Nu skal slutspurten med teams i gang

Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA

I denne alt for foranderlige og usikre verden kan man godt have brug for gode nyheder en gang i mellem. Dem leverede Kommunernes Landsforenings magasin Momentum forleden, hvor de offentliggjorde en undersøgelse, som viser, at i tre ud af fire kommuner er der nu faste teams i ældreplejen.

Det er gode nyheder på så mange forskellige måder. For de ældre, for de pårørende og for de ansatte. Jeg tør godt, uden at tage munden for fuld, fastslå at faste, selvstyrende og tværfaglige teams repræsenterer selve ånden i den ældrereform, vi er ved at gennemføre.

Teams er fundamentet for ældrereformen

Der findes ikke hurtige løsninger, men brugt rigtigt er de selvstyrende teams selve fundamentet, som vi bygger alt det andet ovenpå. De er forudsætningen for at leve op til ældrelovens værdier. For at kunne levere helhedspleje.

For den ældre borger og de pårørende betyder de faste teams, at borgeren kender de mennesker, der kommer og hjælper i deres hjem. Væk er følelsen af at bo midt i Fredericia banegård. Og samtidig giver det en mulighed for større indflydelse på eget liv. Det giver større tryghed og tilfredshed.

For medarbejderne er det lettere at gøre en positiv forskel for borgerne, de er oftere stolte af det arbejde, de udfører, og fællesskabet med kollegerne bliver større. Samtidig ved vi at mere indflydelse på eget arbejde fører til større arbejdsglæde.

Gevinst: Lavere sygefravær

Allerede nu kan vi se en række helt konkrete positive resultater, de steder der er længst fremme i skoene med at etablere de nye små selvstændige og tværfaglige teams. Sygefraværet falder. Odense Kommune har længe arbejdet med små teams, og de kunne sidste år konstatere, at sygefraværet på de arbejdspladser, de har faste tværfaglige teams, er over fem dage lavere end på de arbejdspladser, hvor de ikke har.

Vi ser, at de ansatte bliver længere på arbejdspladsen, så vi opnår bedre kontinuitet. Og selv om selv faste teams ikke kan løse de store rekrutteringsudfordringer, ældreplejen står overfor, så oplever vi trods alt, at det bliver nemmere, i takt med at de gode erfaringer bliver kendt. Ikke kun dårlige nyheder spredes hurtigt.

Så vidt, så godt. Alt det er positivt, men når vi ser, at tre ud af fire kommuner er godt i gang, så efterlader det en fjerdedel, som stadig mangler at sætte ild under kedlerne. Og vi har kun omkring fire måneder.

Nu skal vi have den sidste fjerdedel med. Her er det helt nødvendigt, at de kommuner, der hænger i bremsen, sætter tempoet op. Og samtidigt er der også stor forskel på, hvordan man griber det an, og hvor langt man er nået i de 75 procent af kommunerne, som har etableret faste teams.

Men indførelsen af en teamstruktur gør det ikke alene.

Momentums rundspørge viser, at man i 83 procent af kommunerne med faste teams arbejder tværfagligt.

Ifølge tallene består de faste teams i mere end tre ud af fire kommunerne af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere og også sygeplejersker, ligesom faggrupper som ergoterapeuter og fysioterapeuter indgår mange steder. Det er vigtigt. Et godt tværfagligt team er en forudsætning for at lykkedes med at levere en god helhedspleje.

Det betyder, at vi udnytter de forskellige fagligheder, arbejder sammen for at pleje og hjælpe de samme beboere.

I begyndelsen af marts holdte FOA en konference i Kolding for tillidsvalgte, hvor vi talte om erfaringerne med faste tværfaglige teams. Her fremhævede mange medlemmer, at de fysiske rammer betyder mere, end vi tror. Det kan lyde banalt, men når man skal etablere sig som et fast team, så er et eget teamrum en vigtig forudsætning.

Og det leder mig til den sidste pointe. At faste små teams skal være netop det: små og faste. Teamstørrelse er vigtig. Vi hører desværre fra mange medlemmer, at deres teams enten er så store, eller oplever så stor udskiftning, at de ikke opnår den nødvendige nærhed og kendskab til kolleger og borgere.

For FOA bliver de pointer omdrejningspunktet for vores arbejde med at bringe ældrereformen sikkert i hus. Vi er godt i gang. Men der er stadig et stort stykke arbejde foran os.

Bragt i Seniormonitor, den 18. marts 2025