FOA i modsvar til DI og socialordfører: I er blinde over for snyd hos private botilbud

Af: Thomas Enghausen, næstformand, FOA

Der er en høj grad af gennemsigtighed i de private tilbuds økonomi. Og man kan være helt sikker på, at Socialtilsynet giver et påbud, hvis der trækkes absurde mængder profit ud af virksomheden.

Omtrent sådan argumenterer DI's branchedirektør Jakob Scharff og Liberal Alliances socialordfører, Katrine Daugaard, for, at private botilbud ufortjent udskammes – blandt andre af FOA. 

De synspunkter er næsten så gale, at jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde eller slutte en reaktion.

Lad mig starte med det positive. Jeg kan se, at vi er enige om, at vi bør afskaffe ikke-godkendte tilbud. Vi er også enige om, at ingen skal udsættes for omsorgssvigt, som kunne være undgået.

Men at der er tale om en hetz på de private fra FOAs side, passer ikke.

Blind over for snyd

Til gengæld virker det som om, at både DI og Daugaard negligerer en lang række alvorlige problemer, som ellers netop baner vejen for snyd og svigt. De er helt enkelt blinde for, hvordan der snydes.

For eksempel er det decideret forkert, som de fremfører, at der er større økonomisk gennemsigtighed hos de private botilbud, fordi de skal aflægge årsregnskaber, mens økonomien sejler på det offentlige område, som de giver indtryk af.

Konkret skriver DI og Daugaard: "Med de nuværende regler kan offentlige tilbud være drevet økonomisk uforsvarligt i flere år og få økonomisk støtte i kommunen eller regionen uden konsekvenser".

Vi kender ikke til offentlige institutioner, der i dag får lov til at opføre sig økonomisk uansvarligt, uden det får konsekvenser.

Men vi hører da gerne om dem, hvis I har konkrete eksempler. For økonomien skal være i orden både i offentlige og private tilbud.

Alt er ikke perfekt i de offentlige tilbud. Det har vi set eksempler på i medierne. Som i de private tilbud er der også her generelt mangel på fagligt uddannet personale.

Også her kan borgere og beboere lide under, at vi endnu ikke har en specialeplan, der sikrer, at det enkelte menneske kommer i et tilbud, hvor de mødes af personale med kompetencer, der særligt passer til deres behov.

Smarte tricks i ærmet 

Men det, vi har set eksempler på i det private og ikke i det offentlige, er en masse smarte tricks til at trække penge ud af systemet. 

Det kan være tilbud, som sender regninger til kommunerne for indsatser, de aldrig leverer. De kræver betaling for fiktive ansatte til dobbeltnormeringer, som borgeren aldrig får.

De kan hævde at have en udkørende indsats til borgere i eget hjem, men måske komme sjældnere end aftalt. Eller aldrig.

Hos de brodne kar er sigtbarheden, modsat hvad Scharff og Daugaard fremfører, endvidere virkelig lav, når man kigger på deres økonomi.

Det er svært at gennemskue pengestrømmene, som bevæger sig mellem flere firmaer, søsterselskaber og rundt i koncerner. Eksempelvis kan et botilbud leje dyre biler til urimeligt høje priser hos et andet firma, som vupti har samme ejerkreds som botilbuddet selv.

Eller botilbuddet kan hyre dyre vikarer gennem et andet firma i samme koncern. Eller vagtordninger. Anlæg af udearealer. Tryllerylle med talmagi, så er udgifterne til at drive et botilbud pludselig tårnhøje. Det samme er ejerkredsens indtjening i en myriade af fakturaer. 

Tilbud hiver skattekroner ud af fælleskassen

At afdække den slags kræver et større grave- og pillearbejde. Det har vores socialtilsyn i dag ikke ressourcer til.

Det får de endnu mindre mulighed for efter de nedskæringer på tilsynet, som venter om hjørnet.

I mellemtiden må tilsynet forlade sig på, at hvis en revisor har sagt god for et regnskab, så er regnskabet i orden. Også selv om det måske ser lidt mærkeligt ud.

Fra FOAs side har vi sagt, at der er brug for både offentlige og private tilbud.

Der er slet ikke nok offentlige pladser, og der er mange private tilbud, som gør det rigtig godt for de mennesker, de drager omsorg for. Og desværre bliver de overskygget og slået i hartkorn med dem, som ikke gør, når DI og Daugaard ikke klart melder ud, at de tager kraftigt afstand til det og kommer med bud på at stoppe det.

Men vi må have sat en stopper for, at der er tilbud, der systematisk misbruger samfundets tillid og helt ublu hiver skattekroner ud af fælleskassen som store overskud under dække af at tage sig af nogle af samfundets svageste. Udsatte børn. Mennesker med handicap eller psykiske lidelser.

Frem for at negligere problemerne blandt de brodne kar må vi åbne øjnene. Og sammen stille skarpt på at finde de gode løsninger. I FOA har vi en række forslag til hvordan, og vi er altid åbne for dialog.

Bragt i Altinget, den 16. juni 2025