Sygehussamarbejdet: Vi har brug for to milliarder kroner mere

Af: Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd, formand, Sundhedskartellet, Mona Striib, forbundsformand, FOA, Jeanette Præstegaard, formand, Danske Fysioterapeuter (på vegne af Ergoterapeutforeningen og Jordemoderforeningen), Susanne Wammen, formand, Overlægeforeningen, Wendy Sophie Schou, forperson, Yngre Læger og Lene Roed, formand, HK Kommunal

Der er noget, der mangler i fortællingen om sundhedsvæsenet: Et sundhedsvæsen, der gennem mange år har oplevet et monumentalt pres og som næppe bliver aflastet set i lyset af, at vi danskere (heldigvis) bliver ældre.

For med en ældre befolkning vil også flere opleve sygdom, som kommer til at belaste hele sundhedsvæsenet.

Derfor er det også afgørende, at investeringerne i sundhedsvæsenet ikke stopper, men tværtimod forøges.

Sidste år indgik regeringen og regionerne en økonomiaftale med det største løft i 15 år. To milliarder kroner ekstra til sundhedsområdet. Det var både nødvendigt og velkomment – og politikerne omtalte det som begyndelsen på noget nyt.

Ofte er der ikke penge til uddannelse. Nedskæringerne er endda egentlige afskedigelser alene for at spare penge. Og ikke mindst en travlhed, patienterne kan mærke.

Med andre ord: Et stort løft – uden reelt løft. For pengene var nødvendige blot for at holde hånden under et sundhedsvæsen, der i årevis har været underfinansieret.

Derfor håber vi på tværs af personalet i sundhedsvæsenet, at der også i år afsættes mindst to milliarder kroner til sundhedsområdet, når parterne går ind til forhandlingsbordet om næste års økonomi.

Reform kræver reel økonomi

Vi står midt i implementeringen af en stor sundhedsreform, der vil ændre fundamentalt på, hvordan sundhedsvæsenet er organiseret og finansieret.

Nye sundhedsråd, en megaregion, ligestilling mellem somatik og psykiatri og et nyt princip om nærhed i behandlingen. Bare for at nævne et par stykker. Alt det kræver ressourcer.

Ikke bare i form af visioner og styringsmodeller, men konkret i form af tid, medarbejdere og penge til at få ændringerne gennemført og sikre, at de fungerer i praksis: Til at planlægge og lægge arbejdsgange om. Opdatere systemer og dokumentation. Og alt det, der følger med, når systemet skal laves om, mens det stadig er i drift.

Som det ser ud nu, er det besparelser, der vil dominere billedet: Der lægges loft over sygehusenes udgifter.

Store dele af de demografiske midler, som ellers skulle følge med det stigende antal ældre og kronisk syge helt ud på hospitalerne, er nu øremærket til det nære sundhedsvæsen.

Det er helt nødvendigt og på høje tid, men midlerne kan ikke tages fra sygehusene, før kapaciteten reelt er opbygget i det nære sundhedsvæsen. Og der regnes med betydelige administrative og teknologiske effektiviseringer, længe før de er realiseret.

Sundhedsreform risikerer at bygge på ønsketænkning

De løfter, der er givet med reformen, er reelle nok og helt afgørende. Politisk har man udvist et mod, som man kun kan tage hatten af for.

Men gevinsterne ved forebyggelse og behandling tættere på borgerne er ikke slået igennem, blot fordi de er besluttet – og de vil ikke gøre det foreløbig.

Det er langsigtede investeringer, som vi kommer til at høste frugterne af på et tidspunkt. Men når det imens forventes, at sygehusene holder igen, fordi der måske opstår færre indlæggelser om nogle år, så er det at tage forskud på en fremtid, der ikke er garanteret.

Og mens udgifterne til ny og avanceret medicin stiger, skal pengene findes inden for samme rammer, hvilket typisk rammer patientnære funktioner. Det kan vi ikke være bekendt.

Derfor skal medicinudgifter holdes uden for de almindelige driftsrammer, som der forhåbentlig snart falder på plads i økonomiaftalen med regioner og regeringen.

Regionerne har også en meget stor og vigtig uddannelsesopgave for rigtig mange af de ansatte sundhedspersoner – en opgave, der fordrer kapacitet i form af både tid og penge.

Derfor har vi i Sygehussamarbejdet ét klart budskab til regering og regioner: Gentag løftet. Ikke kun symbolsk, men reelt.

Sæt mindst to milliarder kroner af igen i år dedikeret til vores fælles sundhedsvæsen. Og sørg for, at midlerne også når frem til sygehusene – uden at blive opvejet af nye sparekrav eller af uafviselige merudgifter til medicin og ny teknologi.

For sundhedsreformen må ikke bygges på ønsketænkning. Den skal bygges på virkelighed.

Bragt i Altinget, den 14. maj 2025