FOA: En national handlingsplan skal sikre, at ingen dagtilbud har dårlig kvalitet, når vi måler igen om ti år

Af: Kim Henriksen, sektorformand, FOA

Kald mig pessimist. Men i FOA havde vi faktisk på forhånd ventet, at EVA og Vive ville tegne et dystert billede, da de i maj skulle fremlægge deres undersøgelse af kvaliteten af dagtilbud for tre- til femårige.

Vi hører det fra vores medlemmer – pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere: At hverdagen er presset. De er for få voksne og står ofte alene med større børnegrupper. De kan ikke nå at give børnene den nødvendige omsorg. Vi hører det også fra de pædagogiske konsulenter.

I forvejen har en undersøgelse af vuggestuer og dagplejer afdækket, at kvaliteten her halter. I hvert andet dagtilbud er det pædagogiske læringsmiljø af ”utilstrækkelig kvalitet,” viste EVA og Vives rapport i 2023.

Allerede i foråret, før offentliggørelsen af den nationale kvalitetsundersøgelse af børnehaver, indkaldte FOA derfor centrale dagtilbudsaktører til såkaldte rundbordssamtaler i alle landets regioner.

For hvad gør kommunerne allerede for at højne kvaliteten i dagtilbud? Hvilke andre tiltag kan gøre en forskel? Hvad kan folketing, kommuner, uddannelsesinstitutioner og dagtilbud hver især gøre? Kan vi finde fælles fodslag?

Se på betingelserne for børns trivsel 

I hvert fald er vi enige om, at den kvalitet, vi leverer i dag, er utilstrækkelig – en sandhed, som blev cementeret, da EVA og Vive offentliggjorde deres undersøgelse i maj, som afdækkede, at kun én af ti af de tre- til femåriges dagtilbud har en god kvalitet.

Når EVA og Vive vurderer kvalitet i dagtilbud, ser de på, om personalet har en god tone over for børnene, har længerevarende samtaler med børnene, spiller med på børnenes initiativer og er opmærksomme på børnefællesskaber.

De ser, om personalet giver børnene mulighed for fordybelse i leg, og sætter lege og aktiviteter i gang, som alle børn kan deltage i.

Det er åbenlyst utilstrækkelig kvalitet, hvis børn får skældud, som den nyeste rapport desværre afdækker. Tonen over for børnene skal altid være god, uanset arbejdspres og antal syge kolleger. Kvaliteten er også utilstrækkelig, når børnene ikke får trøst eller støtte til at indgå i sociale samspil.

Som en deltager ved rundbordssamtalerne, professor Pernille Juhl ved Roskilde Undersitet, udtrykte: ”Børns behov er, at de har en god dag – og ikke kun er på tålt ophold. Hverdagen skal give børn en oplevelse af, at ’jeg er sådan en, der kan være sammen med nogen om noget’.”

Alt fra forskere, undervisere, forældre, forvaltningschefer, dagtilbudsledere og uddannelsesledere til kommunale politikere, udviklingskonsulenter og repræsentanter fra EVA, Vive, DEA og FOA deltog i vores rundbordssamtaler.

Debatten fostrede mange idéer til kvalitetsløft både inden for den nuværende økonomiske ramme, og på længere sigt ved at udvide rammen.

Blandt andet kan det øge kvaliteten her og nu, hvis det pædagogiske personale i højere grad ser på betingelserne for børns trivsel og udvikling frem for at tænke, at noget er galt med børn, som ofte havner i konflikter.

En minister, der tager problemerne alvorligt

Men vi bliver også nødt til at investere mere i børnenes dagtilbud. Et kvalitetsløft kræver, at det pædagogiske personale kan dele børnene op i små grupper i løbet af dagen, så de reelt kan se børnene, hvad de er optaget af, og støtte dem.

Det forudsætter flere ansatte. Vel at mærke pædagogisk uddannede.

Det, peger forskningen nemlig utvetydigt på, gør en forskel for kvaliteten. Derfor bør flere nuværende ansatte uddannes til pædagogisk assistent eller meritpædagog.

Samtidig bør kommunerne tænke i nye tiltag til rekruttering – også af dagplejere. Og så bør nyansatte i dagtilbud komme på 15-dages AMU-uddannelse, så alle, får en faglig introduktion til pædagogisk arbejde.

Lige nu har vi en minister, Mattias Tesfaye (S), som vi absolut oplever tage kvalitetsundersøgelserne alvorligt, og som iværksætter konkrete tiltag, der vil gøre en positiv forskel, blandt andet ved at bane vejen for at ansætte og uddanne mere pædagogisk personale.

Men problemerne er større og kræver mere. Vi er bagud.

Tillad mig derfor at udpege én pointe mere fra rundbordssamtalerne – den vigtigste: Vi bør have en national handlingsplan, der sikrer, at ingen dagtilbud har utilstrækkelig kvalitet, når vi måler igen om ti år.

Dét forslag og mange flere kan findes i FOAs publicerede opsamling på rundbordsmøderne ”Hvad skal der til for at løfte kvaliteten i dagtilbud nul til fem år – fra rundbordssamtaler til handlinger 2025.”

Der er mange veje til at løfte kvaliteten af børnenes dagtilbud. Børnene er vores fælles ansvar. Derfor skal vi også løfte ansvaret sammen – på tværs af politiske skel, lag og fag.

Bragt i Altinget, den 1. oktober 2025