Pia Heidi Nielsen, fagpolitisk ordfører


Debatindlæg

Et skub i ryggen på Vesterport gjorde mig både rystet og kampklar

En ubehagelig oplever hos fagpolitisk ordfører fra FOA, understreger et klart behov for, at flere står sammen om at forsvare rettigheder og respekt for minoriteter, skriver hun i dette debatindlæg.

Af: Pia Heidi Nielsen, fagpolitisk ordfører, FOA

Jeg vil fortælle om en oplevelse, jeg havde på Vesterport station forleden. En oplevelse der i øjeblikket gjorde mig vred og chokeret. Men som nu mere gør mig trist og bekymret. Og en oplevelse, der var en stor øjenåbner. 

Det hele begyndte med, at jeg var på vej ind i et S-tog, tungt belæsset med både rød fane, tung rygsæk og farvestrålende regnbue-T-shirt. Jeg var på vej til Priden, hvor jeg skulle repræsentere min fagforening, FOA, som har et særligt fokus på LGBTQ+ ligestilling på det danske arbejdsmarked.

Pludselig, helt uden varsel og anledning, mærker jeg et ordentligt skub i ryggen. Jeg tumler forover og holder kun med nød og næppe balancen. Jeg prøver at dreje mig om for at se, hvad der dog sker, da jeg får endnu et gevaldigt puf, så jeg er ved at vædre en barnevogn på vejen. Da jeg får vendt mig om, ser jeg to teenagedrenge, der peger, griner og løber ned i den anden ende af perronen.

Jeg er både rystet og vred og kampklar på en og samme tid, men også meget forvirret. Det her er ikke noget, jeg har oplevet før. Jeg er en moden kvinde i min bedste alder, som til daglig ikke tiltrækker mig meget opmærksomhed fra unge ballademagere.

Men da jeg sidder der i fagbevægelsens regnbue-T-shirt med Pride-logo, blev jeg pludselig ramt af en uhyggelig erkendelse. Var det virkelig LGBT+-symbolerne der gav anledning til den behandling? Det var svært at konkludere andet. Og jeg blev bestyrket i min formodning, da en kollega senere på dagen fortalte mig, hvordan hun havde oplevet at få kastet flasker efter sig under det flotte optog gennem hovedstadens gader.

Både min kollega og jeg lever et beskyttet liv i forstæderne, og for os var det dybt grænseoverskridende at opleve.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det ikke må være for de LGBTQ+-personer der igen og igen møder diskrimination og hån?

For mig viser den oplevelse klart og tydeligt, at der i den grad er behov for, at vi er sammen om at forsvare rettigheder og respekten for minoriteter som LGBTQ+ som ellers tit får skub, uden at vi i det store flertal bemærker det i skyndingen.

Det er en af grundene til, at vi i FOA går med i Priden og arrangementerne omkring den hvert år. Og det er en af grundene til, at vi håber, at vi bliver endnu flere, der gør det næste år.

Bragt i A4 arbejdsmiljø, den 5. september 2025