Vi burde hylde og prioritere rengøringspersonalet
De mennesker, der står for rengøringen på hospitaler, i hjemmeplejen og i landets daginstitutioner, bliver alt for sjældent anerkendt for deres arbejde. Desværre er der alt for mange, der ser ned på rengøringspersonale. Over 40 pct. af FOAs medlemmer på rengøringsområdet oplever, at de ikke får den anerkendelse, de fortjener.
Af: Thomas Brücker, sektorformand i FOA
Når vi fremhæver kernemedarbejderne i den offentlige velfærd, er det ofte faggrupper som sygeplejersker, læger, pædagoger og lærere, der står først. Men før de dygtige folk overhovedet kan begynde deres arbejde, har der været en professionel rengøringsmedarbejder forbi. For god hygiejnisk rengøring er en forudsætning for, at mennesker trives, og for at vi kan holde sygdomsniveauet nede.
Rengøringen er ofte også det, der står for skud, når der skal spares på de kommunale budgetter. Alt for ofte må rengøring vige for det, som kommuner og regioner i daglig tale kalder for kernevelfærd.
Ofte vælger arbejdsgiverne at springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til uddannelse og efteruddannelse af rengøringspersonalet, og det er også den personalegruppe, der står bagerst i køen, når der skal udbetales løn. Til gengæld er det dem, der ofte bliver nedslidt, inden de selv kan vælge at gå på pension. Det er en personalegruppe, der i årene op til, at de må stoppe, slider sig igennem arbejdslivet med kroniske smerter, fordi hofter, knæ og skuldre er slidt ned. Omkring 20 pct. af rengøringsassistenterne over 50 år føler sig fysisk nedslidte.
Er dette virkelig en rimelig måde at se på de titusinder, der arbejder med rengøring til daglig?
Er det rimeligt, at man ofte vælger at spare på denne medarbejdergruppe, når der lige skal findes de sidste penge i budgettet, fordi de jo alligevel ikke er en del af vores kernevelfærd?
Er det rimeligt, at en så stor del må forlade arbejdsmarkedet totalt nedslidt og til en pension, der afspejler den lave løn, mange har haft? Både fordi lønnen generelt er lav, og fordi mange har været tvunget til at arbejde på deltid.
Nej, det er ikke rimeligt, og det er på tide, at vi begynder at anerkende dem, der hver dag er årsagen til, at vi kan holde hjulene i gang i vores samfund.
Uden rengøring kunne intet arbejde udføres på landets operationsstuer, og langt flere ville blive ramt af infektioner, som enten kræver indlæggelse eller i værste fald for tidlig død.
Vi kunne tydeligt se effekten af den øgede rengøring og det øgede fokus på hygiejne under coronapandemien. Vi kunne se, at antallet af børn indlagt med RS-virus var rekordlavt, ligesom færre blev ramt af influenza. Men der er ingen tvivl om, at de gode vaner er forsvundet. Der skæres igen på rengøringen, og sygefraværet er fortsat højt.
I stedet for manglende anerkendelse og nedskæringer burde vi hylde og prioritere de medarbejdere, der hver dag går på arbejde og gør rent, for de er den krumtap, der får resten af samfundet til at fungere, og nøglen til at få bragt fraværet ned og arbejdsudbuddet op.
Bragt i Jyllands-Posten, den 20. juli 2025