FOA: Stands skandalerækken af svigt på botilbud

Sæt et loft på udbyttets størrelse. Etablér en certificeringsordning for at blåstemple kvaliteten. Og følg tæt op på, hvordan det går det enkelte menneske, som kommunen har placeret i et socialt tilbud.

Det er bare tre af de opstramninger som vi i FOA mener bør til, så vi kan sikre skarpere regler for private leverandører på det specialiserede socialområde – særligt bo- og opholdssteder.

2024 har nemlig på alle måder været en lang lidelseshistorie proppet med grimme sager om svigt af, overgreb på og endda dødsfald blandt mennesker i andres varetægt.

Og det nye år har allerede budt på nye sager om svære svigt. Vi er nødt til at forhindre, at det sker, fordi ejerne bag tænker mere på at hive penge ud til sig selv, end på dem, de har påtaget sig et ansvar for at tage sig af.

Udbytte til private fordoblet

Målet er, at de offentlige midler, som sættes af til at hjælpe og støtte sårbare børn og unge og mennesker med fysiske og psykiske lidelser, går til netop det og ikke til store økonomiske gevinster til private leverandører, som kommunerne udliciterer opgaverne til.

For kommunerne er udgifterne til det specialiserede socialområde steget år for år, og den største udgiftsstigning sker på udgifter til private leverandører.
Som Fagbladet FOA har beskrevet, har ejere af private botilbud de seneste fire år trukket 212 millioner kroner ud som udbytte til sig selv. Alene på ét år blev udbyttet fordoblet til 84,3 millioner i 2023. Det kom frem i et svar fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen til Enhedslistens handicapordfører Rosa Lund i december.

De penge burde have været brugt på flere ansatte med høj faglighed, pædagogiske indsatser og aktiviteter. Imens har vi set grelle eksempler på, at pengene nogle steder er gået til dyre biler, safari-rejser, restaurantbesøg og hestehold. Vi bliver nødt til at forhindre, at nogle af vores samfunds mest sårbare bliver brugt som hævemaskiner på den måde.

Større krav til faglighed

Helt konkret ønsker vi i FOA at begrænse, hvor stort et overskud private investorer kan generere i forhold til deres indskuds størrelse, og på sigt ønsker FOA, at alle sociale tilbud overgår til samme model, som gælder friskoler, hvor et eventuelt overskud skal blive i virksomheden og kan bruges på øget kvalitet.

Samtidig mener vi, at leverandører af sociale tilbud – ud over den godkendelse, der i dag skal indhentes fra socialtilsynet – skal leve op til særlige krav for at opnå certificering. Vi skal stille krav ikke kun til en forsvarlig økonomi, men også til, at det enkelte sted har medarbejderne med de rette faglige forudsætninger.

For det er sårbare mennesker, det handler om, og de kræver særlige kompetencer. Men nogle steder ser vi desværre, at fagligheden kan ligge på et meget lille sted, og at ejerlederen i stedet har prioriteret at ansætte folk, de selv kender personligt.

Der er også god ræson i at indføre ensartede takster for opgaverne på området og derved skabe økonomisk gennemsigtighed, som også Tranæs-udvalget har foreslået. Og så skal vi arbejde for, at kommunerne på sigt selv kan stille med relevante tilbud til børn, unge og mennesker med fysiske eller psykiske lidelser. Ordentlige tilbud af høj kvalitet. Med ansatte med en stærk faglighed. Og hjertet på rette sted frem for fokus på fortjeneste.

Bragt i Socialmonitor, den 15. januar 2025