FOA: Det bør være ulovligt for skruppelløse krejlere at hive profit ud af private botilbud

Af: Thomas Enghausen, næstformand, FOA

Dødsfald, hestehold, luksusbiler, dyre vine, millionlønninger og nepotisme. Hvad mere skal der til, før vi indser, at det ikke skal være muligt at trække profit ud af botilbud drevet af private firmaer?

Galleriet af grimme sager synes at blive udvidet uge for uge. Hele tiden popper nye historier frem om kritisable forhold på botilbud for udviklingshæmmede, handicappede og sårbare unge eller krisecentre for voldsudsatte kvinder og børn. Historier om, hvordan typer helt uden skrupler trækker store summer ud af sociale tilbud som overskud til egne lommer.

Mens rædselskabinettet af sager vokser, bliver kommunernes økonomi sat under stadig større pres på grund af stigende udgifter til det specialiserede socialområde, hvor især private tilbud driver udgiftsstigningen. Og mens ledere og ejere af stederne kører i luksusbiler, drikker dyr vin, tager på restaurant og udbetaler kolossale lønninger til sig selv og deres børn og ægtefæller, som tilfældigvis arbejder der, står menuen for de udsatte beboere på omsorgssvigt og ofte også fravær af ansatte med rette faglige kompetencer.

Jeg kan desværre nævne i flæng en række sager bare fra i år. Botilbuddet Mosefryd i Nordsjælland, hvor ejeren udbetalte, hvad der svarer til en ministerløn til sig selv og blandt andet svindlede ved at leje heste og andre dyr ud til sig selv. Socialtilsynet har lukket stedet.

Nordcare, et botilbud for autister, får lov at fortsætte, fordi ejeren har tilbagebetalt en lille million til en række kommuner, da han viste sig at have færre ansatte end angivet. Ejeren har også givet sig selv en hamper løn og købt en veteranbil til bryllupskørsel på firmaets regning og betalt for overtid i dyre vine for at undgå skat.

Og så er der kvindekrisecenteret TimeOut Fyn, som socialtilsynet lukkede, da ejeren havde indgået en uopsigelig tiårig aftale med sønnens vagtfirma på 162 millioner kroner. Selskabet bag fortsatte dog og kunne tage midler med til at starte en ny virksomhed med nøgenstreaming af kvinder, der opholdt sig i det gamle krisecenter. I dag har gengangere fra krisecenterets bestyrelse og ledelse endda åbnet et nyt krisecenter.

Blandt de grelleste eksempler er der sket dødsfald. Det gælder på den Lille Gård på Fyn, et nu lukket tilbud til sårbare unge, hvor en 18-årig kvinde døde af en overdosis. HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted er også lukket. 

Her pågår fortsat en politiefterforskning af, hvordan en 30-årig autist med Downs fik ætsningsskader, som hun døde af i juni. Både hun og den 18-årige havde ellers en såkaldt en-til-en-normering. Altså konstant personale. Godt nok er HabitusHuset lukket. Men koncernen Habitus har masser af tilbud landet over, som tjener penge til den bagvedliggende engelske kapitalfond Apposite Capital.

Tilsyn er ikke tilstrækkelige

Siden februar 2022 har socialtilsynene skullet holde særligt godt øje med tilbuddenes økonomi for at sikre, at offentlige midler bliver brugt forsvarligt og først og fremmest kommer anbragte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap til gode. Er lønningerne rimelige? Sker der de istandsættelser, der budgetteres med?

Økonomien er et ekstremt vigtigt fokus ikke mindst i en tid, hvor stigningen i udgifterne til det specialiserede socialområde bare stiger. Men, som det fremgår af Bolig- og Socialstyrelsens seneste rapport over socialtilsynenes virke, er der uklarhed blandt tilsynene om, hvordan opgaven skal forvaltes. De private tilbuds revisorer leverer heller ikke altid det nødvendige materiale. Og hvad er sanktionerne egentlig? Reglerne er simpelthen ikke klare nok.

Det handler ellers ikke om småpenge. Over de seneste fem år har ejerne af private botilbud udbetalt ikke mindre end 155 millioner kroner i udbytte til sig selv, viser en gennemgang, som Fagbladet FOA har lavet.

Overskud bør ikke kunne trækkes ud af bosteder

Det bør slet ikke være muligt på den måde at trække profit ud til sig selv fra så vigtigt et område. For nej, konkurrencen og tilbuddene bliver ikke bedre af, at nogen kan tjene kassen på at drive et botilbud eller krisecenter. De bliver ikke bedre af, at der er en kapitalfond i udlandet, som får del i midler, der oprindeligt kommer fra danske kommuner og fra statskassen.

I stedet bør vi kopiere princippet, som gælder på friskoleområdet, hvor overskud går tilbage i skolens egen kasse. På samme måde skal overskud fra botilbud og krisecentre komme stedets beboere og brugere til gavn. Det vil sikre, at de sociale tilbud har en bæredygtig økonomi.

Og vil man have et højt afkast af en investering, kan man gå andre steder hen med sine midler. Det står enhver frit for. Specialområdet er ikke et område for krejlere. Det er et område, som handler om at skabe de bedst mulige tilværelser for svære og skrøbelige liv.

Bragt i Information, den 10. december 2024