Fredag den 19.12.2025 Debatindlæg
Der er brug for, at Styrelsen for international rekruttering ændrer praksis, så personer, der gør præcis det, vi har bedt dem om, ikke bliver sendt hjem.
Af: Helena Mikkelsen
Forleden kunne vi læse historien om den iranske sygeplejerske Farzaneh Zeinolabedinpour, som står til at blive smidt ud af Danmark med sin familie, selv om hun har gjort præcis, hvad vi har forlangt af hende.
Også selvom hun udfylder en funktion i samfundet. Vi har hårdt brug for. Farzaneh Zeinolabedinpour kom til Danmark i 2023 med sin familie.
Jeg skriver, at hun ”kom” til Danmark, men det var ikke sådan, at hun bare pludselig dukkede op i landet en dag. Hun blev faktisk inviteret.
Dengang efterlyste myndighederne arbejdskraft som hende, og derfor fik familien et særligt visum. I dag er sygeplejerskemanglen knap så akut, så Farzaneh arbejder i stedet som social- og sundhedshjælper.
Dem mangler vi masser af, så det er vel bare super, skulle man tro. Men nej.
Lønnen som social og sundhedshjælper er lige præcis ikke høj nok til at tilfredsstille myndighederne, så Farzaneh har fået at vide, at hun skal regne med at blive sendt hjem.
De er rejst hertil med familien. Har solgt deres hjem, møbler, værdigenstande og brugt deres opsparing
Og hun er ikke alene. Arbejdskraft er den nye valuta, hvis man skal tro SVM-regeringen. Sådan lød det fra dem tilbage i august 2023.
Men lige nu føler rigtig mange udenlandske sygeplejersker ikke, at de har den rigtige valuta i regeringens øjne.
Står til at blive sendt hjem
Mange af dem står nemlig til at blive sendt hjem til deres hjemland, selvom der er akut mangel på arbejdskraft i ældreplejen.
En mangel, der kun ser ud til at blive værre. De er rejst hertil med familien. Har solgt deres hjem, møbler, værdigenstande og brugt deres opsparing til at etablere sig med en ny fremtid i Danmark.
En god aftale for alle parter skulle man tro
En fremtid, de troede var lys. Men der er ikke længere samme mangel på sygeplejersker i sundhedsvæsenet.
Regeringen har sat et stop for nye evalueringsstillinger til de udenlandske sygeplejersker, og det betyder, at de, der er rejst hertil, kun kan blive i Danmark, indtil deres visum udløber.
For at løse det problem bad regeringen arbejdsmarkedsparter om hjælp.
Nye praksisser
FOA og KL trådte til og indgik en aftale om, at de udenlandske sygeplejersker kunne blive ansat på en overenskomstaftale, hvor de blev indplaceret på overenskomsten for social- og sundhedshjælpere.
En god aftale for alle parter skulle man tro. Men når de udenlandske sygeplejersker sender deres visumansøgning til SIRI (Styrelsen for international rekruttering), så oplever vi nu, at de får afslag, fordi deres løn er for lav.
Der er brug for, at SIRI ændrer praksis, når de skal vurdere på lønniveauer
SIRI opgør nemlig lønniveauer ud fra det private arbejdsmarked baseret på lønstatistikker fra Danmarks Statistik, som er helt anderledes end opgørelsen på det offentlige område.
Og her kommer de udenlandske sygeplejersker så i klemme i en klassisk systemteknikalitet. Men systemteknikaliteter kan heldigvis løses…
Regeringens politik over for udenlandsk arbejdskraft er selvmodsigende på den meget dumme måde
Hvis man da vil. Der er brug for, at SIRI ændrer praksis, når de skal vurdere på lønniveauer. Regeringen bad FOA og KL om hjælp til at løse et problem, nu beder vi om det samme.
Det er for absurd at se på, at regeringen kan indgå partnerskabsaftaler om, at man nu kan læse på sosu-uddannelser i Indien og Filippinerne, men ikke hvis du allerede er uddannet i Danmark og har lært dansk.
Regeringens politik over for udenlandsk arbejdskraft er selvmodsigende på den meget dumme måde. Og det er ikke særlig kønt at være vidne til