FOA: Forhandlinger om psykiatriplan foregår i sneglefart. Imens vokser problemerne sig større

Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA

Regeringens udspil udskydes gang på gang. Forhandlingerne trækkes ud. Og udmøntningen af midlerne lader vente på sig. I det hele taget går det alt for langsomt, ja faktisk nærmest i sneglefart, med forhandlingerne om vores ellers virkelig vigtige psykiatriplan.

Det er klart, at den aktuelle alvorlige verdenssituation kan gribe ind – også i de vanlige politiske processer. Det har vi selvfølgelig forståelse for. Men imens vokser vores bekymring for psykiatrien.

Det træge tempo betyder nemlig, at selv om der er sat penge af til at løfte psykiatrien, kommer de afsatte midler ikke ud at virke på vores medlemmers arbejdspladser, og her to et halvt år efter, vi fik psykiatriplanen, kan effekten af den stadig ikke mærkes på langt hovedparten af arbejdspladserne. Det er meldingen fra vores medlemmer.

I behandlingspsykiatrien oplever de ansatte fortsat, at der ikke er tid til at oplære nyt personale. De har de såkaldte “fredagsprikkerunder”, hvor patienter, som endnu ikke er klar til at blive udskrevet, bliver det alligevel for at gøre plads til weekendens akutindlæggelser.

Derfor ser de også mange genindlæggelser. De er ofte alt for få på arbejde.

Farlige situationer, irrelevant uddannelse og personaleudskiftning

Underbemandingen medfører flere farlige situationer med vold og trusler – og det gør det vanskeligt at fastholde og rekruttere personale, som ellers er afgørende for at lykkes med psykiatriplanen.

Samtidig er der store problemer i socialpsykiatrien. Her har helt op mod hver tredje ansatte ikke en relevant uddannelse. De står derfor mange steder med borgere, de ikke har de rette faglige forudsætninger for at kunne hjælpe.

Der er stor udskiftning i personalet. Det fører til utryghed hos borgerne og kan gøre dem dårligere, så de bliver udadreagerende eller selvskadende.

For socialpsykiatrien mangler vi i høj grad også en specialeplan med en klar beskrivelse af forskellige målgrupper og indsatser, så det enkelte menneske mødes med det rette tilbud. Rammer og retning for indsatsen er nødvendig for at kunne sikre kvalitet i indsatsen.

Et løft af socialpsykiatrien er helt afgørende for, at vi kan lykkes med at løfte psykiatrien i det hele taget. For socialpsykiatrien er en del af fødekæden ind til psykiatrien. Jo ringere det område fungerer, jo større pres vil det give på behandlingspsykiatrien.

For da vil de mennesker, som ikke i tide får den rette hjælp i socialpsykiatrien, blive dårligere. Frem for støtte i tilværelsen vil de få brug for behandling.

I FOA står vi ikke alene med erkendelsen af, at socialpsykiatrien har brug for et løft. I Det Nationale Råd for Psykiatri har vi aftalt, at 2025 skulle være det år, hvor socialpsykiatrien skulle prioriteres og have del i den pulje, som i Psykiatriplanen er afsat til 2025.

Penge holdes tilbage

Men tiden løber. Vi har for længst taget hul på kalenderåret 2025. Alligevel har politikerne endnu ikke forhandlet om, hvordan dette års psykiatripulje skal udmøntes. Derfor står det ej heller klart, hvor stor en del af puljen der vil gå til socialpsykiatrien.

I mellemtiden er en del af puljen allerede blevet øremærket i forbindelse med aftalen om en ny sundstruktur.

Den hårdt trængte Børne- og Ungepsykiatri får 150 millioner kroner og de akutte indsatser i kommunerne er der afsat 25 millioner kroner, som vel at mærke skal fordeles på 98 kommuner. I alt 175 millioner har altså allerede fået ben at gå på. Og godt for det.

Men hvad med resten af puljen? Og hvad med socialpsykiatrien? Er der midler nok i puljen nu til at prioritere et løft der? Det skal der være.

Det nytter ikke, at forhandlingerne trækker i langdrag, og at penge, som allerede er afsat, bliver holdt tilbage ved skrive- eller forhandlingsbordene. De skal ud at gøre gavn.

Midlerne burde for længst – og i hvert fald fra starten af året – have været udmøntet, så de kunne gøre en forskel for de ansatte og for de mennesker, de hver dag støtter og hjælper.

Og kan FOA på nogen måde bidrage til processen fremefter, står vi til rådighed, ligesom vi har konkrete forslag til, hvordan midlerne gør størst nytte.

Bragt i Altinget, den 14. marts 2025