Vi kan ikke vente på, at hjælpen er der om 10 år. Vi har brug for kvalitet – nu!

Så gik slutspurten ind i ræset om at definere fremtidens sundhedsvæsen, i denne uge kom alle høringssvarene til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger. Nu venter vi på regeringens udspil.

 Læs om Sundhedskommissionens anbefalinger

Vi er allerede flere gange blevet udfordret på, hvordan FOA mener, at strukturen skal se ud. Svaret er, at vi i FOA tænker sundhed bredt.

De ældre borgere, som modtager hjemmepleje og bor på plejecentre, er i dag så plejekrævende, at de ikke kan ses som en adskilt gruppe fra resten af sundhedsvæsenet.

Corona-krisen har vist os, at det kan få store konsekvenser, hvis den kommunale sektor overses i den nationale sundhedsplanlægning.

Sundheds- og ældreområdet skal tænkes mere sammen, hvis vi vil skabe bedre sammenhæng for borgeren og mindske ulighed i sundhed.

Sundhedsvæsenet har i de seneste mange år haft et stort fokus på at samle behandlingen og øge specialiseringen på nye store sygehuse. Der er indført kræftpakker, og der er kommet et væld af nye, forbedrede behandlingsformer og medicin.

Liggetiden på hospitalerne er faldet markant, så hospitaler nu kun er for de mest syge borgere.

Det har på mange måder været en positiv udvikling med flere og bedre behandlinger, hvor mange borgere hurtigere kan rejse sig fra sygesengen og komme tilbage til deres normale hverdag. Men det har også betydet, at mange borgere har fået længere til sygehuset.

Samtidig har der manglet fokus på det nære sundhedsvæsen (almen praksis og kommunernes sundhedstilbud), og på at sikre, at patienterne får en sammenhængende behandling.

De kommende år vil vi se en markant stigning i antallet af ældre borgere og borgere med kronisk sygdom.

For mange af dem er sygdom en livslang tilstand og en del af deres almindelige hverdag, hvor det gerne skal fylde så lidt som muligt. Samtidig bliver indlæggelsestiden på sygehusene stadig kortere.

Patienter, der bliver udskrevet, er færdigbehandlet på sygehuset, men langt fra at være raske.

Det hele menneske

FOAs medlemmer ser den hele borger – fysisk, psykisk og socialt. Det håber vi, at Christiansborg tager med sig i forhandlingerne om fremtidens nære sundhedsvæsen efter kommissionens udspil.

Vi kan nikke genkendende til de seks anbefalinger, der går på tværs af de tre meget forskellige strukturudspil. Men er noget mere bekymrede, hvis politikerne vælger et af de tre i sin rene form.

Det må være opgaveløsningen, der kommer i centrum. Det er det, borgerne har behov for at mærke, og det er det, personalet er uddannet til.

Vi har i rigtig mange år arbejdet på at komme i mål med rette opgaver til rette kompetencer. Væk med gamle tiders stive faggrænser og ind med arbejdsfællesskaber om kerneopgaverne. Udvikling af kompetencer og bevidst flytning af opgaver.

Det virker som om, at alle anerkender de kommende års største udfordring, nemlig manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Og der, hvor den udfordring er størst er på ældreområdet.

Vi kan ikke vente til om 10 år

Det vil derfor være helt håbløst, hvis man peger på løsninger, der splitter opgaverne op i praktisk bistand, pleje og sygepleje.

Der er behov for at samle serviceloven og sundhedsloven, især på ældreområdet.

Der er samtidig behov for, at den teknologiske udvikling følger med både i forhold til investering og uddannelsesløft og ikke mindst implementering.

Vi har hverken tid eller råd til, at det er den enkelte arbejdsplads, der står med det ansvar. Der skal en sammenhængende national plan til for at skabe resultater her.

Til gengæld så vil de nye generationer af ældre være helt med på den bølge, medmindre man rammes af demens.

Dermed også sagt, at ny teknologi ikke kan erstatte behovet for personale på plejecentre og i ældreplejen.

Ligesom vi heller ikke kan forvente, at det er civilsamfundet, der ved hjælp af frivillige kan få det hele til at hænge sammen. Der findes ikke noget quickfix, der med et trylleslag kan forandre det samlede sundhedsvæsen.

Vi kan meget let snuble, hvis vi ikke indser, at en transformation kommer til at tage et årti.

Derfor kommer vi til at arbejde rigtig meget indefra og ud, samtidig med at vi deltager i drøftelserne og strukturen. Der er nemlig ingen ældre, der skal vente på den rette hjælp, her hjælper det ikke at sige om 10 år, så er det bedre.

Det er nu, kvaliteten skal være der!