FOA: Indfør en certificering af sociale tilbud, så de brodne kar ikke bliver godkendt

Af: Thomas Enghausen, næstformand, FOA

Barren er sat for lavt, når det handler om at blive godkendt som socialt tilbud til sårbare børn og unge og mennesker med handicap eller psykiske lidelser.

Alt for mange får grønt lys til at etablere et botilbud, selv om de ikke har skyggen af faglige forudsætninger for at drage omsorg for dem, deres tilbud retter sig imod. Dem, for hvem det er pengene, og ikke børnene eller udsatte borgere, der tæller. 

Eksemplerne er hårrejsende. Det gælder Den Lille Gård på Fyn, hvor udsatte, selvmordstruede unge, kun har en pedel hos sig, da socialtilsynet kigger forbi. Et tilsyn, som finder sted, fordi en ung, som ellers skulle være under konstant opsyn, få dage før har taget sit eget liv.

Vi har set børn blive udsat for vold af de voksne, som skulle passe på dem, på det lukkede tilbud Take Care. Og unge først blive udsat for seksuelle overgreb og dernæst bedt om at tie af lederen af Florahuset.

Private får markant flere påbud   

FOA har medlemmer, der arbejder som pædagogisk og social- og sundhedspersonale på både offentlige og private tilbud. Vi ved godt, der findes masser af gode, velfungerende privatdrevne tilbud, som yder en fin indsats, og hvor den faglige standard er helt i orden.

Omvendt er alt ikke perfekt i alle offentlige sociale tilbud. Mange mangler mange ressourcer og uddannet personale. Grundlæggende mangler vi en specialeplan, der sikrer, at børn, beboere og borgere på det enkelte tilbud bliver mødt i deres specifikke behov. 

Vi ser bare flere og andre udfordringer hos private udbydere. Eksempelvis viser en undersøgelse, Fagbladet FOA har lavet, at de private får markant flere påbud og påtaler fra socialtilsynene og Styrelsen for Patientsikkerhed, end de offentlige tilbud.

Vi ser heller ikke hos offentlige tilbud, at der bliver trukket penge ud til vin, veteranbiler, hestehold og nepotisme. At venner og familiemedlemmer uden faglige forudsætninger bliver ansat til at drage omsorg for nogle af samfundets mest sårbare, hvor der endda kan sås tvivl om, hvorvidt de ansatte har lagt de arbejdstimer, de er hyret til. 

En lang række private botilbud er lukket på grund af lav kvalitet, rod i økonomien, omsorgssvigt – endda dødsfald. Mindst 19 i løbet af de seneste fire år, viser en opgørelse fra Fagbladet FOA. I samme periode har ejerne af private botilbud trukket 212 millioner kroner ud som udbytte. Penge, der kunne være gået til bedre kvalitet.

Stil langt højere krav 

Vi skal forlange langt højere faglighed, før vi godkender sociale tilbud. Vi skal kræve, at de sårbare fortrinsvis mødes af ansatte med uddannelse. Ansatte, som kan tilrettelægge udviklende aktiviteter og sikre beboernes trivsel. At lederen har de rette faglige kompetencer.

I dag stilles der ikke den type krav. Man kan groft sagt blive godkendt, blot man kan udfylde en ansøgning rigtigt, beskrive stedets fysiske rammer, vise et budget og spille ud med en konkurrencedygtig pris. 

Derfor skal vi, som også Dansk Erhverv pointerer i et indlæg hos Altinget, have en grundigere godkendelsesproces og en hurtigere opfølgning med sociale tilbud.

I FOA ser vi for os, at der skal være tale om en decideret certificering. En faglig blåstempling af sociale tilbud.  

For at værne os mod, at et tilbud drives for profittens skyld, skal vi samtidig have sat et loft på, hvor stort et overskud, man kan trække ud af driften af et botilbud.

På sigt bør man indføre det samme princip, som vi kender fra friskoleområdet, hvor et eventuelt overskud skal blive i institutionens kasse og komme brugerne til gavn. 

De tiltag er nødvendige, hvis vi igen skal have de sociale tilbud til at handle om dem, som har brug for hjælp og ikke om at drive forretning.

Lad os stille klare krav til kvaliteten og sikre, at de offentlige midler bliver brugt på de sårbares trivsel. På omsorg og pleje. På at støtte dem, der kan, i at have et arbejde eller tage en uddannelse. På aktiviteter og fagligt dygtigt personale.

Så vi giver nogle af vores mest sårbare i samfundet den bedst mulige tilværelse.

Bragt hos Altinget Social 27. januar 2025.