Budgetloven bør ændres, hvis kommuner skal levere den velfærd, politikerne har lovet

Af: Mona Striib, formand i FOA, Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Elisa Rimpler, formand for BUPL, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Lydia Callesen, formand for 3F Den Offentlige Gruppe, Lene Roed, formand for HK Kommunal

Det er rigtig godt, at regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomi, der fortsætter kursen fra SVM-regeringen. Det har betydet flere penge til velfærd, efter mange års besparelser.

Men et vigtigt spørgsmål melder sig: Bliver politikernes løfter og penge til kommunerne også omsat til bedre service for borgerne?

Svaret er: Ikke altid.

Når livets efterår banker på, skal vi kunne regne med en værdig pleje – uanset hvor mange penge, vi har på bankbogen. Vores børn skal møde ind på skoler og daginstitutioner, hvor både de fysiske rammer og fagligheden er i orden. Og vi skal investere i forebyggelse, så flere kan leve et godt liv med både fysisk og mental sundhed. Også inden problemerne vokser sig for store.

Men spørger man danskerne, mener syv ud af ti at manglende investeringer i velfærd kan skade Danmarks sammenhængskraft. Det viser en befolkningsmåling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Derfor er det vigtigt, at regeringen i sit regeringsgrundlag lægger op til at give kommunerne større økonomisk frihed og bedre mulighed for langsigtet økonomistyring, herunder overgå til flerårige budgetter.

Nu har regeringen åbnet døren. Den mulighed skal gribes.

Kommuner holder igen med at bruge penge

En del kommuner er så optagede af at undgå at overskride budgetterne, at de holder igen med at bruge de penge, der gerne må bruges. Siden budgetloven blev indført, har kommunerne samlet brugt op mod 40 milliarder kroner mindre, end de egentlig havde budget til.

Det billede tegnes i en ny undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd af Budgetlovens betydning i kommunerne. Den er blandt andet lavet på baggrund af svar fra kommunaldirektører – og økonomichefer i 71 kommuner.

Halvdelen af de adspurgte svarer, at de sætter penge af til buffere for at kunne overholde budgetterne indenfor det enkelte år. Og halvdelen oplever, at merforbrug på ét område mere eller mindre automatisk må finansieres af besparelser på et andet.

Det kan virke svært at forstå. Men en kommune er ikke én arbejdsplads – det er hundredvis af daginstitutioner, skoler, plejecentre, hjemmeplejegrupper og sociale tilbud, der hver især skal få økonomien til at hænge sammen.

Når mange ledere har en buffer til uforudsete udgifter, kan det samlet set blive til store beløb, som aldrig bliver omsat til bedre velfærd for borgerne.

Kortsigtet styring spænder ben for vigtige investeringer

Blandt de adspurgte kommunaldirektører og økonomichefer ønsker syv ud af 10 et flerårigt perspektiv, med mulighed for at kunne overføre over- og underskud mellem årene. Og seks ud af 10 ønsker at kunne friholde visse udgifter fra det overordnede serviceloft – det gælder udgifter, der er svære at styre eller de penge, der bliver investeret i forebyggelse.

For det nuværende system gør det svært at satse på løsninger, der koster penge nu, men først giver gevinst senere.

Et godt eksempel er folkeskolen. Stadig flere ressourcer går til specialundervisning, mens kommunerne har svært ved at investere langsigtet i den almindelige folkeskole.

I dag går omkring 28 procent af udgifterne til folkeskolen til de syv procent af eleverne der har brug for specialtilbud. Flere kommuner har forsøgt at styrke den tidlige indsats i almenområdet, men de stigende udgifter på specialområdet spiser store dele af budgetterne.

Skal flere børn lykkes i den almindelige skole, kræver det mulighed for at investere over flere år i de indsatser, vi ved virker –f.eks. flere fagpersoner i de mindste klasser.

Det er bare et af flere tiltag, der koster mere her og nu, men kan betale sig på længere sigt.

Efterlyser behov for at overføre midler

Vi argumenterer ikke for at afskaffe budgetloven. For en vigtig konklusion er, at kommunerne siden indførslen af budgetloven, i alle år har overholdt deres budgetter.

Det er afgørende. Hvis kommuner mister kontrollen med økonomien og senere tvinges til at finde sparekniven frem, er det medarbejderne og borgerne, der betaler prisen.

Men der er brug for mere fleksibilitet, særligt i forhold til de udgifter, der er svære at styre og planlægge. Det gælder f.eks. det specialiserede socialområde, der i nogle kommuner står for store dele af udgiftsvæksten.

Mere fleksibilitet kan - sammen med tilstrækkelig økonomi i den kommunale velfærd som vi har set siden 2025 - gøre en kommune mindre sårbar, hvis der i enkelte år skal anbringes flere børn eller opstår flere udgifter til mennesker med handicap, end der var afsat. På den måde kan vi undgå, at udgifter til de mest udsatte skal "konkurrere" med børnehaver, folkeskoler og ældreplejen.

Hvis der skal være sanktioner, skal de understøtte ansvarlig styring af økonomien, ikke få kommunerne til at holde igen med nødvendige investeringer.

Vigtigt at pengene bliver brugt

Det er svært at forklare borgerne, hvorfor penge i kommunekassen ikke automatisk kan blive til flere medarbejdere eller stærkere tilbud.

Når de penge folketinget og kommunalpolitikere har afsat til ældrepleje, daginstitutioner, skoler eller forebyggelse, ikke bliver brugt til forbedringer, er det et problem. Velfærdsløfter skal kunne mærkes i hverdagen – ikke kun læses i aftaletekster og pressemeddelelser.

Regeringen har allerede peget på flerårige budgetter og mere fleksibilitet. Det er et vigtigt første skridt. Men det bør følges op af flere konkrete ændringer af budgetloven.

Der bør laves økonomiaftaler for flere år ad gangen.  Kommunerne skal have mulighed for at overføre under- og merforbrug mellem årene - uden strafsanktioner. Der er brug for mere fleksibilitet, så kommunerne kan foretage de forebyggende investeringer til gavn for borgere og som kan give offentlige besparelser på sigt.

Der skal fortsat være styr på økonomien. Men der skal også være styr på, at de penge, der er afsat til velfærd, faktisk bliver til velfærd.

Det skylder vi både medarbejderne og borgerne.

Bragt i Berlingske, den 2o. august 2026