Alle kommuner skal have en uafhængig borgerrådgiver

Af: Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA og 12 andre aktører

Alle borgere i landets 98 kommuner kan komme i en situation, hvor de har brug for kompetent rådgivning. Det gælder ikke mindst, når mennesker med handicap, sygdom, alderssvækkelse, sociale udfordringer eller ledighed oplever en hverdag uden den rette hjælp og støtte.

Der kan være lang sagsbehandlingstid eller forkerte eller mangelfulde afgørelser. Det kan have store konsekvenser for det enkelte menneske.

En undersøgelse fra den juridiske tænketank Justitia viser, at borgerrådgivere er med til at løfte retssikkerheden i den enkelte kommune – ikke mindst for de allermest udsatte borgere.

En borgerrådgiver kan hjælpe den enkelte med råd og vejledning i både børne- og voksensager.

En borgerrådgiver kan hjælpe med at klage og kan forklare, hvordan det kommunale system fungerer, så den enkelte ikke føler sig usikker i mødet med kommunen.

Og ikke mindst kan en borgerrådgiver bistå kommunens sagsbehandlere med at forstå lovregler og få en bedre sagsbehandling med færre fejl og mangler.

Stigende antal klagesager

Borgerrådgiveren er med til at styrke den retssikkerhed, som er så vigtig for både borger og kommune.
I 2021 afsatte Folketinget penge til at udbrede borgerrådgiverordningen. Men det økonomiske tilskud forsvinder med udgangen af 2024.

78 kommuner har i dag en uafhængig borgerrådgiver. Nogle kommuner har valgt at fortsætte ordningen, mens andre har valgt at stoppe den, når tilskuddet forsvinder.

Kommunerne har igennem mange år haft svært ved at overholde lovgivningen. Det viser tal fra Ankestyrelsen. De seneste tal fra 2023 viser, at omgørelsesprocenten på socialområdet er på hele 38,5 procent. På ældreområdet er tallet 44,3 procent.

Ankestyrelsen har i de senere år modtaget markant flere sager inden for stort set alle klagesagsområder. Stigningen i antallet af sager betyder længere sagsbehandling, som i 2024 er blevet opjusteret til i gennemsnit otte måneder. Endelig er antallet af tilsynssager i Ankestyrelsen steget med 50 procent.

Behov for borgerrådgivere

Tallene viser tydeligt, at kommunerne har hårdt brug for hjælp til at overholde lovgivningen. Et godt tiltag i den forbindelse vil være en juridisk kompetent borgerrådgiver i alle kommuner.

Retssikkerhedsnetværket består af en række organisationer, der siden 2016 har arbejdet sammen for at styrke borgernes retssikkerhed i forhold til den kommunale sagsbehandling på social- og beskæftigelsesområdet og i Ankestyrelsen. 

Retssikkerhedsnetværket anbefaler at:

alle kommuner skal have en borgerrådgiver.
alle borgerrådgivere skal være formelt uafhængige af forvaltningen.
kommunerne skal sikre, at borgerrådgiverne besidder de relevante kompetencer for at hæve retssikkerhedsniveauet.
Borgerrådgivere er en afgørende faktor for at styrke retssikkerheden i den enkelte kommune og hos den enkelte borger, der har brug for hjælp og støtte.
Bragt i Altinget, den 12. september 2024

Her er alle afsenderne af indlægget. Alle aktørerne er en del af Retssikkerhedsnetværket. 

Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører, FOA, Birgitte Arent Eiriksson, direktør, Justitia, Amalie Bang, senior børnerettighedsjurist, Red Barnet, Søren Blæsbjerg, jurist, Mødrehjælpen, Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær, 3F, Nadia Buchard, rådgivningschef, Scleroseforeningen, Janus Tarp, formand, Ulykkespatientforeningen, June Crondahl, udviklingskonsulent, KFUM’s sociale arbejde, Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark, Pia Allerslev,  landsformand, CP Danmark, Maja Løvbjerg Hansen, direktør, Stenbroens Jurister, Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer og Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen