Sæt nu proppen i for skandaler på botilbud, og afskaf profitmuligheden

Af: Thomas Enghausen, næstformand, FOA,

For mig er det blevet lidt som at tjekke ugens tilbudsaviser. 

Hver dag holder jeg et vågent øje med, om der igen skulle være historier om skandaler på botilbudsområdet. Navnlig blandt private tilbud. Det er der nemlig ofte.

I sidste uge var det TV 2-programmet, Operation X, der for alvor fangede min opmærksomhed. Udsendelsen Bostedsbaronens pengemaskine  handler om botilbuddet Semai, som i februar gik konkurs, men som forinden havde kanaliseret millioner af kroner ud af virksomheden og over i Ekkofonden, hvis direktør tilfældigvis også var bestyrelsesformand i Semai. 

Det skete ved køb af dyre, men formentlig fiktive konsulentydelser og leasing til grove overpriser. Mens kassen blev tømt, blev kvaliteten af tilbuddet så ringe, at Socialtilsynet varslede, at styrelsen ville trække godkendelsen til tilbuddet. Direktøren sagde op, og selskabet gik konkurs.

I FOA kender vi godt til sagen. Flere end 200 ansatte mistede med et snuptag deres arbejde. Men værst af alt gik det ud over de 60 unge, for hvem Semai var et hjem.

»Jeg kunne ikke andet end at græde. Jeg kunne ikke forstå, at jeg lige havde mistet mit hjem og alle mine omsorgspersoner. Så det var meget svært at være i,« fortæller Jessica, en ung selvskadende kvinde, som i Operation X delte sin oplevelse af konkursens konsekvenser.

De sårbare mennesker, som disse tilbud er sat i verden for at hjælpe, er de største ofre. 

Skruppelløse botilbudsbaroner

Det er meningen, vi skal drage omsorg for dem. Det sker heldigvis stadig de fleste steder. Men for nogle botilbudsejere handler det mere om profit end om omsorg.

»Der foregår så meget fusk i den her branche. Det er en pengemaskine«, sukker en tidligere ansat hos Semai-fonden med en lige delt vred og apatisk stemme i Operation X-udsendelsen.

Jeg gruer for, at han har ret. At vi endnu kun har set toppen af isbjerget. 

I bedste fald er vi som velfærdssamfund til grin for vores egne penge, fordi de i stedet for omsorg går til at fylde lommerne hos skruppelløse botilbudsbaroner. I værste fald sker der alvorlige omsorgssvigt og dødsfald blandt nogle af samfundets mest sårbare. 

Selv om jeg følger området med stor ildhu, er jeg træt af tv-dokumentarer, som afdækker fakturafabrikker, kunstige konsulentydelser og smarte selskabskonstruktioner. Jeg er uendelig træt af at bladre aviser igennem med historier om omsorgssvigt af unge og voldelige episoder. Og så er jeg træt af at læse om udbytter, som er så uhyrligt store, at det burde være ulovligt. 

Eksempelvis har botilbudskæden Habitus på bare et år skabt et overskud på over 46 millioner kroner. I mellemtiden har man aldrig fundet ud af, hvordan en 30-årig kvinde med Downs syndrom og autisme blev ætset ihjel sidste sommer, mens hun boede på et af koncernens nu lukkede botilbud.

Men jeg er også dødtræt af at få at vide, når jeg rejser kritik, at det jo kun er et fåtal af botilbud, som snyder. At det er enkelte brodne kar. Det er en provokerende måde at tale et stort og alvorligt problem ned på. For det passer ikke. 

En lind strøm af grimme sager

De grimme sager løber i en lind strøm gennem nyhedsbilledet. Ugen før Operation X-udsendelsen om Semai-fonden havde DR historien om botilbuddet Soloprojekt på Thyholm, hvor ansatte tog stoffer i arbejdstiden.

Tidligere i samme uge afdækkede TV 2 Østjylland, hvordan unge helt ned til 13 år fra botilbuddet Fuglen i Kjellerup prostituerer sig selv for at få råd til stoffer. Godt en uge før bragte Frihedsbrevet en artikel om Ungstrøm, hvor et bandemedlem passede børn og unge, mens lederne fik millionløn.

Jeg kunne blive ved. 

Så mit spørgsmål er: Hvor længe vil vi være vidner til det her?

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har tidligere bebudet, at hun vil have stramninger. For eksempel ved at stille flere krav til de revisorer, der godkender botilbuddenes regnskaber. Eller ved at forhindre folk med plettede straffeattester at arbejde på området. Ved at sætte ledere, ejere og bestyrelsesmedlemmer i karantæne. Og en række andre tiltag, som hun vil tage op i dette folketingsår.

Justitsminister Peter Hummelgaard udtrykte også på et samråd først på måneden, at der skal slås ned på de velfærdskriminelle, og vi skal undgå skræmmeeksemplet, Sverige, hvor botilbudsområdet er gennemsyret af kriminelle aktører. Ministeren foreslår derfor blandt andet hårdere straffe.

Men hvorfor ikke også sætte en solid prop i og afskaffe muligheden for at trække profit ud af driften af botilbud? De penge, vi alle sammen afsætter til mennesker med særlige behov, skal gå til mennesker med særlige behov. Ingen andre. 

For hver dag, hvor vi ingenting gør, er der risiko for, at nogle af dem bliver svigtet. 

Bragt i Information, den 26. november 2025