked, da den handler om kulturudveksling.

Den fortælling er siden 2019 blevet forstyrret gevaldigt af en evaluering af au pair-ordningen , som var bestilt af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Af evalueringen fremgår, at den primære motivation for au pairerne er at tjene penge til familien i deres hjemland – og at de danske værtsfamilier først og fremmest vil have en au pair for at få hjælp til husligt arbejde og børnepasning.

Ergo er au pair-ordningen allerede i dag en arbejdsmarkedsordning i praksis, bare uden at sikre au pairerne de samme rettigheder som andre lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Den diskussion bør vi også tage. Men for nu vil vi pege på potentialet i at lade au pairerne bliver her.

Det kan være i første omgang gennem en lokal forsøgsordning på Frederiksberg, hvor interesserede au pairer kan blive uddannet hos Diakonissestiftelsen.

Og viser ordningen gode resultater, kan vi brede den ud til at gælde landet over.

I 2024 blev der givet 591 opholdstilladelser til au pairs, viser tal fra Udlændingestyrelsen . I år til og med november er tallet 455.

Skulle nogle af dem have lyst til og mod på at tage en social- og sundhedsfaglig uddannelse for at arbejde her, vil de på mange måder være ren »plug and play ,« fordi de netop allerede har så godt et forhåndskendskab til Danmark.

Samtidig ved vi, at en del af au pairerne allerede er uddannet inden for det sundhedsfaglige område, før de kom hertil i første omgang.

Så lad os række ud efter de flere hundreder au pairer, som er her nu. Lad dem blive en del af vores arbejdsmarked og vores samfund fuldt og helt. Til gavn for os alle og for fremtidens velfærd.

Indlægget er skrevet af Sine Heltberg, rådmand og formand for Ældre- og Sundhedsudvalget på Frederiksberg (S) og Pia Heidi Nielsen, fagpolitisk ordfører i FOA.

Indlægget er bragt i Berlingske den 2. januar 2026.