Dansk film sætter ansigt på et fag, som alt for ofte bliver reduceret til skemaer og stopure

Af: Tanja Nielsen, sektormand i FOA

Frelle Petersens nye film, "Hjem kære hjem", er en vigtig og stærk fortælling, som rammer lige ned i hverdagen for tusindvis af mennesker – både de borgere, der modtager hjælp i hjemmeplejen, og ikke mindst de dedikerede social- og sundhedshjælpere og -assistenter, der hver dag yder en uundværlig indsats i vores samfund.

Jeg har i mange år arbejdet indenfor social- og sundhedsområdet. Jeg begyndte som ufaglært på Thorshøj plejehjem i min hjemby Holstebro, og blev uddannet social- og sundhedshjælper i 1995 og social- og sundhedsassistent i 1997. Det er min verden, som Frelle Petersen beskriver i "Hjem kære Hjem". En verden jeg kender og holder af, og går op i at gøre bedre.

Filmen handler om Sofie, der er fraskilt alenemor, og får arbejde i hjemmeplejen. Hun oplever, hvor presset hverdagen er for de ansatte, og kæmper for at nå alle opgaverne og være nærværende overfor de ældre og deres pårørende. Samtidig skal hun skabe en god og tryg hverdag for sin 10-årige datter Clara.

Som formand for social- og sundhedsområdet i FOA er jeg dybt rørt og stolt over den måde, filmen skildrer hjemmeplejen på. Den viser med både varme og alvor, hvordan relationen mellem borger og fagperson er langt mere end blot praktiske opgaver – det er omsorg, tryghed og livskvalitet.

"Hjem kære hjem" formår at sætte ansigt og følelser på et fag, som alt for ofte bliver reduceret til skemaer og stopure. I stedet ser vi mennesker. Vi ser faglighed. Vi ser det store ansvar, som social- og sundhedsansatte bærer – og vi ser, hvor meget det betyder for borgerne, at der kommer en kendt og kompetent fagperson ind ad døren.

For mig er filmen en stor tak og en anerkendelse til alle dem, der arbejder i hjemmeplejen. De gør en forskel – hver eneste dag. Og jeg håber, at alle, der ser denne film, vil få øjnene op for, hvor vigtigt og meningsfuldt deres arbejde er.

"Hjem kære hjem" er ikke bare en film – det er et kærligt og ærligt blik ind i en virkelighed, der fortjener langt mere respekt og opmærksomhed, end den ofte får. Den er en påmindelse om, at hjemmeplejen ikke bare handler om at få hverdagen til at hænge sammen – men om at give mennesker værdighed, nærvær og livsglæde.

Filmen lægger heller ikke skjul på de svære dilemmaer, der præger hverdagen i hjemmeplejen. Den viser, hvordan tidspres, personalemangel og systemkrav kan slide på selv de mest engagerede medarbejdere – og hvordan det i værste fald kan føre til forråelse. Det er ikke ondsindethed, men en overlevelsesmekanisme i et arbejdsmiljø, hvor rammerne alt for ofte ikke hænger sammen med det ansvar og de forventninger, der stilles.

Netop derfor er "Hjem kære hjem" også en vigtig påmindelse om, at vi som samfund ikke må vende det blinde øje til disse vilkår.

Den røde tråd mellem filmens indhold og den aktuelle debat om en ny ældrelov er tydelig: Vi har brug for en lovgivning og en organisering, der sætter fagligheden fri, og giver medarbejderne mulighed for at bruge deres tid, nærvær og viden dér, hvor det gør den største forskel – hos borgerne. Hvis vi virkelig vil sikre en værdig ældrepleje i fremtiden, kræver det, at vi lytter til dem, der kender hverdagen bedst: de social- og sundhedsansatte.

”Hjem kære hjem” viser os, hvad der er på spil – og hvorfor tiden er inde til reel forandring. Det her citat fra filmen siger alt; Det handler ikke om at få de ældre til at overleve, men at få dem til at leve, så længe de er her.

Tak for filmen. Og tak til jer, der hver dag gør en indsats for så mange.

Bragt i Avisen Danmark, den 22. juni 2025