Der er behov for massiv inddragelse af sundhedspersoner i ny reform

Af: Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, og Mona Striib, forbundsformand for FOA

Reformen styrker det nære sundhedsvæsen og skaber muligheder for et bedre samspil på tværs af sektorer. Men det er vigtigt at huske på, at arbejdet med reformen blev sat i værk, fordi sundhedsvæsenet er under hårdt pres, både på grund af en aldrende befolkning og mangel på ressourcer.

Manglen på medarbejdere - både speciallæger, social- og sundhedsassistenter og en lang række andre faggrupper - er akut. Samtidig bliver befolkningen ældre, og i løbet af de næste årtier vil et hastigt stigende antal patienter have brug for udredning, behandling og pleje. Det resulterer blandt meget andet i lange ventelister for patienterne. Det er ingen nyhed. Men uret tikker uanset.

Sundhedsreformens mål og ambitioner kan kun blive til virkelighed, hvis sundhedsvæsenets ressourcer prioriteres klogt. Derfor er arbejdet med det nationale prioriteringsråd afgørende for sundhedsvæsenets fremtid, og her bliver det en central opgave at inddrage de rette aktører, hvis der skal være forhåbninger om at nå i mål i løbet af 2025. Der er ikke tid til at vente længere.

Derfor er Lægeforeningen og FOA allerede trukket i arbejdstøjet. Lægeforeningen og FOA er helt enige om, at der er behov for massiv inddragelse af sundhedspersoner og vores faglighed, hvis det nationale prioriteringsråd skal blive en succes.

I Sundhedssektorens Priotiteringsråd har vi, sammen med en lang række andre organisationer, diskuteret, hvordan ressourcerne i sundhedsvæsenet kan bruges bedre, så der kan skabes bedre patientforløb og frigøres arbejdskraft til den voksende mængde opgaver. I februar 2024 præsenterede Sundhedssektorens Prioriteringsråd 20 anbefalinger, som skal bidrage til et holdbart sundhedsvæsen. Vi er mere end klar til at komme videre med det vigtige prioriteringsarbejde.

For at arbejdet med prioritering skal lykkes, er det afgørende, at erfaring og faglighed fra den praktiske virkelighed bliver en central del af prioriteringsrådets arbejde. Det er i mødet med patienter og borgere, at sundhedsvæsenets udfordringer og muligheder bliver tydelige. Derfor er det vigtigt, at vi sundhedspersoner bliver inddraget aktivt i arbejdet.

Læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og mange andre faggrupper er en uundværlig drivkraft i prioriteringsarbejdet. Lægers kliniske viden spiller en afgørende rolle i udredning og behandling. Socialog sundhedsassistenter og sygeplejersker udgør en essentiel del af teamarbejdet på hospitalerne. Og social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere udgør de største faggrupper inden for plejesektoren på kommunalt niveau.

Alle faggrupperne har et skarpt blik for at opspore sygdom, optimere behandlingsforløb og skabe nye og kloge arbejdsgange, i samarbejde med andre faggrupper. Det gælder både på tværs af sektorer og når det ved nye opgaver som for eksempel hjemmebehandlingsteams.

Dette gøres altid med fokus på at sikre høj kvalitet i behandlingen og klog brug af ressourcer, så der hverken behandles for lidt eller for meget. Hvis ikke sundhedspersonalet inddrages, risikerer vi, at det nationale prioriteringsråd ender som en bureaukratisk øvelse, der spænder ben for reformens mål og ambitioner - eller som spild af dyrebar tid.

Lægeforeningen og FOA ser frem til at bidrage til arbejdet i prioriteringsrådet. Vi deler gerne ud af den praktiske erfaring og viden om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, for at skabe de bedste løsninger for patienter, medarbejdere og samfundet som helhed.

Et nationalt prioriteringsråd fjerner ikke alle udfordringer med et trylleslag. Men hvis de rette aktører inddrages, kan det blive en vigtig brik i arbejdet med at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt. Så sundhedsvæsenet løfter de rigtige opgaver de rigtige steder, med øje for både patienternes behov og sundhedsvæsenets kapacitet.

Det er fundamentalt. Ikke mindst i disse år præget af mangel på arbejdskraft. Lægeforeningen og FOA er klar til at tage det næste skridt ved at bidrage konstruktivt til det nationale prioriteringsråds arbejde.

Sundhedsreformen har skabt momentum og en bevidsthed om, at der skal forandringer og prioriteringer til for at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Derfor bør arbejdet med prioriteringer påbegyndes allerede nu. Det handler om at bygge et sundhedsvæsen, der kan holde til fremtiden - og uret tikker.

Bragt i Avisen Danmark, den 11. januar 2025