Debatindlæg
Prik hul på et tabu: Det er ikke kun patienten, der er offer, når noget går galt i sundhedsvæsenet
Kan vi tillade os at tale om, at alvorlige hændelser i sundhedsvæsenet også har konsekvenser for de involverede fagpersoner? Ja, det mener vi faktisk er vores pligt.
Af: Bestyrelsesmedlemmer fra Dansk for Patientsikkerhed: Lars Gaardhøj, Camilla Rathcke, Jens Kristian Hedegaard, Harun Demirtas og Tanja Nielsen
Det handler både om at passe på de ansatte og om at skabe sikkerhed for de næste patienter og borgere.
I dag har filmen ”Det andet offer” af Zinnini Elkington premiere. Filmen handler om en hektisk vagt på neurologisk afdeling, hvor der indtræffer en hændelse, der får fatale følger for en ung patient og de pårørende. Det får også konsekvenser for en læge, som er involveret i hændelsen, efterhånden som sorg, skyld, skam og frygt tager over.
Filmen er fiktion, men giver et realistisk billede af, hvordan alvorlige, utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet kan have vidtrækkende konsekvenser og høje følelsesmæssige omkostninger. Ikke kun for de patienter, borgere og pårørende, der åbenlyst er første offer. Det anerkender vi fuldt ud. Men der er også et andet offer: de sundhedsprofessionelle.
Begrebet ”second victim” blev introduceret af Albert Wu i 2000 med artiklen ”Medical error: the second victim. The doctor who makes the mistake needs help too” i British Medical Journal. I artiklen fastslår han, at læger vil lave fejl, men at det vigtige er, hvordan det håndteres: at vi ser på systemet i stedet for at bebrejde individet, lærer af hændelsen og taler om den. Patientsikkerhed og sundhedspersonalets velbefindende hænger uløseligt sammen, konkluderede Wu.
Siden er vi blevet endnu klogere, og her fem år efter covid-19-nedlukningen ved vi, at mentale belastninger ikke kun behøver at knytte sig til én hændelse, men også kan være belastninger over tid.
I sin rapport fra 2023 skrev Robusthedskommissionen, at høje følelsesmæssige krav kan være et vigtigt element i at forstå forekomsten af sygefravær og arbejdsmarkedstilknytning blandt medarbejderne i sundhedsvæsenet og på ældreområdet.
Medarbejdere i sundhedsvæsenet og på ældreområdet oplever i betydeligt omfang, at arbejdet altid eller ofte bringer dem i følelsesmæssigt krævende situationer. Data fra Arbejdstilsynet viser, at tallet for sygeplejersker er 46,8 pct. og for læger 43,9 pct. Det ligger væsentligt over gennemsnittet af lønmodtagere i Danmark, som i samme undersøgelse var på 18 pct. i 2023.
Det billede bekræftes af medlemsundersøgelser fra FOA, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen om bl.a. følelsesmæssig belastning og udbrændthed. Det er et vilkår, når man arbejder med mennesker, der ofte befinder sig i sårbare positioner. Men ligesom vi arbejder med fysisk sikkerhed på arbejdspladser, skal vi selvfølgelig også arbejde med den mentale sikkerhed og passe på de medarbejdere, der passer på os alle.
Alvorlig følelsesmæssig belastning inden for sundhedsvæsenet og på social- og ældreområdet kan have en række negative konsekvenser, både for dem som rammes direkte og for organisationen og den overordnede kvalitet og patientsikkerhed. Det kan derfor også have en negativ indvirkning på sygefravær, personaleomsætning og arbejdsmiljø.
Internationale undersøgelser fra hospitaler viser, at involvering i alvorlige utilsigtede hændelser og reaktioner heraf bl.a. kan medføre nedsat klinisk dømmekraft, øget tilbøjelighed til at praktisere defensiv medicin og tendens til at være involveret i flere utilsigtede hændelser.
Op mod tre fjerdedele af adspurgte sundhedsprofessionelle på hospitaler oplyser, at de personligt har oplevet alvorlig følelsesmæssig belastning efter utilsigtede hændelser på et tidspunkt i deres arbejdsliv. Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd, Vive, beskriver i en rapport om omsorgstræthed i ældreplejen fra 2023 tilsvarende tegn på mental belastning og konsekvenser heraf.
Den måde, som ledelsen, organisationen og de nærmeste kolleger responderer i forhold til kolleger med følelsesmæssig belastning efter utilsigtede hændelser, påvirker graden og varigheden af reaktionerne.
En kultur, hvor læring vægtes over skyld, gør det lettere at dele erfaringer og forebygge nye hændelser. En rundspørge blandt Foas medlemspanel, som arbejder på sundheds-, ældre- og socialområdet, fra 2022 viser, at blandt de medlemmer, som udtrykker mest glæde ved at gå på job, svarer 81 pct., at de er helt eller delvist enige i, at der tales åbent om fejl begået i arbejdet. Hvis de har lav arbejdsglæde, er den andel 36 pct.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har netop opdateret en række anbefalinger til arbejdet med second victim, som første gang udkom i en rapport fra 2014. Anbefalingerne handler dels om at have arbejdspladser, der har en politik og systematik om at hjælpe og støtte personale, der har været udsat for en voldsom hændelse eller mental belastning over en periode.
Men også om at sikre træning i at kommunikere med patienter, borgere og pårørende under følelsesmæssige intense perioder samt uddannelse i at yde kollegial støtte til hinanden.
Det er muligt at forebygge, at man bliver så påvirket af hændelser, at man selv bliver syg, forlader arbejdspladsen eller bliver forrået. En struktureret indsats kan gøre en stor forskel med tiltag som kollegastøtte; defusing og debriefing, som er to samtaleformer, der har til formål at forebygge skadevirkninger efter voldsomme episoder; adgang til professionel hjælp ved behov samt ledelsesfokus.
Det viste projektet ”Mental sundhed for sundhedsprofessionelle” fra 2020-2022 involverede 325 medarbejdere på Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital. Her tilkendegav 78 pct. af medarbejderne efterfølgende, at den støttende kollegiale samtale havde haft stor eller meget stor betydning for dem. Ledere og ansatte fik øget opmærksomhed på at spørge ind til hinanden, at lytte og dermed give den støtte, som et flertal fremhævede som yderst positivt. Projektet har efterfølgende haft en betydelig effekt på sygefraværet, øget fastholdelse og rekruttering.
Det andet offer kan være et ømtåleligt emne, fordi der kan være en frygt for at fjerne fokus fra de første ofre. Men vi er nødt til at tale mere om det andet offer i sundhedsvæsenet, for godt arbejdsmiljø, mental sundhed og psykologisk tryghed er alle sammen forudsætninger for et konstruktivt arbejde med patientsikkerhed.
At det andet offer nu har fundet vej til det store lærred, er positivt. Vi håber, at begrebet - og arbejdet hermed - også vil vinde yderligere indpas på sundheds-, ældre- og socialområdet. Mange sundhedsprofessionelle vil igennem et langt arbejdsliv blive både rørt, ramt og rystet. Kun ved at tale om det kan vi skabe en læringskultur og tage hånd om hinanden. Medarbejdernes mentale sundhed er en forudsætning for sikker pleje og behandling.
"En kultur, hvor læring vægtes over skyld, gør det lettere at dele erfaringer og forebygge nye hændelser."
Bragt i Jyllands-Posten, den 10. april 2025