Debatindlæg
Fagbevægelsen: Vi accepterer ikke, at ulykker og farligt arbejde bliver normaliseret
Alene i år er 24 mennesker døde i arbejdsulykker og mange flere kommer til skade. Der skal mere fokus på forebyggelse af farligt arbejde.
Af: Flemming Grønsund, FH, Lene Krabbe Dahl, 3F, Maria Klingsholm, FOA, Dan Mikkelsen, Dansk Metal, Stig Søllested, Blik- og Rørarbejderforbundet og Lene Christiansen, Dansk El-forbund
En novemberdag i 2024 gik tiden i stå i landsbyen Flemløse på Fyn. Fyraften var nær for en gruppe arbejdere, der var i gang med at støbe et tag på en betonsilo ved et biogasanlæg. Pludselig kollapsede taget, og arbejderne styrtede mod bunden.
To rumænske arbejdere og en belgisk kollega mistede livet. Andre blev alvorligt såret.
Det er blevet kaldt den værste arbejdsulykke i Danmark i årtier. Den fik daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at understrege, at ”mennesker ikke skal miste deres liv ved at gå på arbejde”.
Men her i 2025 er vi ikke tæt på det mål. Tværtimod.
Allerede ved udgangen af juli er 24 mennesker døde i en arbejdsulykke i 2025. I 2024 døde 29. I 2023 var det 32. Det er kollegaer, der ikke kom hjem fra arbejde. Det er nogles familiemedlemmer.
Dødsulykkerne er dem, vi hører om i medierne. Men hver eneste dag er der farlige arbejdsforhold og risikofyldte hændelser på danske arbejdspladser.
Håndværkere bliver dagligt udsat for kræftfremkaldende støv. Vores kolleger i psykiatrien møder ind til vold, trusler og situationer, der kan udvikle sig dramatisk. Ansatte i landbruget arbejder med farlige sprøjtegifte og tunge maskiner. Elektrikere får stød og strøm igennem kroppen. Og vi kunne blive ved.
Årligt anmeldes der knap 50.000 arbejdsulykker. Det er en markant stigning i forhold til 2010’erne, hvor tallet lå omkring 40.000. Der er kommet flere i arbejde i den samme periode. Men det er stadig alt for mange ulykker.
Og hvad gør regeringen? De foreslår at ændre anmeldereglerne, så arbejdsgiverne skal registrere færre arbejdsulykker. Så problemet ser mindre ud på papiret. Det er den forkerte vej.
Vi skal ikke skjule problemerne. Vi skal løse dem.
Vi er ikke ude på at indføre en masse nye regler. Men vi vil have arbejdsgiverne til at leve op til de regler, der allerede findes.
For ifølge den nuværende lovgivning er virksomheder forpligtede til at tage arbejdsmiljøet alvorligt og arbejde systematisk med at finde og forebygge farer. De skal vurdere, hvad der kan gå galt – og sætte konkrete tiltag i gang, som forebygger arbejdsulykker.
Det systematiske arbejdsmiljøarbejde skal ske i tæt samarbejde med medarbejderne. Medarbejderne, typisk via arbejdsmiljørepræsentanten, skal høres og inddrages i beslutningerne.
Og Arbejdstilsynet er en vigtig del af ligningen. Tilsynet skal styrkes, så der kan sættes ind overfor virksomheder, der sløser med sikkerheden og bringer ansattes liv og helbred i fare.
Ansvaret for et godt arbejdsmiljø ligger hos arbejdsgivere. Men i fagbevægelsen vil vi gerne være en del af løsningen.
Derfor sætter vi i uge 43 – den europæiske arbejdsmiljøuge – fokus på netop det farlige arbejde. I løbet af ugen afholdes der møder, konferencer og udstillinger over hele Europa, som skal øge bevidstheden om værdien af et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Herhjemme mobiliseres de lokale kræfter, og FH og forbundene afholder en række arrangementer, blandt andet fyraftensmøder for tillidsvalgte i fem byer over hele landet; i Odense, Maribo, København, Aalborg og Femern. På møderne tager vi fat på forskellige temaer: farligt støv på byggepladser, vold og trusler i psykiatrien og Arbejdstilsynets arbejde.
Vi præsenterer nye værktøjer og inviterer tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til at debattere løsninger. For vi accepterer ikke, at ulykker og farligt arbejde bliver normaliseret.
Vi vil gerne gøre vores for, at vores tillidsvalgte står stærkt rustet til hverdagen ude på arbejdspladserne. Vi skal kunne stole på, at vi kommer hjem fra arbejde – i live og med helbredet i behold.
Bragt i A4 arbejdsmiljø, den 10. oktober 2025