Der findes flere fortællinger om ældreplejen, og ikke kun én sandhed

Af: Tanja Nielsen, sektormand i FOA

Der findes flere meget forskellige fortællinger om ældreplejen i Danmark. Den ene handler om alle de dygtige og dedikerede medarbejdere, der med ældreloven får endnu større frihed til, sammen med borgerne, at prioritere tiden og samtidig undgå unødvendigt bureaukrati.

Det giver borgerne større frihed til at bestemme over eget liv og mere tid til den enkelte. Det er en god fortælling.

I en anden fortælling kæmper medarbejderne en umulig kamp med færre ressourcer i forhold til et stigende behov for pleje og omsorg. Det giver øget sygefravær, problemer med at rekruttere og fastholde medarbejderne, flere ufaglærte og løst ansatte – og ikke mindst lever plejen ikke op til basale behov hos borgerne.

Hvilken fortælling tegner så det mest sandfærdige billede? Det oplagte svar er, at der er noget rigtigt i dem begge.

En ny undersøgelse af normeringer på plejehjem fra VIVE, det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, tegner et billede af, at ressourcerne ikke er fulgt med stigende behov. De ældre der i dag visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp.

77 procent kan ikke gå på toilet alene, og en stor del lider af demens. Alligevel er normeringen, altså antallet af borgere per medarbejder, uændret gennem mange år.

Store forskelle mellem kommunerne

Og dertil kommer meget store forskelle mellem kommunerne, som et stykke ad vejen bekræfter et pres på den kommunale økonomi og kommunernes behov for en benhård prioritering. Der i nogle tilfælde går mere ud over ældreplejen end i andre.

Den fortælling understøttes også af FOA’s analyse af, hvor mange penge kommunerne har brugt på ældreområdet de sidste fem år. Den tegner et klart billede af, at kommunerne ikke har formået at fastholde serviceniveauet i ældreplejen: I næsten alle kommuner er udgifter målt i forhold til udviklingen i +80-årige faldet.

Er det udtryk for faldende behov, som nogen har påstået i debatten? Næppe. Der er i hvert fald ikke belæg for at sige, at behovet har udviklet sig markant forskelligt i kommuner, der i øvrigt er meget ens i forhold til socialøkonomi.

Plejehjemspladser måske ikke fulgt med behov

Én af forklaringerne på faldende udgifter kan være, at antal plejehjemspladser ikke er fulgt med stigende behov i mange kommuner. Indenfor en høj grænse for plejebehovet, er hjemmeplejen nemlig billigere end en plejehjemsplads. Så hvis kommunen fastholder svage borgere i hjemmeplejen og måske endda samtidig tøver med at visitere flere timer, så stiger udgifterne ikke tilstrækkeligt med stigende behov.

»Hvad skal vi gøre – vi kan jo ikke skaffe flere medarbejdere selvom vi havde pengene?« Det udsagn hører vi tit fra de kommunale politikere og chefer. Men er det helt rigtigt? Når vi ser på rekrutteringen til området, falder det i øjnene, at der også på det felt er meget store forskelle mellem i øvrigt ens kommuner. Og samtidig mangler vi at udnytte alle muligheder for flere uddannelsespladser også til dem, der i dag arbejder som ufaglærte.

Udsagnet om rekrutteringsproblemer følges ofte af en kritik mod kritikerne: »I taler området ned og forstærker dermed problemet – det er den onde, nedadgående spiral.«

Skinnerne er lagt til at komme på rette spor

Det er her, den anden fortælling kommer ind: Er vi ikke ved at komme på rette spor med ældreloven og med lønløftet? Jo bestemt. Pointen er, at skinnerne nu er lagt for at genopbygge en værdig ældreplejen.

Mange kommuner har – billedligt talt - sat snuden i sporet: Med tværfaglige, selvstændige teams og med frisættelse af medarbejdere og ledere. En nyorientering af den måde, vi arbejder på i ældreplejen, som også bør smitte af på plejehjemmene.

Men mange kommuner er ikke for alvor begyndt at gøre fremskridt. Det kræver helt oplagt en reel opprioritering, i det kommende budget og i den kommende valgperiode. Både til at støtte en vanskelig omstillingsproces i startfasen og til at tilføre midler til en bedre normering i fremtiden – udover de stigende behov, der alene kommer med flere ældre. Det er en lang togtur, vi skal ud på. Så meget mere grund er der til at komme afsted.

Bragt i Seniormonitor, den 15. august 2025