Sådan snyder de private bosteder systemet – og får udgifterne på området til at eksplodere

Af: Thomas Enghausen, næstformand, FOA

Løn til ansatte, som ikke arbejder der, men kender en i ejerkredsen eller ledelsen. Beboere med kun én medarbejder omkring sig, selv om kommunen betaler for to. Rod i økonomien. Vold mod beboere. Ansatte uden faglig indsigt. Advarsler fra naboer om svigt – og en lang række andre alvorlige forhold får nu Socialtilsyn Øst til at varsle en lukning af botilbuddet Frisk-Pust. Og det lader ikke til at være et sekund for tidligt med de historier, som Information har bragt frem om botilbuddet. Men med det kan vi ikke tillade os at ånde lettet op.

For eksemplerne fra Frisk-Pust står ikke alene. Medierne har det seneste år – siden tv-dokumentaren Den Sorte Svane – afdækket mange botilbud, hvor profit er blevet sat over omsorg. Steder, hvor det har ført til svigt, og endda dødsfald blandt de mennesker, botilbuddene er sat i verden for at give omsorg, som eksempelvis Den Lille Gård ved Bogense, hvor en ung kvinde, som burde være under konstant opsyn, tog sit eget liv. Eller den helt forfærdelige sag, hvor en 30-årig kvinde med autisme og Downs syndrom, som boede på HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted, mistede livet efter voldsomme ætsningsskader.

Metoderne, Frisk-Pust bruger for at trække penge ud af systemet, er heller ikke enestående. I FOA har vi i årevis haft fokus på problemet, ligesom vores fagblad har afdækket en række kritiske sager om private botilbud. Lad mig give et indblik i en stribe velkendte greb.

Svindelmetoderne er mange

Når et botilbud skal have betaling for sine udgifter, sender den regningen videre til beboernes kommuner. En vej til at hive mange offentlige midler ud af kassen er derfor at have høje udgifter, som kommunerne skal dække. Typisk er det udgifter til husleje, vikarer, leasing af biler, dyrehold, vagtfirmaer, pedeller, administration og vedligeholdelse. Finten består ret enkelt i, at botilbuddet køber de ydelser af et andet firma, som er i samme koncern, eller af et firma, hvor der er gengangere i ejerkredsen. Derfor køber de gerne til en høj pris. Pengene går jo i egen lomme, bare gennem en anden butik.

En anden måde, hvorpå de private botilbud kan snyde systemet, er ved at få kommunerne til at betale for en indsats, som ikke er nødvendig for borgeren eller bare ikke bliver leveret. Hos Frisk-Pust lader det blandt andet til at være sket ved at have lønudgifter til fiktive ansatte og ved ikke at levere det antal ansatte, som den enkelte borger er normeret til, og som kommunen betaler for.

Snyd af denne slags kan også ske ved, at kommunen betaler for en pædagogisk indsats – eksempelvis udkørende bostøtte i eget hjem, som finder sted i mindre omfang end aftalt, eller slet ikke, som vi har set i DR’s Kontant-udsendelse Omsorg eller profit?

Så er der de tilbud, hvor der er såkaldt ’selvmødeprincip’ som krisecentre og herberger. Her dukker borgerne op og visiteres af tilbuddets leder. Hvor længe de kan blive der – og om de faktisk har været der i den fulde periode, som kommunen betaler for, er vanskeligt at få klarhed over, da det delvist er anonyme tilbud.

Gør op med profit på velfærd

Der er flere huller i systemet end nævnt her. Men det er også så rigeligt. Vi bliver nødt til at standse vanviddet og misbruget af offentlige midler. Ikke mindst fordi udgifterne på området fortsætter med at stige, mens kommunernes økonomi ikke kan følge med. I FOA har vi derfor i forrige uge sendt socialministeren, finansministeren og ordførere fra samtlige partier på begge områder fem forslag til, hvordan vi kan dæmme op for private leverandørers snyd med de sociale tilbud.

Blandt andet skal et forslag gøre op med tricket med de kunstigt høje udgifter ved at sætte et loft for, hvor høje udgifter et privat tilbud må have til eksempelvis husleje, administration, vikarer og andre udgifter forbundet med driften.

Et andet forslag lyder, at der skal følges tættere op på den enkelte borger, så kommunerne har hånd i hanke med og kun betaler for indsatser og personaletimer, som passer til det behov, den anbragte person reelt har.

Allerhelst så vi i FOA, at vi gør helt op med profit på velfærd. Ved i stedet at indføre en friskolemodel, hvor eventuelt overskud skal blive i virksomheden, kan vi få det nødvendige opgør med svindel og svigt. Det har socialminister Sophie Hæstorp Andersen imidlertid gjort klart på et samråd, at der ikke er flertal for i den nuværende regering. Det er trist. 

I mellemtiden håber jeg, at politikerne på Christiansborg vil kigge godt på vores forslag til forandringer, for forandringer er ganske nødvendige. For vores alle sammens skyld. For de ansattes skyld. Og allermest af hensyn til de sårbare borgere, der ofte ikke selv har en stemme, men som er helt afhængige af at få den rette støtte og omsorg.

Bragt i Information, den 28. april 2025