Nedbruddet i Spanien og Portugal blotlægger Danmarks sårbarhed

Af: Thomas Brücker, sektorformand, FOA

I mandags blev hele den Iberiske halvø lagt ned af et næsten totalt strømsvigt. Lysene gik ud i Portugal, Spanien og det sydlige Frankrig. Tog og busser stod stille. Mennesker blev fanget i storbyernes metrotog. De elektroniske betalingssystemer gik ned, og pludselig virkede kun kontanter igen.

Vi har ikke alle detaljerne om, hvad nedbruddet førte med sig af problemer lokalt i børnehaver, i ældreplejen eller i sundhedssystemet. Men hele episoden illustrerer med al ønskelig tydelighed behovet for, at vi som moderne samfund har en klar plan for samfundsberedskabet. En plan for, hvad vi gør, hvis strømmen går, hvis stormen rammer, hvis ulykken, på den ene eller anden måde, er ude.

Jeg kender ikke de nationale beredskabsplaner for Spanien og Portugal, men jeg kender den danske. Vi har nemlig ikke nogen. Og jeg ved, at de bruger flere ressourcer på beredskabet per indbygger, end vi gør.

Vi har nu i over et år haft et dansk ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Torsten Schack Pedersen (V) i spidsen, men udover, at vi alle skal være klar på at kunne klare os alene i tre dage, er det ikke meget, som vi i offentligheden har hørt fra dem.

Der er ingen realistisk plan for at mobilisere de frivillige, og der er ingen plan for, hvordan de frivillige skal støtte det professionelle beredskab. Det gælder både beredskabet i den samlede ældre pleje og det danske redningsberedskab.

Det eneste, der indtil videre er kommet ud fra ministeriet, er, at man gerne vil have beredskab på skoleskemaet, så de unge lærer at tage vare på dem selv og deres familier. Det kan der såmænd godt være noget musik i på den lange bane, men på kort sigt, så har det ingen effekt.

Så sent som i sidste uge deltog jeg i en konference om civilsamfundets rolle i det danske beredskab, som ministeriet arrangerede. På mødet blev det helt tydeligt, at der er nul planer for, hvordan man vil håndtere en krise. Og det er i sig selv virkelig kritisk.

Der var mange frivillige organisationer, der hver især havde et bud på, hvad der skal til, og hvad de kunne bidrage med, men der var ingen plan for en koordinering. I de få ideer til mobilisering, der trods alt dukkede op, var der en total afhængighed at de kommunikationsveje som vi kender i dag. Det var telefon, sms, sociale medier eller flow-tv.

Det store nedbrud i Spanien og Portugal viser med al ønskelig tydelighed udfordringerne, når strømmen ryger. I Spanien blev der erklæret undtagelsestilstand, hvilket viser alvoren af et så omfattende strømnedbrud, som ret beset lige så godt kunne ramme i Skandinavien.

Noget der virkelig glimrede ved sit fravær på den stort anlagte konference, var det professionelle Danmark. Det er i iøjnefaldende, hvor sjældent vi hører beredskabsministeren tale om dem, der hver dag er ansat i beredskabet. Dem der ved hvad der skal til, dem der har den rette faglighed. Skal det lykkes at udnytte civilsamfundet bedst muligt, så kræver det en stram styring fra de professionelle.

Vi fik at vide på konferencen, at ministeren inden længe vil holde et større møde med erhvervslivet om deres bidrag. Fint nok. Men hvor er samtalen med kommunerne? Og hvor er samtalen med de organisationer, der repræsenterer de mange dygtige ansatte i beredskabet?

Alene i kommunerne er der over 20.000 tekniske medarbejdere, der med meget lidt yderligere uddannelse kan indgå i et professionelt beredskab. De kan være en koordinerende og afgørende faktor som tilmed kan sikre, at de frivillige de gør den gavn, der er brug for. Alligevel viser de nyeste tal, at kun hver tredje kommune har tredages nødberedskab for sårbare borgere

Hvis krisen kommer, er der behov for en indøvet analog plan. En plan på godt gammeldags papir, som er lige til at tage op af skuffen. Det nytter ikke noget, hvis den kun findes på et internt drev eller gemt i skyen, for der er måske ingen adgang. Der er behov for, at alle ved, hvad de skal gøre for de ældre, der er afhængige af et elektrisk iltapparat. Og de ældre der har brug for medicin og hjælp, kan ikke vente på, at de elektroniske kørelister igen bliver tilgængelige.

Torsten Schack Pedersen må vise sit værd og veksle velmenende ord og løse hensigtserklæringer med en rigtig plan, der kan effektueres i det øjeblik krisen opstår. Også hvis den skulle opstå i morgen. Jeg vil anbefale, at han starter med at snakke med dem, der i dag har ansvaret for vores daglige beredskab. Hvis han er i tvivl om, hvem det er, kan jeg oplyse, at det er kommunerne og danske beredskaber. Og vi i FOA har også flere gode råd til, hvordan vi kommer videre. For sikkerhedens skyld.

Bragt i Avisen Danmark, den 3. maj 2025