I Sverige har kriminelle netværk slået kløerne i de sociale tilbud. Nu er det ved at ske her

Af: Camilla Fabricius (S), socialordfører og Thomas Enghausen, næstformand i FOA.

Skattekroner, der er sat af til mennesker i krise, må aldrig blive en indtægtskilde for kriminelle eller kyniske forretningsmodeller. De seneste sager om svindel og organiseret kriminalitet på botilbud er ikke enkeltstående fejl. De er symptomer på en konstruktion, hvor profit kan trækkes ud af velfærden, mens beboere og medarbejdere står tilbage med regningen.

Det er et dobbelt svigt: af de mest sårbare borgere og af de fagfolk, der hver dag løfter indsatsen. Når pengene suges ud, ryger fagligheden med. Den erstattes af kortsigtet drift, skiftende personale og mangelfuld dokumentation.

Vi skal ikke ende der, hvor Sverige er i dag. Her har kriminelle netværk slået kløerne i en stor del af de sociale tilbud, og man taler åbent om, at landet er plaget af velfærdskriminalitet. Det samme er ved at ske herhjemme. Derfor skal Danmark gå den modsatte vej med mere gennemsigtighed, tydeligere ansvar og faglighed som styrende princip. FOA har i årevis advaret om, at manglende regulering og uigennemsigtige ejerkonstruktioner gør området sårbart. De advarsler står desværre til efterretning. Nu skal vi handle. Ikke med symbolske greb, men med strukturelle ændringer, der reelt lukker huller og løfter kvaliteten.

Derfor skal unødvendigt overskud fra botilbud ikke kunne trækkes ud, men reinvesteres i bedre normeringer, uddannelse og kvalitet. Velfærd er ikke et udbytteobjekt. Karantænereglerne skal udvides, så de rammer hele ejerkredsen og ikke kun de daglige ledere. Kriminelle skal ikke bare lukkes ude midlertidigt, de skal permanent fratages muligheden for at drive botilbud. Samtidig skal vi stille skærpede krav til faglighed og uddannelse, så der altid er et dokumenteret og solidt fundament bag de tilbud, kommunerne køber.

De smutveje, der i dag findes gennem ikke-godkendte akuttilbud, må ikke udvikle sig til en permanent parallelsektor. Dem ønsker vi at afskaffe. Alle tilbud skal være godkendt og under tilsyn. Og endelig skal vi have fuld gennemsigtighed i økonomi og ejerskab. Revisorer skal være forpligtet til at råbe op ved uregelmæssigheder, og kommuner skal kunne sammenligne priser og kvalitet på tværs, så vi undgår vilkårlige og oppustede regninger.

Det her handler ikke om ideologi for eller imod private aktører. Men fælles spilleregler skal sikre, at det altid er faglighed, etik og beboernes rettigheder, der er førsteprioritet. Aldrig jagten på afkast.

For beboeren betyder det tryghed, kontinuitet og professionelle relationer. For medarbejderen betyder det ordentlige normeringer, redskaber og tid til kerneopgaven. For samfundet betyder det, at hver krone går til varme hænder og virksomme indsatser.

Vi skylder de udsatte borgere at lukke de smuthuller, som brodne kar og kriminelle har udnyttet. Og vi skylder medarbejderne at give fagligheden det første og sidste ord. Vi ved, at gode tilbud bliver bedre med supervision, efteruddannelse og stabile, uddannede teams. Nu skal vi gøre op med fusk på botilbud og sætte en klar retning: Velfærd er til mennesker, ikke til profit.

Bragt i Kristeligt Dagblad, den 20. oktober 2025