Debatindlæg
Folketinget bør tage ansvar og hjælpe PTSD-ramte velfærdsarbejdere
Af: Maria Klingsholm og Thomas Brücker, hhv. fagpolitisk ordfører og formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA
En dag i 2017 er Suzanne på indkøb i sit lokale supermarked. Pludselig bliver hendes fulde navn råbt højt. Hun kigger op, og ser en tidligere patient. Han er udskrevet, men hun ved, hvor utilregnelig og farlig han kan være. Midt i butikken leverer han den ene verbale trussel efter den anden: Han vil ødelægge hendes liv. Han vil ødelægge hendes børns liv.
Suzanne nåede at arbejde knap 20 år i social- og hospitalspsykiatrien. Hun er blevet forsøgt stranguleret. Hun er blevet slået, sparket og spyttet på. Hendes tab af erhvervsevne er opgjort til 90 procent. Hun har diagnosen PTSD - posttraumatisk belastningsreaktion.
Jan er brandmand. Han lider også af svær PTSD. Hans sygdom viser sig ved, at han lider af traumatiske flashbacks. Han ser for eksempel sin kone, sine børn eller børnebørn i brændende huse eller i trafikulykker, han som brandmand kommer ud til. Eller også finder han sig selv død på ulykkesstedet. Andre gange skærer han sig selv ned i sin egen carport, hvor han igen og igen har hængt sig.
Jan er særligt hjemsøgt af en bestemt ulykke, han blev sendt ud til, hvor to unge piger - på alder med hans egne døtre - blev dræbt. Den ene var dræbt på stedet, den anden døde, mens de var derude.
Suzanne og Jans historier er blot to blandt mange, som vi hører fra FOA’s medlemmer. Hvad enten de kører ambulance, slukker brande, arbejder i ældreplejen eller hjælper nogle af vores mest udsatte medborgere på landets bosteder. PTSD viser sig på mange måder og har mange ansigter.
Fælles for dem alle er, at de har fået alvorlige psykiske skader i deres arbejde med at beskytte og hjælpe alle os andre. Fælles for langt de fleste er også, at de har haft overordentligt svært ved at få anerkendt deres skader, så de kan få den hjælp og støtte, som de har behov for.
Alt for mange ansatte i det offentlige, blandt andet i politiet, socialpsykiatrien, fængselsvæsenet, ældreplejen, brand/redning, sundhedsvæsenet, rammes af PTSD eller andre psykiske skader som følge af deres højrisiko arbejde. For eksempel blandt ambulance- og brandpersonale er det næsten hver tredje, der enten udviser PTSD-symptomer eller er i risiko for at udvikle PTSD. Det viser en undersøgelse, som FOA foretog i 2021.
Samtidig viser et studie fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø også, at der er stor risiko i endnu flere dele af den offentlige sektor. I deres studie viser de, at mellem 14 og 18 procent har PTSD-symptomer i fire undersøgte målgrupper: specialklasse-undervisere, psykiatripersonale, fængselsbetjente og inden for sundheds- og omsorgsarbejdet med ældre.
I FOA kender vi kun alt for godt til det hårde arbejdsliv vores medlemmer har – for eksempel er det mere end hvert tredje FOA-medlem, der i løbet af et år oplever at blive truet med vold på deres arbejde.
Selv om PTSD rammer alt for mange, har det været svært at få fællesskabet til at tage ansvar og hjælpe de ramte, men måske er vinden ved at vende, og politikerne på Christiansborg er lige så stille ved at få øjnene op for problemet.
Sidste år blev en såkaldt veteranaftale præsenteret. Veteranaftalen er et led i forsvarsforliget og indeholder derfor forhold, der berører udsendte i nationens tjeneste.
Aftalen rummer gode elementer som omvendt bevisbyrde, så udsendte veteraner ikke skal bevise, at de har fået PTSD af deres udsendelse og flere forskellige støtteordninger og mere forskning. Alt sammen noget, som hjælper både den enkelte udsendte veteran og familien med at komme på fode efter en hændelse, som skyldes deres arbejde.
Det er en god begyndelse. Men det er ikke kun uden for landets grænser, man risikerer skader på krop og sjæl, mens man beskytter fællesskabet. Slet ikke. Vi sidder tilbage med et ønske om, at PTSD indenfor landet grænser tages lige så alvorligt som PTSD pådraget uden for landets grænser. Og her ser vi en mulighed i den nære fremtid.
I slutningen af måneden bliver folketinget mødt af en tværpolitisk knibtangsmanøvre. Her skal de behandle to beslutningsforslag om PTSD. Et fra Dansk Folkeparti og et fra Enhedslisten og SF. Forslagene vil på forskellig vis sidestille offentligt ansatte, som har udviklet PTSD på grund af deres højrisikojob, så de får samme vilkår som udsendte veteraner.
Vi har brug for, at resten af Folketinget tager ansvar og støtter de gode initiativer. PTSD-ramte offentligt ansatte bør have samme muligheder for støtte og tilbud som udsendte veteraner.. Og vi har brug for meget mere forebyggelse og forskning i psykiske belastninger i højrisikojobs – for allerhelst skal vi undgå, at så mange ender med at blive ramt af PTSD.
Vi drømmer om og kæmper for, at der kommer en dag, hvor kolleger som Suzanne og Jan hurtigt og uden årelang sagsbehandling får den hjælp og støtte, som de har brug for, så også de kan komme videre med deres liv på en ordentlig og anstændig måde. Det skylder vi dem.
Bragt i Avisen Danmark, den 26. januar 2025