FOA og DSR: Fremtidens velfærd kræver stærke uddannelser

Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, DSR

Sundhedsvæsenet står overfor store udfordringer og forandringer, som kræver nytænkning og udvikling.

Der kommer flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme. Flere borgere vil blive ramt af multisygdom og komplekse sygdomsforløb. Vi vil se flere socialt udsatte og mere ulighed i sundhed.

Samtidig udfordres sundhedsvæsenet af mangel på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, udviklingen af nye og dyre behandlinger samt forandringer som følge af digitalisering og ny teknologi.

Det kræver de rette kompetencer hos de sundhedsprofessionelle.

Rygter om reform er bekymrende
Regeringen har varslet en reform af sygeplejerskeuddannelsen.

Vi hilser et fokus på øget kvalitet i uddannelser velkomment, men rygterne om afkortning af sygeplejerskeuddannelsen er svært bekymrende og kan medvirke til, at social- og sundhedsassistent- og sygeplejerskeuddannelsens profil nærmer sig hinanden.

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er to forskellige faggrupper, som med hver sin faglighed, roller og opgaver spiller en stor og afgørende rolle i borger- og patientforløb i hele sundhedsvæsenet.

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker samarbejder tæt hver eneste dag, og dette samarbejde er nødvendigt og professionelt, for at borgere og patienter kan modtage en sammenhængende sygepleje- og behandlingsindsats.

Afgørende med tydelig profil

Det er helt afgørende, at de to uddannelser har hver sin tydelige profil.

Social- og sundhedsassistenter yder helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering til borgere og patienter med grundlæggende behov.

Sygeplejersker håndterer med udgangspunkt i forskningsbaseret viden og praksis kompleks og udviklingsorienteret sygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse.

Dette er tydeligt beskrevet i formålet for de to uddannelser.

Der er en tendens til, at man politisk tror, at sygepleje kan læres blot gennem praktiske færdigheder, og at et stærkt teoretisk grundlag er mindre vigtigt. Den opfattelse er helt forkert.

Det kræver et stærkt teoretisk grundlag at kunne agere vidensbaseret og ikke blot på mavefornemmelse og anekdoter.

Når man f.eks. udøver sygepleje til borgere med demenssygdom, som er udadreagerende, er det afgørende at kende til magtbegrebet og have viden om betydningen og konsekvenser af magtudøvelse, både den direkte og den indirekte. Derfor er det nødvendigt, at sygeplejerskestuderende undervises i teorier om magt og magtbegreber.

Når man inden for sygeplejen arbejder videns- og forskningsbaseret, forebygger det alvorlig sygdom og mindsker dødelighed.

Et eksempel er et sygeplejefagligt forskningsprojekt fra Region Nordjylland, som dokumenterer, at når social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker sikrer grundig tand- og mundhygiejne forud for operation hos hjertepatienter, halveres risikoen for alvorlig infektion hos patienten efter operation.

Afkortning går ud over teorien

Varigheden af praktik på sygeplejerskeuddannelsen lever i dag op til minimumskravet i EU’s anerkendelsesdirektiv.

Det betyder, at en afkortning af sygeplejerskeuddannelsen kun kan ske på den teoretiske undervisning, og dette vil få store konsekvenser for det teoretiske grundlag, som kommende sygeplejersker vil stå på.

I sidste ende vil det få betydning for borgere og patienter og de faggrupper, sygeplejersker arbejder tættest sammen med, også social- og sundhedsassistenterne. Der er behov for at de to faggrupper kan bidrage og spille sammen, på et forskelligt fagligt grundlag i relation til patienter og borgeres sundhedsfaglige behov.

Kun gennem de forskellige fagligheder sikres et bredt fagligt fundament i relation til borgere og patienter. Det vil være med til at sikre en fortsat kvalitet af den offentlige sektor. Der skal være vilje til denne velfærd. Det løses ikke ved at udhule uddannelserne.

Vil få konsekvenser

Sygeplejerskeuddannelsen er i dag kendetegnet ved, at de studerende har en høj studieintensitet og stoftrængsel i forhold at nå alt det, der kræves i uddannelsen.

Derfor er der ingen tvivl om, at en afkortning af uddannelsens teoretiske undervisning vil betyde en sænkning af de faglige krav og niveauet i uddannelsen.

Det kan i sidste ende få konsekvenser for kvaliteten af den sygepleje, patienter og borgere modtager bl.a. i form af flere indlæggelser af den ældre medicinske patient, som kunne være forebygget og manglende koordinering af og opfølgning på borger og patientforløb.

Konsekvenser, som også vil smitte af på den faglighed, sygeplejersker og social -og sundhedsassistenter i dag samler i samarbejdet omkring patienten og borgeren.

Klart budskab til regeringen

Der er flere områder, hvor man med fordel kan styrke uddannelsen.

Det drejer sig bl.a. om bedre rammer for praktikken, bedre sammenhæng mellem den teoretisk undervisning og praktikken og bedre muligheder og øget fleksibilitet for ansøgere til uddannelsen, som har en anden uddannelse i forvejen.

Det kunne f.eks. være gennem en gennemsigtig national meritmodel, der sikrer fælles praksis, og dermed ensartet meritgivende adgang for social -og sundhedsassistenter, der ønsker at læse til sygeplejerskeuddannelsen.

Derfor er vores klare budskab til regeringen: Styrk fagligheden i sygeplejerskeuddannelsen og rammerne for uddannelsen uden at forringe den gennem afkortning.

Det vil have betydning for kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet og fremtidens velfærd.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 5. september 2024