Vi skal hylde velfærdens talenter

Af: Torsten Fels, administrerende direktør i PenSam. Mona Striib, formand i fagforbundet FOA. Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister

Om morgenen løber børnene storsmilende i armene på ham og får en svingtur. Victor Noa Petersen, hedder den pædagogiske assistent fra en vuggestue i Aabenraa, og på legepladsen senere på dagen tramper han i pedalerne med knæene oppe under hagen i en af børnenes biler med et barn hvinene af fryd bagpå. Og så har han altid tid til en snak med børnenes forældre.

På et plejehjem i Odder finder vi 23-årige Anne-Marie Rygaard-Wiwe. Et livstykke, som ikke trak vejret, da hun blev født, hvilket har medført et bevægelseshandicap. Alligevel er hun ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. Og det gør hun rigtig godt - selv om nogle opgaver, som at knappe skjorter eller lukke smykker, tager tid, fordi hænderne ryster.

I dag hylder vi Victor, Anne-Marie og 98 andre unge, som arbejder inden for nogle af velfærdens mange fag. De er nemlig udvalgt til Velfærdens Talent 100 – en pris der sætter spot på alle de dygtige yngre medarbejdere, som arbejder i velfærdsfagene. Talenter, som ikke ofte hyldes i medierne, eller er med i skåltalerne, men som i dag fejres på Christiansborg.

Det er vigtigt, at vi hylder, hædrer og fremhæver velfærdens talenter. De 100 talenter fortæller historien om, at det kræver noget særligt at være sit eget arbejdes vigtigste redskab ved at drage omsorg for andre. De fortæller historien om, at velfærdens ansatte med rank ryg og faglig stolthed er det, der gør Danmark til Danmark.

Vores velfærdssamfund er berømmet verden over, og med god grund. Den danske velfærds succes har mange fædre og mange mødre, men i sidste ende er den udgjort af de medarbejdere, der hver dag gør en forskel for andre.

Alligevel er det sjældent en social- og sundhedshjælper, dagplejer eller portør, som du møder i avisen, hvis der skal sættes lys på et særligt talent. Her møder vi typisk nogle helt andre unge der for eksempel har gjort kometkarriere i businessverdenen.

Vi skal hylde velfærdens talenter. Vi har brug for mange flere af dem i årene, der kommer – lige fra Grankoglestuen i børnehaven, til akutmodtagelsen på hospitalet eller på plejehjemmet.

Der er mangel på dygtige medarbejdere til at udfylde samfundskritiske opgaver i arbejdet med at sikre omsorg for ældre, børn, syge og udsatte. Den helt store udfordring ligger i ældreplejen, for lykkeligvis lever vi længere, og derfor bliver vi mange flere ældre over de næste ti år. Men derfor skal vi også skaffe mange, mange tusinde flere social- og sundhedsuddannede, hvis vi skal sikre vores ældre den pleje og omsorg, de har brug for. Og vi har travlt.

Det kræver en jætteindsats, hvis flere unge, der brænder for at arbejde med omsorg, sundhed og pleje, skal vælge velfærdsfagene til.

Vejen til flere uddannede i vores ældrepleje og sundhedsvæsen er flersporet. Det handler ikke kun om, at flere skal søge ind på uddannelserne. Det er lige så vigtigt, at vi får sikret, at færre falder fra, når de først er begyndt på for eksempel en social- og sundhedsuddannelse. Og vi er godt i gang. Regeringen har prioriteret en milliard kroner til at styrke erhvervsuddannelserne markant. Det er historisk mange penge.

Elever og lærlinge skal blandt andet møde endnu mere attraktive erhvervsuddannelser med dygtige, inspirerende undervisere, et stærkt socialt og fagligt miljø og bedre sammenhæng mellem skoleundervisningen og oplæringen i virksomhederne. 

En del af milliarden har vi øremærket særligt til social- og sundhedsuddannelserne. Så skolerne kan sætte lokale initiativer i gang, der kan styrke rekrutteringen. Og hæve kvaliteten på uddannelserne. Eksempelvis ved at investere i udstyr, der kan klæde eleverne bedre på til den virkelighed, de kommer ud i. Markant flere får en bedre sprogstøtte på uddannelsen. På skolen og i oplæringen.

Som det næste skal vi give voksne elever over 25 år løn på social- og sundhedshjælperuddannelsen allerede fra grundforløb 2 i stedet for SU, så økonomien kan hænge sammen med bolig og børn.

Vi er overbeviste om, at en endnu højere faglighed og gode vilkår vil gøre det mere attraktivt at søge ind på en af landets velfærdsuddannelser og hjælpe flere med at gennemføre uddannelsen, når de først er begyndt. Hvor de unge trygt kan veksle mellem skolen og mødet med de børn, syge, udsatte og ældre, som det hele handler om.

Skal vi have flere unge til at se sig selv tage uddannelse og jobs inden for velfærden, så skylder vi dem samtidig at sikre bedre arbejdsvilkår. I regeringen har vi sammen med arbejdsmarkedets parter givet et ekstraordinært lønløft på 3 milliarder kroner – blandt andet til social- og sundhedspersonale og pædagoger. Pengene skal derhen, hvor det er blevet sværere at tiltrække og fastholde medarbejdere. Så dem, der arbejder direkte med danskerne på skæve tidspunkter eller på fuld tid, kommer til at mærke en forskel.

Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Man skal have lov til at bruge sin faglighed, så man ikke skal frygte at blive nedslidt eller risikere at ende på førtidspension. Og der skal vente en økonomisk tryg pensionstilværelse i den anden ende.

De 100 særlige talenter vi fejrer i dag, har hver deres historie som viser, at velfærden er menneskelig, nænsom og helt nødvendig. De viser, hvordan fremtidens velfærd på trods af udfordringer er fyldt med håb, innovation og engagement. Det skal flere unge have mulighed for at vælge til.

Kronik bragt i Avisen Danmark, 20. maj 2025