Oplæringsvejlederen er nøglen til fremtidens faglærte

Af: Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA

At favne funktionen som oplæringsvejleder er langt mere end blot en praktisk forpligtelse: Det er en funktion, der indebærer ansvar, engagement og et ønske om at forme fremtidens fagpersoner. 

Oplæringsvejlederne står som brobyggere mellem skolens teoretiske viden og den virkelighed, eleverne møder på arbejdspladsen.

Derfor mener FOA, at oplæringsvejlederene skal have de rette forudsætninger for at kunne udføre deres funktion. Det vil være en af løsninger til at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne.

Når eleverne afslutter deres skoleperioder, har de tilegnet sig et teoretisk fundament. De har lært om faget, dets metoder og grundprincipper. 

Når de træder ind på en arbejdsplads, så skal denne viden omsættes til handling. Hvor teori bliver til praksis, og hvor alle de små nuancer, som ikke kan læses i en bog, skal opleves og læres.

Fra skolebænk til arbejdsstol

Denne overgang er for mange elever forbundet med usikkerhed, tvivl og spørgsmål. Hvordan bruger man teorien i en konkret situation?

Hvad gør man, når virkeligheden ikke stemmer helt overens med det, man har lært? Her er oplæringsvejlederen uundværlig. 

Oplæringsvejlederen er ikke kun den, der introducerer eleven til arbejdspladsen.

Opgaven rummer meget mere end at vise rundt og forklare rutiner. Oplæringsvejlederen skal skabe tryghed og være rammesættende for arbejdspladsens læringsmiljø og de mange muligheder for læringsfokus, der er ift. elevens mål for oplæringsperioden og være elevens rollemodel. 

Det kræver tid og tålmodighed at tage imod elever. Man skal sætte sig ind i elevens forudsætninger, forstå deres styrker og udfordringer og bygge bro mellem den teoretiske viden og de konkrete faglige arbejdsopgaver.

Et krav til succes

Det er oplæringsvejlederen, der sikrer, at eleven ikke blot bliver en udførende, men en reflekteret og ansvarlig fagperson. 

For den enkelte elev kan mødet med oplæringsvejlederen være afgørende for, om uddannelsesforløbet bliver en succes.

Oplæringsvejlederen formår at se eleven som individ, identificere styrker og svagheder og tilpasse oplæringen til den enkelte elevs behov.

Den personlige relation og den løbende støtte kan være afgørende for, om eleven får selvtillid, engagement og udvikler den nødvendige faglige stolthed. Funktionen som oplæringsvejleder kræver meget.

Ofte oplever oplæringsvejledere, at tiden er knap, og at der er mange forskellige opgaver at navigere imellem; man skal kunne vejlede med fokus på elevens egen refleksion, og nogle gange skal man undervise, rådgive og anvise, mens man skal sørge for at motivere, men også samtidig evaluere eleven. 

Derfor skal man som oplæringsvejleder også vide noget om læring, vejledningsdidaktik og ikke mindst være godt inde i uddannelsens struktur og sammenhæng og skabe et sammenhængende og meningsfuldt praktikforløb.

En prioriteringssag

Alt det kræver, at arbejdspladsen prioriterer oplæringsopgaven og giver oplæringsvejlederen de nødvendige forudsætninger, rammer og vilkår. 

Men det kræver også, at der skabes plads til uddannelse til oplæringsvejlederne, hvor de netop kan dygtiggøre sig i at blive de bedste oplæringsvejledere.

Oplæringsvejledere er med til at sikre, at vi får nye veluddannede og kompetente kollegaer, der kan videreudvikle og styrke velfærdssamfundet.

De tager et kæmpe ansvar for næste faglærte generation på arbejdsmarkedet. Derfor er det på tide, at der sættes fokus på oplæringsvejledernes betydning og værdi.

Ved at investere i oplæringsvejledernes kompetencer gennem bl.a. formel oplæringsvejlederuddannelse og anerkende deres indsats, sikrer vi, at fremtidens elever får den bedst mulige start og bliver rustet til de udfordringer, de vil møde, når de selvstændigt træder ud i arbejdslivet som nyuddannede.