Mandag den 10.11.2025 Debatindlæg
Når hver femte medarbejder i ældreplejen ikke har en faglig relevant uddannelse, bør mere uddannelse være øverst på enhver byrådspolitikers to-do-liste over både før og efter kommunalvalget
Af: Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører, FOA
For mange af medarbejderne ude i den kommunale ældrepleje har ikke en relevant faglig uddannelse. Faktisk er det knap en femtedel! De seneste ti år er andelen af ufaglærte på social- og sundhedsområdet steget i 96 ud af 98 kommuner. I 2015 var det på landsplan cirka 12 procent af de ansatte på social- og sundhedsområdet, der var ufaglærte. I 2025 er tallet steget til cirka 22 procent. Det tal er ganske enkelt for højt. Med så høj en andel af ufaglærte på social- og sundhedsområdet – i ældreplejen – bør mere uddannelse være blandt de allerøverste punkter på enhver byrådspolitikers to-do-liste over politiske mærkesager både før og efter kommunalvalget. Når hver femte medarbejder ikke har en faglig relevant uddannelse, gør det selv sagt noget ved kvaliteten i opgaveløsningen, det gør noget ved kvaliteten i serviceniveauet, og det gør noget ved arbejdsfællesskabet, fordi der er endnu flere begrænsninger på hvilken medarbejder, der kan udføre hvad. Det er ikke kun de ældre borgere, der mærker konsekvenserne, men også de ansatte selv, som i stigende grad oplever frustration over at stå med opgaver, de ikke er klædt ordentligt på til at løse. Det fører til et dårligere arbejdsmiljø, hvor usikkerhed og stress vokser, og hvor de faglærte medarbejdere ofte må tage et ekstra slæb for at kompensere for manglende kompetencer blandt kollegaerne.
I FOA er vi optaget af, at man kan komme ind i ældreplejen ad den ufaglærte dør – blandt andet fordi der er så massive rekrutteringsvanskeligheder, og der simpelthen ikke for nuværende findes det antal faglærte, der er behov for. Men det er også vigtigt, at de ufaglærte, der kommer ind og får job i ældreplejen, hurtigst muligt får tilbudt og kommer i gang med uddannelse til enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre både kvalitet og kontinuitet i plejen. Der er meget snak om, at der mangler hænder. Men det er ikke nok blot at fylde hullerne ud med flere hænder – vi har brug for hænder, der ved, hvad de laver, og som kan tage ansvar for komplekse opgaver. I FOA har vi en ganske klar målsætning om, at det faglærte personale skal fylde meget mere. Andelen af ufaglærte skal i løbet af de næste 10 år bringes ned med 10 procentpoint. Det er en ambitiøs, men nødvendig, målsætning. For vi skal sikre, at ældreplejen ikke ender som et område, der ikke kræver faglighed, og hvor det er tilfældigt, hvilken kvalitet borgerne møder.
Vi tror på, at uddannelse både løfter det faglige niveau, og samtidig styrker arbejdsglæden og stoltheden blandt medarbejderne. Når man har mulighed for at dygtiggøre sig og bruge sine evner, smitter det af på både kollegaer og borgere. Uddannelse er en investering og derfor skal kommunerne tage et strategisk ansvar. Strategisk satsning på uddannelse og kompetenceudvikling skaber kvalitet, rekrutteringsmuligheder og omsorg for kommunens borgere. Kvaliteten i velfærdsopgaverne bliver markant højere, når der er mere uddannet og faglært personale til at varetage opgaverne. Uddannelse er også en investering i lavere sygefravær, mere stabile teams og højere tilfredshed. Når der investeres i uddannelse, bliver det ikke kun nemmere at rekruttere, men også at fastholde de dygtige medarbejdere, som er afgørende for en velfungerende ældrepleje.
Når de nye byråd træder sammen efter kommunalvalget 18. november, så er de nødt til at sætte en politisk retning, hvor uddannelse prioriteres meget højere. Det er afgørende nødvendigt, og det går faktisk over min forstand, at byrådene ikke satser mere på uddannelse i ældreplejen. Ældrereformen er godt i gang med for alvor at blive implementeret ude i kommunerne, og lige præcis det stiller nye krav til medarbejderne om, hvordan man indgår i det tværfaglige samarbejde. Det kræver, at alle medarbejdere – uanset baggrund – har adgang til løbende opkvalificering, så de kan følge med udviklingen og de nye krav, der stilles i en moderne velfærdsstat. Hvis vi ikke investerer i uddannelse nu, risikerer vi at stå tilbage med en ældrepleje, hvor både medarbejdere og borgere taber.
Hvis de vordende byrådsmedlemmer mangler gode argumenter for at investere i uddannelse, så husk på, at investering i uddannelse og kompetenceudvikling ikke kun gavner den enkelte medarbejder, men hele samfundet. Samfundet vinder 7,5 millioner kroner hver gang der uddannes en social- og sundhedsmedarbejder. Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Når vi prioriterer uddannelse, løfter vi kvaliteten, styrker fællesskabet og sikrer, at vores ældre kan se frem til en værdig og tryg alderdom, når de er blevet afhængige af andres hjælp til pleje og behandling. Det handler om mennesker, om livskvalitet og om at tage ansvar for hinanden.
Bragt i Netavisen Pio, den 10. november 2025