Sammen siger vi fra over for vold, trusler og chikane

Af: Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet, Lars Gaardhøj, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg og Tomas Kepler, formand for Akademikerne

Forhåbentligt findes der ikke en eneste arbejdsplads i Danmark, som med åbne øjne accepterer vold og trusler som en del af sine medarbejderes hverdag. Tryghed er en helt fundamental forudsætning for, at vi som mennesker kan gå på arbejde og for, at vi hver især kan udfolde vores faglighed. Det skal være sikkert at gå på arbejde. Det gælder selvfølgelig også på de regionale arbejdspladser.

Her går mennesker hver dag på arbejde for at drage omsorg for andre mennesker. At give omsorg, støtte og pleje er kerneopgaven. Derfor gør det ondt helt ind i sjælen, når medarbejderne oplever episoder med vold og trusler, mens de netop prøver at yde den hjælp til borgere og patienter, som de går på arbejde for at give.

Ved overenskomstforhandlinger sidder vi over for hinanden som modparter og repræsentanter for henholdsvis lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Her er vi i sagens natur bestemt ikke altid enige om alt. Men hvad vi er fuldkommen enige om, er, at vold, trusler og chikane ikke hører til på arbejdspladsen! Og vi ved, at vold, trusler og chikane kan forebygges. Det ved vi, fordi vi har arbejdet sammen om at løse problemet i mange år. Vi har set, at der er løsninger, der virker.

Det gælder eksempelvis, hvis man arbejder med deeskalering eller struktureret forebyggelse, så personalet får et fælles værktøj, der hjælper dem med at forudse situationer med risiko for konflikt. 

Men vi ved også, at udfordringen konstant ændrer sig – og kun bliver mere kompleks og problematisk. At flere af de borgere, som regionens ansatte tager sig af og møder i deres arbejde, har det dårligere og har mere komplekse behov. Derfor ved vi også, at vi som arbejdsgivere og faglige organisationer i fællesskab skal gøre endnu mere. Derfor har vi sammen besluttet at sætte yderligere fokus på området.

På de regionale arbejdspladser møder medarbejdere og ledere ofte borgerne, når de har allermest brug for hjælp. Den opgave løser de med dyb respekt for, at mange har det svært, når de møder dem. Uanset om det er i akutmodtagelsen, på et sengeafsnit, på kontoret, blandt socialt sårbare, i psykiatrien eller i ambulancen.

Nogle af de borgere og patienter, man møder her, udtrykker sig i afmagt gennem trusler og vold. Det sker, fordi der er tale om mennesker, som af forskellige grunde kan føle sig presset, kommer til at rette deres frustration mod de ansatte, som ellers netop forsøger at hjælpe dem. Men også i disse situationer skal vi huske, at det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde.

Der er derfor brug for, at vi reelt tager højde for, hvordan virkeligheden ser ud og de særlige forhold, der gælder på hver af vores arbejdspladser.

Det gælder eksempelvis for lægen, for social- og sundhedsassistenten eller for sygeplejersken, der i akutmodtagelsen tager imod et menneske i psykotisk tilstand, som der af sikkerhedsmæssige årsager har været flere politibetjente om at bringe ind.

Eller for de ambulancereddere eller akutlægen, som var de første til at rykke ud til den psykisk syge, der ikke kun viste sig at være til fare for sig selv, men også for andre. Det gælder også socialpædagogen eller den pædagogiske assistent, som er ansat på et botilbud med beboere, som er udadreagerende.

Vi skal sikre, at disse medarbejdere har et sikkerhedsnet, der både kan støtte og beskytte dem. At de ikke står alene i situationer, som kan blive farlige. For netop det at stå alene, kan udgøre en fare.

Uanset om man arbejder i psykiatrien, på hospitalet, i ambulancen eller med socialt sårbare skal man kunne føle sig tryg på sin arbejdsplads. Men sikkerhed på de regionale arbejdspladser handler ikke kun om fysiske rammer og procedurer – det handler også om kultur, ledelse og opbakning.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne har de nødvendige værktøjer, den rette støtte og den nødvendige træning til at håndtere svære og konfliktfyldte situationer. Men vi – de faglige organisationer og arbejdsgivere kan nå længere i fællesskab.

Vi skal alle tage chikane, trusler og vold alvorligt – hver gang det sker. Det forpligter vi os til. Og vores mål er klart: Vi vil gøre alt vi kan for at sikre, at medarbejderne kan gå trygt på arbejde – hver eneste dag. Vold, trusler og chikane hører ikke til på de regionale arbejdspladser. Ikke på vores vagt. 

Bragt i Avisen Danmark, den 2. juli 2025