FOA: Svigt, svindel og profitfest på socialområdet. Her er fem løsninger, der kan stoppe det

Af: Thomas Enghausen, næstformand, FOA

Skærp kravene til godkendelse af tilbud. Sæt loft over, hvor mange penge ejerne kan trække ud. Og hold tæt øje med, om det enkelte menneske, som er placeret i tilbuddet, får den rette indsats.

Sådan lyder nogle af de forslag, som vi i FOA netop har sendt til social- og finansministeren og ordførere fra alle folketingets partier.

En opstramning er åbenlyst nødvendig, så vi får sat en stopper for misbrug af offentlige midler og svigt af sårbare mennesker, som vi konfronteres med næsten dagligt i medierne.

Himmelråbende mangel på faglighed

Alene de seneste dage har budt på nye historier om svigt og himmelråbende mangel på faglighed.

Det gælder i sagen om en medarbejder fra botilbuddet Frisk-Pust, der lagde sig – kun iført boxershorts – under dynen hos en indlagt 16-årig pige. Angiveligt for at trøste hende. På Kirkeleddet, drevet af virksomheden Altiden, har Socialtilsynet konstateret vold borgerne imellem – og at medarbejderne ikke har viden nok om borgere med tunge autismediagnoser, som ellers er målgruppen. 

Og så er der den 16-årige, som boede på et tilbud under det nu konkursramte Fonden Semai. Han fik ikke den nødvendige støtte, begik et væbnet røveri og kom på en sikret institution. Alt imens blev der brugt store summer på billeje og konsulentydelser hos andre virksomheder relateret til fondens øverste ledelse.

For nogle handler det åbenlyst mere om penge, end om at yde den rette indsats for de mennesker, som botilbuddene er sat i verden for at hjælpe.

Samtidig handler det om så store beløb, at vi ser udenlandske kapitalfonde, som gennem større koncerner driver profit på den danske velfærd.

Derfor skal vi have ændret reglerne for private leverandører på det specialiserede socialområde, særligt bo- og opholdssteder.

Regeringen og en række partier har da også – paradoksalt nok i forbindelse med en aftale om at skære ned på socialtilsynene – besluttet, at der skal dæmmes op for snyd og svigt på sociale tilbud.

Godkendelsen skal ske løbende

Men et forbud mod at trække profit ud af private botilbud er der ikke flertal for i den nuværende regering – lod socialminister Sophie Hæstorp Andersen forstå på et samråd sidst i marts.

Så imens ministeren forhåbentligt arbejder for fælles fodslag i den retning, lægger vi her fem konkrete forslag på bordet, som skal sikre, at de offentlige midler bliver brugt forsvarligt og kommer de sårbare mennesker, det hele handler om, til gavn.

Det haster.

For det første bør vi stille langt højere krav til godkendelse af sociale tilbud, og vi skal gøre op med, at der findes såkaldte ikke-godkendte tilbud. 

Godkendelsen skal ske løbende, så et tilbud godkendes på ny ved betydelige ændringer i ejerkredsen, ledelsen, bestyrelsen eller i sammensætningen af personalet. Vi skal forlange, at det løbende kan dokumenteres, at stedet har orden i økonomien, har den rette kvalitet, og at ledelse og ansatte har de rette kompetencer.

Det er allerede aftalt politisk, at der skal ske en revision af takstsystemet for at sikre større ensartethed mellem pris og kvalitet. Det er fremragende.

Derfor bør vi for det andet i samme åndedrag få sat et loft over, hvor høje udgifter et tilbud kan kræve at få dækket til eksempelvis husleje, administration eller andre omkostninger. Ellers vil nogle tilbud fortsat betale tårnhøje priser for leasing af biler fra et søsterselskab, købe vikartimer i en anden af koncernens firmaer, eller bestille vagter fra sønnens firma.

Der er mange varianter af modellen, hvor der tilsyneladende betales en overpris – ofte også for noget, som slet ikke kommer borgerne til gavn.

Koordiner på tværs af kommunale, regionale og private tilbud

For det tredje skal vi løbende holde øje med, at det enkelte menneske, som er placeret i botilbuddet, får den rette og relevante indsats. Ellers kan nogle tilbud udvide indsatsen for den enkelte borger - mere for at øge indtjeningen end på baggrund af borgerens behov.

Eller omvendt kan stedet yde borgeren mindre hjælp, end borgeren har brug for, for på den måde at øge overskuddet og virksomhedens udbytte.

Vi venter lige nu på en specialeplan, så vi får defineret forskellige målgrupper og den nødvendige indsats til hver af dem. 

Med den på plads er vores fjerde forslag, at vi skal udvide kapaciteten og etablere flere tilbud, så vi sikrer, at vi altid kan stille med det helt rigtige tilbud til den enkelte, uanset om det er et menneske med autismediagnose, en ung selvmordstruet, eller en med psykisk sygdom og misbrug.

For at sikre en relevant plads til alle, også fra små målgrupper, bør udbuddet af tilbud koordineres på tværs af kommunale, regionale og private tilbud.

FOA har flere gange påpeget, at vi bør indføre en såkaldt friskolemodel for private tilbud på det specialiserede socialområde. Da vil et eventuelt overskud skulle blive i organisationen frem for at blive trukket ud som udbytte. Det er der som bekendt ikke et flertal for i dag.

Men som det femte forslag bør vi på særlige områder nu og her kunne indføre netop den model. Særskilte områder kræver nemlig særlig stram økonomisk styring.

Det gælder for eksempel krisecentre og herberger, hvor lederne af tilbuddet visiterer borgerne – anonymt – og selv prisfastsætter det. Ikke mindst i lyset af, at der planlægges besparelser på socialtilsynet fra årsskiftet, er det helt afgørende, at vi får ryddet op i reglerne på området i en fart. Så vi forhindrer brodne kar i at lukrere på andre menneskers behov for pleje og støtte i dagligdagen.

Derfor ser vi frem til det forsatte samarbejde i Sammen om Handicap til gavn og glæde for nogle af samfundets mest udsatte.

Læs FOAs fem forslag.

Bragt i Altinget, den 7. april 2025